Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er det uvidenskabeligt at tro på Gud?
    Vågn op! – 2004 | 22. juni
    • Er det uvidenskabeligt at tro på Gud?

      NÅR man læser om videnskabelige emner, er det ikke ualmindeligt at støde på religiøse udtryk. Videnskabsmænd er for eksempel blevet kaldt for „ypperstepræster for en ny teknologisk kultur“, og deres laboratorier for „templer“ eller „helligdomme“. Disse udtryk er naturligvis brugt metaforisk, men de afføder det vigtige spørgsmål: Er der virkelig en kløft mellem videnskab og religion?

      Nogle vil nok mene at jo større viden forskere får, jo mere vil de fjerne sig fra troen på Gud. Mange i videnskabelige kredse har da også kun foragt tilovers for religiøs tro. Dog er et stigende antal forskere dybt betaget af alle de vidnesbyrd der tyder på plan og hensigt i naturen. Og nogle forskere er ikke alene imponerede over at alt virker så gennemtænkt; de begynder også at spekulere på hvem der kan have udtænkt det.

      Der blæser nye vinde

      Charles Darwins udviklingsteori har nu været almindeligt anerkendt i cirka 150 år. Visse veluddannede personer havde derfor nok forventet at troen på Gud i dag kun ville være at finde hos uvidende, lettroende eller naive mennesker. Men det er langtfra tilfældet. Mange forskere fortæller åbent at de tror på en Skaber. Selvom de måske ikke tror på en personlig Gud eller Bibelen, er de ikke desto mindre overbeviste om at den orden der ses i naturen, vidner om en Konstruktør.

      Kan man affærdige sådanne forskere som naive? Om forskere der tror på at der står en intelligens bag vores univers og alt levende, siges der i en boganmeldelse i The New York Times: „De har doktorgrader og er tilknyttet nogle af de mest ansete universiteter. Anklagerne de retter mod darwinismen, er ikke baseret på Bibelen; der ligger videnskabelige argumenter til grund for dem.“

      Den samme artikel bemærker også at de der støtter tanken om en Skaber, „ikke kommer med tåbelige påstande. . . . Det de benægter, er at den gængse darwinistiske teori — eller en hvilken som helst anden ’naturalistisk’ teori der indskrænker sig til at operere med fornuftløse, spontane fysiske kræfters virkning over meget lange tidsrum — skulle være tilstrækkelig til at forklare alt om livets opståen. De anfører at der inden for biologiens verden er overvældende vidnesbyrd om plan og hensigt — vidnesbyrd der peger stærkt på at der står en intelligent Konstruktør bag.“a

      Et sådant synspunkt er forbavsende udbredt blandt forskere. For eksempel viste en undersøgelse som blev offentliggjort i 1997, at 4 ud af 10 forskere i USA tror på en personlig Gud. Forholdstallet var forblevet så godt som uændret siden 1914, da der blev foretaget en lignende undersøgelse.

      Tallet er naturligvis lavere i lande hvor folk er mere irreligiøse, som for eksempel i Europa. Alligevel kunne man i den engelske avis The Guardian læse at „religiøs tro er mest udbredt blandt dem der arbejder med ’hård’ videnskab, såsom fysik og geologi, og mindre udbredt blandt dem der arbejder med ’blød’ videnskab, for eksempel antropologi“. Avisen tilføjede: „I Storbritannien findes der organisationer som for eksempel Christians in Science (Kristne forskere).“ Der stod endvidere at man i dette land „finder forholdsvis flere kirkegængere blandt dem der studerer naturvidenskab, end blandt dem der studerer åndsvidenskaberne“.

      Dog lader det til at flertallet af forskere hånligt afviser tanken om en Skaber. En sådan foragt kan føre til et stort gruppepres. Astronomen Allan Sandage har bemærket at „der er en vis tøven i forbindelse med at indrømme at man er troende“. Hvorfor? Som han siger: „Vanæren“ — misbilligelsen og kritikken fra ens kolleger — „er ikke til at klare“.

