Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?
    Menneskets søgen efter Gud
    • Et grundlag for at tro på Gud

      11. (a) Hvilke to bøger har i lang tid udgjort grundlaget for troen på Gud? (b) Hvordan er folk blevet berørt af disse bøger?

      11 Det er blevet sagt at der findes to bøger som fortæller os om Guds eksistens — skaberværkets „bog“, det vil sige naturen omkring os, og Bibelen. De har dannet grundlaget for troen hos millioner af mennesker både før og nu. Da en konge i det 11. århundrede f.v.t. betragtede stjernehimmelen, gjorde den et sådant indtryk på ham at han poetisk udbrød: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Salme 19:1) Da en astronaut i det 20. århundrede betragtede jorden fra et rumfartøj der kredsede om månen, blev han bevæget til at deklamere: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mosebog 1:1.

      12. Hvilke angreb er der blevet rettet mod skaberværkets bog og mod Bibelen?

      12 Disse to bøger bliver imidlertid angrebet af dem der ikke tror på Gud. De siger at den videnskabelige udforskning af verden omkring os har bevist at livet ikke er blevet til som følge af intelligent skabelse, men ved blinde kræfters spil under en udviklingsproces. De hævder derfor at der ikke findes nogen Skaber og at spørgsmålet om Guds eksistens er overflødigt. Mange af dem tror desuden at Bibelen er forældet og ulogisk og ikke til at tro på. De har derfor ikke noget grundlag for at tro på Guds eksistens. Men er alt det de siger, sandt? Hvad viser kendsgerningerne?

      Tilfældighed eller plan?

      13. Hvad måtte der være sket for at livet kunne være opstået ved et tilfælde?

      13 Hvis der ikke er nogen Skaber må livet være opstået spontant, ved en tilfældighed. For at dette kunne ske, måtte de rette kemiske stoffer på en eller anden måde komme sammen i de rette mængder, under den rette temperatur og det rette tryk, foruden at andre bestemmende faktorer måtte være til stede, og hele denne balance måtte opretholdes i tilstrækkelig lang tid. Og for at livet kunne opstå og blive opretholdt, måtte dette tilfældige samspil af faktorer gentage sig tusinder af gange. Men hvor sandsynligt er det at noget sådant kunne ske blot én gang?

      14. (a) Hvor sandsynligt er det at et enkelt proteinmolekyle skulle blive dannet ved et tilfælde? (b) Hvad viser matematiske beregninger om den tanke at livet skulle være opstået spontant?

      14 Evolutionister indrømmer at sandsynligheden for at de rette atomer og molekyler skulle finde sammen og danne bare et enkelt proteinmolekyle, er som 1 til 10113, det vil sige et 1-tal efterfulgt af 113 nuller. Det er mere end det anslåede antal atomer i hele universet! Når sandsynligheden for at noget vil ske, blot er mindre end 1 til 1050, plejer matematikere at afvise det som noget der aldrig vil ske. Og så skal der langt mere end et enkelt proteinmolekyle til for at få liv. For at opretholde en celles virksomhed kræves der omkring 2000 forskellige proteiner, og sandsynligheden for at alle disse kunne opstå ved et tilfælde, er som 1 til 1040.000! „Hvis man ikke er forudindtaget, enten som følge af social tro eller som følge af en videnskabelig skoling i den overbevisning at livet er opstået [spontant] på jorden, fjerner dette enkle regnestykke ethvert grundlag for denne opfattelse,“ siger astronomen Fred Hoyle.

      15. (a) Hvad har forskerne opdaget under deres studium af den fysiske verden? (b) Hvad har en fysikprofessor sagt om naturlovene?

      15 Ved at studere den fysiske verden, fra de bittesmå subatomare partikler til de vældige galakser, har forskerne derimod opdaget at alle kendte naturfænomener ser ud til at følge visse grundlæggende love. De har med andre ord fundet logik og orden i alt hvad der sker i universet, og de har været i stand til at beskrive denne logik og orden ved hjælp af enkle matematiske udtryk. „Kun få videnskabsmænd kan undgå at blive imponerede over disse loves næsten utrolige enkelhed og elegance,“ skriver fysikprofessor Paul Davies i bladet New Scientist.

      16. (a) Nævn nogle grundlæggende konstanter i naturlovene. (b) Hvad ville der ske hvis værdien af disse konstanter blev ændret bare en ubetydelighed? (c) Hvilken slutning har en fysikprofessor draget med hensyn til universet og vor eksistens?