      De forskere som tør sige at videnskab ikke nødvendigvis er i strid med troen på en Skaber, oplever derfor at deres udtalelser bliver overdøvet af andres mere skeptiske meninger. I de følgende artikler vil vi fokusere på de forskere der ofte bliver ignoreret, og se hvad der ligger til grund for deres synspunkter. Men hvordan berører dette os personligt? Kan videnskaben hjælpe os til at få tro på Gud? Læs om dette i de næste artikler.

      [Fodnote]

      a Blandt fremtrædende akademikere og forskere der åbent har erklæret at de går ind for tanken om „en intelligent Skaber“, er Phillip E. Johnson, som underviser i jura ved University of California i Berkeley; biokemikeren Michael J. Behe, forfatter til bogen Darwin’s Black Box — The Biochemical Challenge to Evolution; matematikeren William A. Dembski; filosoffen Alvin Plantinga; fysikerne John Polkinghorne og Freeman Dyson samt astronomen Allan Sandage, for blot at nævne nogle få.

  • Hvorfor nogle forskere tror på Gud
    Vågn op! – 2004 | 22. juni
    • Hvorfor nogle forskere tror på Gud

      VIDENSKABEN afdækker hele tiden nye hemmeligheder om universet og livet på vores planet. Og dog står både forskere og lægfolk tilbage med grundlæggende spørgsmål som: Hvordan blev universet til? Hvad eksisterede før det? Hvorfor synes universet at være så specifikt udtænkt til opretholdelse af liv? Hvordan opstod livet her på Jorden?

      Indtil nu har videnskaben ikke kunnet give fyldestgørende svar på sådanne spørgsmål. Nogle tvivler på om den nogen sinde vil kunne gøre det. Mange har derfor følt sig nødsaget til at tage det de før var overbeviste om, op til fornyet overvejelse. Lad os se nærmere på tre af de mysterier som får nogle forskere til at spekulere på om der findes en Skaber.

      Et fint afstemt univers — ved et tilfælde?

      Et af mysterierne har at gøre med vores fint afstemte kosmos. Hvorfor er der i universet fysiske love og naturkonstanter der er afstemt nøjagtigt og fuldkomment til opretholdelse af Jorden og alt liv på den?

      Hvad vil det sige at alt er fint afstemt? Tænk for eksempel på den fine balance der er mellem de fire fundamentale naturkræfter: gravitationskraften, elektromagnetismen, den stærke kernekraft og den svage kernekraft.a Disse kræfter har indflydelse på alle objekter i universet. Deres indbyrdes forhold er så præcist afstemt at selv ganske små ændringer kunne betyde at alt liv i universet ville ophøre med at eksistere.

      For mange logisk tænkende mennesker er det simpelt hen ikke tilstrækkeligt at forklare dette med ren og skær tilfældighed. John Polkinghorne, der har arbejdet som fysiker ved Cambridge University, konkluderede: „Når man indser at naturlovene er nødt til at være ufatteligt fint afstemt for at det synlige univers kunne dannes, begynder man at tænke at universet ikke blot kan være opstået ved et tilfælde, men at der må være en hensigt bag det.“

      Den australske fysiker Paul Davies har udtrykt noget lignende. Han skrev: „Der er ingen tvivl om at mange forskere . . . kun har foragt tilovers for tanken om at der skulle findes en Gud eller blot et upersonligt skabende princip. . . . Personligt deler jeg ikke deres foragt . . . Jeg kan ikke tro at vores eksistens i dette univers blot er en af skæbnens luner, . . . en vilkårlig variant i det store kosmiske drama.“

      Kompleksiteten — et problem for forskere

      En anden ting videnskaben har vanskeligt ved at forklare, er den enorme kompleksitet i verden omkring os. Almindelig sund fornuft fortæller os at jo mere kompleks en proces er, jo mindre er sandsynligheden for at den kunne ske ved et tilfælde. Lad os tage et eksempel.

      En forudsætning for at dna, livets byggesten, kan dannes, er at der sker utallige kemiske reaktioner i en helt nøjagtig rækkefølge. For tredive år siden beregnede dr. Frank Salisbury fra Utah State University i USA hvor stor sandsynligheden er for at der spontant kunne dannes et dna-molekyle, som er en forudsætning for liv. Sandsynligheden viste sig at være så minimal at den betragtes som en matematisk umulighed.b

      Kompleksiteten er især tydelig når levende organismer besidder komplekse dele der ville være uanvendelige uden andre komplekse dele. Tag for eksempel forplantningsprocessen.

      Ifølge de forskellige evolutionsteorier fortsatte livsformerne med at formere sig efterhånden som de blev mere komplekse. På et tidspunkt ville det imidlertid for en række arters vedkommende blive nødvendigt at hunnerne udviklede kønsceller og blev befrugtet af hanner med komplementære kønsceller. For at et afkom kan få det rette antal kromosomer, gennemgår begge forældres kønsceller en forunderlig proces kaldet meiose, hvor celler fra hver af forældrene halveres så de kun indeholder halvdelen af det sædvanlige antal kromosomer. Denne proces forhindrer at afkommet får for mange kromosomer.

      Det ville naturligvis også have været nødvendigt for andre arter at gennemgå denne proces. Hvordan blev den „første mor“ til hver art da i stand til at frembringe afkom med en fuldt udviklet „første far“? Hvordan kunne de begge pludselig være i stand til at halvere antallet af kromosomer i deres kønsceller så de kunne frembringe sundt afkom med træk fra dem begge? Og hvis hele denne forplantningsproces foregik gradvis, hvordan kunne hannerne og hunnerne fra hver art da overleve mens denne proces stadig var under udvikling?

      Selv for en enkel art er sandsynligheden for at denne indbyrdes afhængighed inden for forplantningsprocessen kunne opstå ved et tilfælde, så utrolig lille at den ikke kan udregnes. At den skulle kunne opstå hos den ene art efter den anden, kan der ikke gives en rimelig forklaring på. Kan en hypotetisk udviklingsproces forklare noget der er så komplekst? Hvordan kunne tilfældige og formålsløse begivenheder resultere i så indviklede, indbyrdes forbundne systemer? Hos alt levende ses vidnesbyrd om forudseenhed og planlægning — noget som peger på at der findes en intelligent Planlægger.

      Mange lærde er nået til samme konklusion. Matematikeren William A. Dembski skrev for eksempel at „den hensigt og orden“ der „ses i naturen . . . kun kan forklares på en fyldestgørende måde ved at tilskrive den et intelligent ophav“. Biokemikeren Michael Behe opsummerer det på denne måde: „Man kan godt være en god katolik og samtidig tro på darwinismen. Men biokemien har gjort det stadig mere vanskeligt for en seriøs forsker at tro på den.“

      Mangelfuldt fossilmateriale

      Et tredje mysterium for nogle forskere er fossilmaterialet. Hvis udviklingsprocessen strakte sig over umindelige tider, ville man forvente at finde en lang række overgangsformer mellem livsformernes hovedgrupper. Men i den henseende må de utallige fossiler man har fundet siden Darwins tid, siges at have været skuffende. Udtrykket ’de manglende led’ er derfor helt på sin plads!

      En del forskere har af den grund konkluderet at bevismaterialet til støtte for evolutionsteorien er for spinkelt og selvmodsigende til at kunne bevise at livet er blevet til ved en udvikling. Flyingeniøren Luther D. Sutherland skriver i sin bog Darwin’s Enigma: „De videnskabelige beviser peger på at når væsentligt anderledes livsformer opstod på Jorden, lige fra encellede protozoer til mennesket, var de komplette, med fuldstændige og funktionsdygtige organer og strukturer. Den uundgåelige slutning der må drages af denne kendsgerning, er at en eller anden form for intelligens eksisterede før livet første gang viste sig på Jorden.“