      16 Et fængslende faktum ved disse love er at de bygger på visse faktorer som må have en nøje fastsat værdi for at universet som vi kender det, skal kunne eksistere. Nogle af disse grundlæggende konstanter er protonets elektriske ladning, visse elementarpartiklers masse og Newtons universelle gravitationskonstant, der almindeligvis betegnes med bogstavet G. Professor Davies siger videre om dette: „Selv bittesmå variationer i nogle af disse værdier ville medføre drastiske forandringer i universets udseende. Freeman Dyson har for eksempel gjort opmærksom på at hvis kraften mellem nukleonerne (protonerne og neutronerne) blot var nogle få procent stærkere, ville universet være uden brint. Stjerner som solen, for ikke at nævne vandet, ville ikke kunne eksistere. Livet, i hvert fald som vi kender det, ville være umuligt. Brandon Carter har vist at langt mindre forandringer i G ville gøre alle stjerner til blå kæmper eller røde dværge, med lige så alvorlige følger for livet.“ Davies drager derfor denne slutning: „I så fald er det tænkeligt at der kun findes ét muligt univers. Hvis det er tilfældet, er det en bemærkelsesværdig tanke at vor egen eksistens som bevidste væsener er en uundgåelig konsekvens af logik.“ — Kursiveret af os.

      17. (a) Hvad fremgår tydeligt af den lovmæssighed og hensigt der afspejles i universet? (b) Hvordan bliver dette bekræftet i Bibelen?

      17 Hvad kan vi udlede af alt dette? For det første at eftersom universet bliver styret af love, må der være en intelligent lovgiver som har udformet eller fastsat lovene. Og for det andet at eftersom de love der styrer universet synes at være lavet med henblik på liv og med henblik på de forhold der kræves for at livet kan opretholdes, må der være en hensigt bag. Lovmæssighed og hensigt — det er ikke noget der kendetegner blinde kræfters spil, men tværtimod noget der må kendetegne en intelligent Skaber. Det er netop hvad Bibelen giver udtryk for idet den siger: „Det som kan vides om Gud er kendt iblandt dem; Gud har jo gjort det kendt for dem. Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:19, 20; Esajas 45:18; Jeremias 10:12.

      Rigeligt med vidnesbyrd omkring os

      18. (a) Hvor ellers ser vi lovmæssighed og hensigt? (b) Hvilke vidnesbyrd om at der findes en intelligent Skaber kan du nævne?

      18 Det er naturligvis ikke kun det fysiske univers der vidner om lovmæssighed og hensigt. Vi ser det samme når vi studerer livsformerne, både de simple og de komplicerede, og ser hvordan de udfolder deres daglige aktivitet og samvirker med hinanden og passer ind i deres miljø. Næsten hver eneste del af menneskelegemet — hjernen, øjet, øret, hånden — er så sindrigt konstrueret at videnskaben ikke fuldt ud kan forklare det. Så er der dyreriget og planteriget. Trækinstinkterne som får visse fugle til at tilbagelægge tusinder af kilometer over land og hav, fotosyntesen i planterne, et enkelt ægs udvikling til en sammensat organisme med millioner af differentierede celler med specialiserede funktioner — for blot at nævne nogle få eksempler — er alt sammen enestående vidnesbyrd om at der findes en intelligent Skaber.a

      19. (a) Viser videnskabens forklaring af hvordan visse ting virker, at der ikke findes nogen intelligent formgiver og konstruktør? (b) Hvad kan vi lære ved at studere verden omkring os?

      19 Nogle indvender imidlertid at meget af dette er blevet forklaret efterhånden som den videnskabelige forskning er skredet frem. Det er sandt at videnskaben til en vis grad har forklaret meget som før var et mysterium. Men dét at et barn opdager hvordan et ur virker, beviser ikke at der ikke er nogen der har udtænkt og lavet uret. Dét at vi forstår den enestående måde mange ting i den fysiske verden virker på, beviser heller ikke at der ikke er nogen intelligent formgiver og konstruktør der har frembragt dem. Tværtimod. Jo mere vi ved om verden omkring os, jo flere vidnesbyrd får vi om at der findes en intelligent Skaber. Vi kan derfor med et åbent sind erklære os enige med salmisten, der udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ — Salme 104:24.

  • Vor tids vantro — er der grund til at søge mere?
    Menneskets søgen efter Gud
    • [Diagram/illustration på side 337]

      Livet og universet ville ikke kunne eksistere hvis visse faktorer afveg blot en ubetydelighed

      [Diagram]

      (Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

      BRINTATOMETS BESTANDDELE

      Elektronskal

      Proton + Kerne

      ELEKTRON

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del