      Til gengæld passer fossilmaterialet meget nøjagtigt med den rækkefølge hvori alt levende ifølge Første Mosebog i Bibelen blev skabt. Fysiko-kemikeren Donald E. Chittick, der fik en doktorgrad ved Oregon State University, siger: „En grundig undersøgelse af fossilmaterialet leder én til den konklusion at dyr formerede sig efter deres arter, sådan som Første Mosebog beskriver det. De ændrede sig ikke fra én art til en anden. Vidnesbyrdene stemmer nu, ligesom da Darwin levede, med beretningen om direkte skabelse i Første Mosebog. Dyr og planter formerer sig fortsat efter deres arter. Faktisk er palæontologien (studiet af fossiler) så meget i strid med darwinismen at forskere er begyndt at mene at man aldrig vil finde overgangsformerne.“

      Accept af beviserne

      Det foregående udgør kun toppen af isbjerget af ubesvarede spørgsmål som forvirrer dem der affærdiger beviserne for en Skaber. Nogle forskere indser at benægtelsen af Guds eksistens ikke er baseret på konkrete beviser og logiske argumenter, men på ønskede antagelser og spekulationer.

      Astronomen Allan Sandage sagde efter et helt liv med udbytterig videnskabelig forskning: „Det var min forskning der fik mig til at konkludere at verden er betydelig mere kompleks end man kan forklare rent videnskabeligt. Jeg kan kun forstå tilværelsens gåde gennem det der ligger uden for den fysiske verden.“

      [Fodnoter]

      a Flere oplysninger findes i kapitel 2 i bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?, udgivet af Jehovas Vidner.

      b Han antog at dette molekyle fik mulighed for at blive dannet ved naturlige kemiske reaktioner på 100.000.000.000.000.000.000 (1020) „gæstfri“ planeter over en tidsperiode på fire milliarder år. Hvor stor var sandsynligheden for at der ville blive dannet et enkelt dna-molekyle? Ifølge hans beregning var den én til 10415!

      [Ramme på side 6]

      Spørgsmål som volder forskere hovedbrud

      ■ Hvorfor er de fire fundamentale naturkræfter som muliggør universets og livets eksistens, så fint afstemt?

      ■ Hvad er forklaringen på den enorme og ofte irreduktible kompleksitet i levende organismer?

      ■ Hvorfor er fossilmaterialet så ufuldstændigt, og hvor er mellemleddene, eller overgangsformerne, mellem livsformernes hovedgrupper?

      [Ramme på side 8]

      Ren og skær tilfældighed?

      Da National Geographic for nylig havde en forside der illustrerede det kærlige bånd mellem en mor og hendes barn, skrev en læser i den engelske udgave af magasinet: „Billedet af mor og barn på forsiden er et mesterværk. Jeg fatter ikke hvordan man kan betragte det søde lille barn som blot ni måneder tidligere var et æg på størrelse med et knappenålshoved, og mene at denne forunderlige proces er sket ved ren og skær tilfældighed.“

      Mange er af samme opfattelse. Gerald Schroeder, forfatter og atomfysiker, sammenligner sandsynligheden for at universet og livet opstod ved et tilfælde, med chancen for at vinde i lotteriet tre gange i træk. „Før du når at hente din gevinst for tredje gang, er du på vej til fængselet fordi du må have svindlet. Chancen for at kunne vinde tre gange i træk, eller tre gange i sit liv, er forsvindende lille.“

  • Hvor kan vi finde svar?
    Vågn op! – 2004 | 22. juni
    • Hvor kan vi finde svar?

      FØLER du dig til tider lidt afskrækket af debatten omkring emnet evolution kontra skabelse? I så fald er du ikke alene om det.

      På den ene side påstår nogle lærde forskere og akademikere, ofte i et meget indviklet fagsprog, at ethvert veluddannet og intelligent menneske nødvendigvis må betragte udviklingslæren som en kendsgerning. Modsat hævder nogle meget religiøse mennesker ved hjælp af stærkt følelsesladede ord lige så overlegent at alle ægte troende nødvendigvis må være enige med dem i deres fortolkning af skabelsesberetningen.

      Mange fornuftige mennesker finder sådanne yderliggående opfattelser frastødende. Spørgsmålet om Guds eksistens er for alvorligt til at blive affejet med dogmatiske påstande. Det er ikke bare et emne der kan debatteres, eller en intellektuel udfordring. Det kan have betydning for dit liv og din fremtid.

      Et udbredt problem blandt forskere

      Som vi har set, er der ikke så få respekterede, veluddannede forskere der siger at vidnesbyrdene peger på at der findes en Konstruktør, eller Skaber. Og nogle af disse forskere går endnu videre. De sætter spørgsmålstegn ved deres kollegers videnskabelige hæderlighed når disse dogmatisk benægter Guds eksistens.

      Geofysikeren John R. Baumgardner udtaler for eksempel: „I betragtning af de mange utrolig ugunstige odds, hvordan kan en ærlig forsker da ty til tilfældige interaktioner som forklaring på den kompleksitet vi finder i levende organismer? At gøre det, vel vidende at der er disse dårlige odds, er efter min mening et alvorligt brud på den videnskabelige hæderlighed.“

      Den kendte fysiker Richard Feynman har peget på et andet aspekt af videnskabelig hæderlighed. Ved en translokation på et universitet talte han om „en særlig form for hæderlighed“ som indbefatter „stor villighed til at indrømme at man kan tage fejl“. Han sagde at gøre det „er et ansvar vi forskere har, ikke mindst over for andre forskere, men, mener jeg, også over for lægfolk“.

      Hvor tit hører man evolutionister bruge vendinger som „måske forkerte“ om deres teorier? En sådan beskedenhed lader desværre til at være en sjældenhed i de kredse. I virkeligheden burde beskedenhed og hæderlighed få flere forskere til at indrømme at videnskab, der begrænser sig til studiet af den fysiske verden, ikke er i stand til at svare på spørgsmål angående eksistensen af en Skaber. Men hvad så med religiøse ledere der er fortalere for kreationisme?

      Et udbredt problem blandt religiøse

      Beskedenhed og hæderlighed er også en mangelvare blandt religiøse ledere. Kan det for eksempel siges at være hæderligt at tillægge Bibelen en lære som den ikke indeholder? Og hvor beskedent er det at sætte personlige synspunkter og yndede traditioner højere end Bibelen? Det er netop hvad mange kreationister har gjort.

      Ofte hører man for eksempel kreationister sige at hele universet blev skabt for cirka 6000 år siden i løbet af seks dage på hver 24 timer. Med en sådan lære giver de et forkert billede af Bibelen, som siger at Gud skabte himmelen og jorden „i begyndelsen“ — på et ikke nærmere angivet tidspunkt før de mere specifikt omtalte ’skabelsesdage’ begyndte. (1 Mosebog 1:1) Interessant nok bruges udtrykket „dag“ på mere end én måde i beretningen i Første Mosebog. Hele den seksdages periode der er omtalt i kapitel 1, beskrives i Første Mosebog 2:4 som kun én dag. Logisk nok er der ikke tale om bogstavelige dage på 24 timer, men om lange tidsperioder. Hver af disse perioder strakte sig tilsyneladende over flere tusind år.

      Alt for ofte er religiøse ledere også på vildspor når de taler om tro. Det lader til at nogle mener at tro indbefatter en glødende overbevisning om noget der ikke er konkrete beviser for. For mange fornuftige mennesker lyder dette snarere som lettroenhed. Bibelens definition af tro er helt anderledes: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Sand tro er derfor ikke lettroenhed. Den er baseret på konkrete beviser, på et sikkert grundlag.

      Hvilke beviser kan troen på Gud da baseres på? Der er to meget overbevisende former for vidnesbyrd.

      Overvej vidnesbyrdene

      Apostelen Paulus følte sig tilskyndet til at skrive at Guds „usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt“. (Romerne 1:20) Alvorligt tænkende mænd og kvinder har gennem tusinder af år i naturen fundet beviser for Guds eksistens.

      Som vi allerede har set, kan videnskaben være en hjælp hertil. Jo mere vi lærer om universets kompleksitet og orden, jo større grund er der til at have ærefrygt for Ham som har udtænkt det hele. Nogle forskere er åbne for den slags vidnesbyrd og synes at de er overbevisende. De vil uden tvivl sige at videnskaben har hjulpet dem til at få tro på Gud. Men andre forskere lader sig tilsyneladende ikke overbevise, uanset mængden af beviser. Hvad med dig?

      Hvis du kunne tænke dig at undersøge emnet nærmere, vil vi opfordre dig til at læse bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?a Den kan hjælpe dig i din vigtige søgen efter svar. Bogen vil også kunne hjælpe dig til at vurdere en anden form for bevis på Guds eksistens: Bibelen.

      Bibelen indeholder mange beviser på at være inspireret af én hvis intelligens står over vores. For eksempel indeholder den en hel del profetier, det vil sige historie skrevet på forhånd. Nogle af disse profetier giver en nøjagtig beskrivelse af forholdene i vor moderne verden! (Mattæus 24:3, 6, 7; Lukas 21:10, 11; 2 Timoteus 3:1-5) Intet menneske kan med nøjagtighed forudsige fremtiden; det kan kun Gud.

      Men Bibelen giver ikke kun svar på spørgsmålet om hvorvidt Gud eksisterer. Den fortæller også hvad Guds navn er, hvilken personlighed han har, og hvordan han har vist interesse for menneskeheden op gennem tiden. Den åbenbarer endog hvad Gud vil gøre for os i fremtiden. Alt dette kan menneskelig forskning umuligt oplyse os om. Videnskaben kan ikke give os noget varigt håb, og den er heller ikke i stand til at opstille passende moral- og værdinormer.

      Et grundlag for moral- og værdinormer

      Desværre er der inden for vor tids forskning en tendens til at underminere moral- og værdinormer. Biologen Richard Dawkins, der afviser tanken om en Gud, siger: „I et univers med blinde naturkræfter og genetisk replikation vil nogle mennesker uundgåeligt komme galt af sted, mens andre vil være heldige, og man vil ikke kunne se nogen mening med det, eller finde det retfærdigt.“ Er det ikke en ret dyster måde at betragte livet på? Mener du ikke at Jordens befolkning har brug for en moralkodeks der indebærer at en god opførsel belønnes og en dårlig opførsel straffes?

      Der er en væsentlig forskel på Bibelens syn på menneskene og den ateistiske, evolutionistiske opfattelse af dem. Guds ord betoner at menneskene indtager en særlig stilling i skaberværket; evolutionsteorien fremholder at mennesket er et resultat af tilfældige processer i naturen. Bibelen forklarer at mennesket blev skabt i en retfærdig og kærlig Guds billede, og at de er i stand til at leve på en moralsk ren og tilfredsstillende måde; evolutionsteorien, som lægger vægt på kampen for at overleve, kan ikke give en forklaring på egenskaber som kærlighed og selvopofrelse.

      Evolutionsteorien indgiver os ikke noget sandt håb og kan ikke give vores liv mening. Bibelen viser at vi kan få del i den storslåede fremtid som Skaberen tilbyder. Han har meget tydeligt fortalt hvad han har i sinde: ’Jeg vil give jer en fremtid og et håb.’ — Jeremias 29:11.

      Lær Skaberen at kende

      En vís salmist følte sig tilskyndet til ydmygt at skrive: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv.“ (Salme 100:3) Mange tænkende mennesker synes at denne ydmyge erkendelse er langt mere fornuftig end moderne teorier om at menneskelivet opstod ved et tilfælde.

      Til tider fremmer moderne videnskab den overlegne holdning at menneskelig tænkning og viden bør sættes over al anden vejledning. Og desværre har mange etablerede religioner ofte begået den samme fejl. Men menneskelig viden er og bliver begrænset. Apostelen Paulus havde stor viden om åndelige emner, men han forblev ydmyg. Han sagde realistisk: „Nu ser vi et tåget spejlbillede . . . Den kundskab jeg har nu, er ufuldstændig.“ — 1 Korinther 13:12, The Jerusalem Bible.

      Sand tro er naturligvis ikke afhængig af moderne videnskab. Men for en der har klar skelneevne, kan videnskaben medvirke til at styrke troen. Vil man have et meningsfyldt og lykkeligt liv, er det absolut nødvendigt at man har ægte tro og er åndeligsindet. (Mattæus 5:3) Hvis du benytter Bibelen til at få nøjagtig viden om Jehova og hans hensigt med menneskene og Jorden, vil du kunne finde en mening med livet og få et solidt funderet håb.

      [Fodnote]

      a Udgivet af Jehovas Vidner.

      [Ramme/illustrationer på side 9]

      Hvad de selv siger

      Mange forskere erklærer uden tøven at de tror på en Skaber. Selv om nogle af dem kun har en generel og uklar forestilling om hvem Gud er, er de dog enige om at alt peger på at der findes en intelligent Konstruktør. Læg mærke til følgende kommentarer:

      „Når jeg som forsker betragter verden omkring mig, ser jeg mekanismer der bærer præg af at være nøje gennemtænkt, og som er af en så bemærkelsesværdig kompleksitet at jeg må konkludere at der står en intelligens bag en sådan kompleks orden.“ — ANDREW MCINTOSH, MATEMATIKER, WALES, STORBRITANNIEN

      „Kompleksiteten i naturen peger helt klart på at der findes en Skaber. Hvert eneste biologiske og fysiske system viser sig — når først det forstås — at være ufatteligt komplekst.“ — JOHN K.G. KRAMER, BIOKEMIKER, CANADA

      „Den harmoniske orden i den levende verden er helt tydelig. Den blev tilvejebragt af en overordnet kraft som jeg personligt kalder Gud. På dette område stemmer tro overens med videnskabelige kendsgerninger. Tro modsiger langtfra videnskaben, den fuldender den og giver os en mere grundlæggende forståelse af vores univers.“ — JEAN DORST, BIOLOG, FRANKRIG

      „Jeg kan ikke forestille mig at universet og menneskelivet er opstået uden at der har stået en intelligens bag, uden en kilde af åndelig ’varme’ der står over alt stof og dets love.“ — ANDRÉJ DMÍTRIJEVITJ SAKHÁROV, ATOMFYSIKER, RUSLAND

      „Alle dyr er på enestående vis dannet så de passer perfekt til hver deres miljø, og jeg føler at æren for hele denne komplekse formgivning nødvendigvis må tilegnes en Skaber frem for tilfældige evolutionskræfter.“ — BOB HOSKEN, BIOKEMIKER, AUSTRALIEN

      [Ramme/illustrationer på side 10]

      En vurdering af skabelsesberetningen

      Gerald Schroeder, professor i atomfysik, skriver: „Bibelen beskriver i toogtredive vers, med blot få hundrede ord, begivenheder der strækker sig over seksten milliarder år. Disse begivenheder har forskere bogstavelig talt skrevet millioner af ord om. Hele dyrelivets fremkomst er i Bibelen opsummeret i otte sætninger. Når man tager i betragtning at Bibelens beretning er så kortfattet, er det bemærkelsesværdigt hvordan forklaringerne og rækkefølgen af begivenheder i Første Mosebog harmonerer med nyere tids forskning, især når man tænker på at denne del af Bibelen blev nedfældet for hundreder, eller tusinder, af år siden og derfor ikke på nogen måde var påvirket af moderne videnskab. Det er den moderne videnskab som nu harmonerer med den bibelske beretning om vores oprindelse.“ — THE SCIENCE OF GOD — THE CONVERGENCE OF SCIENTIFIC AND BIBLICAL WISDOM.

      [Illustrationer]

      Bibelen beskriver seks skabelsesperioder

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del