-
Findes der virkelig en Gud?Vågn op! – 1986 | 22. maj
-
-
Findes der virkelig en Gud?
FINDES der en fredens Gud? Eller, som mange ville spørge: Findes der i det hele taget en Gud?
Millioner af ateister svarer nej! Agnostikerne mener at „erkendelse af tilværelsens inderste væsen, for eksempel spørgsmålet om eksistensen af en gud, ikke er mulig“. (Nudansk Ordbog) Dog siger over halvanden milliard religiøse mennesker at der findes en Gud, selv om de har meget forskellige opfattelser af ham.
Er det muligt at nå frem til et tilfredsstillende svar på dette spørgsmål? Med et tilfredsstillende svar mener vi et svar som vi kan godtage både fornuftmæssigt og følelsesmæssigt.
Hvad er det der hindrer mange i at tro på Gud? Blandt andet, som bibelskribenten Johannes udtrykker det, at ’ingen nogen sinde har set Gud’. (Johannes 1:18) Der er millioner der ræsonnerer at eftersom de ikke har set Gud, findes han ikke. Man kan kun tro på det man kan se, siger de. Men er det nu helt logisk?
Faktisk tror vi alle på noget vi aldrig har set. Hvorfor? Fordi omstændighederne og vor logiske sans fortæller os at det må være til. Hvem har for eksempel set radiobølger? Eller røntgenstråler? Dog ved vi de findes, på grund af den virkning de har på radioer, fjernsynsapparater og røntgenfilm. På lignende måde kan vi ved hjælp af omstændighedsbeviser og vor logiske sans fastslå at Gud findes.
Indicier
I dag tager vi vor viden om solsystemet for givet. Men for blot 140 år siden var det begrænset hvor meget menneskene vidste. Dengang var Neptun og Pluto — de to planeter der er længst væk fra Jorden og solen — ikke opdaget. Man havde dog en formodning om at Neptun fandtes. Hvorfor? Fordi der var nogle indicier — nogle virkninger — der pegede på at den måtte være der.
Tidsskriftet National Geographic forklarer: „I 1840rne kom en franskmand og en englænder, der arbejdede uafhængigt af hinanden, til den slutning at det var en ukendt [og hidtil uset] planets tyngdekraft der tvang Uranus til at afvige fra den forudsagte bane.“ Hvad gjorde de så? De beregnede hvor den manglende planet skulle være, „og inden for en times søgen blev Neptun fundet“.
Som i så mange andre tilfælde undersøgte astronomerne virkningerne, eller indicierne, og fandt så ved forskning årsagen. Kan man på samme måde se nogle virkninger som kan fastslå at der findes en intelligens som står over menneskets?
[Illustration på side 3]
Endnu før man havde set planeten Neptun, fik man, på grund af dens tiltrækning på Uranus, et fingerpeg om at den fandtes. Kan vi på lignende måde fastslå at Gud findes?
-
-
Kan man vide om der findes en Gud?Vågn op! – 1986 | 22. maj
-
-
Kan man vide om der findes en Gud?
VI GÅR alle rundt med noget som er et enestående vidnesbyrd om at der findes en Skaber. Vi bruger det daglig i større eller mindre grad og er alligevel tilbøjelige til at tage det for givet. Det vejer knap halvandet kilo, er på størrelse med en grapefrugt, ser ud som en valnød, og ligger beskyttet i kraniet. Ja, rigtigt. Det er menneskehjernen vi taler om.
Denne enkle beskrivelse yder dog på ingen måde dette mesterligt konstruerede organ retfærdighed. Den franske neurobiolog dr. Jean-Pierre Changeux beskriver det således: „Menneskehjernen kan måske beskrives som et gigantisk netværk med milliarder af sammenflettede, spindelvævslignende neuroner hvori myriader af elektriske impulser jager forbi, nu og da videresendt af et rigt udvalg af kemiske signaler. Dette apparats anatomiske og kemiske opbygning er fantastisk kompliceret.“ — Neuronal Man.
Ifølge neurologen dr. Richard Restak kan hver enkelt af hjernens op imod 100 milliarder neuroner, eller nerveceller, „have over ét tusind synapser — kontaktpunkter mellem nervecellerne. For nogle celler i hjernebarken kan det dreje sig om henved to hundrede tusind sådanne forbindelser“.
Dr. Changeux regner med at der er „omkring 600 millioner [synapser] pr. kubikmillimeter“. En kubikmillimeter svarer cirka til et knappenålshoved. Hvor mange synapser, eller forbindelsesmellemrum, er der så i en hjerne? Dr. Restak svarer: „Der kan være fra ti billioner til et hundrede billioner synapser i hjernen, og hver enkelt virker som en lille regnemaskine som tæller de signaler der kommer, i form af elektriske impulser.“ Hvad betyder det? Som dr. Restak siger: „Det samlede antal forbindelser i hjernens enorme netværk af neuroner er ligefrem astronomisk.“
Hvordan overføres oplysningerne?
Men dette er langtfra det hele. Neuronerne i hjernen står i forbindelse med hinanden via nogle forgrenede fibre der kaldes dendritter. Dr. Restak siger: „Man har anslået den samlede længde af dendritterne i menneskehjernen til flere hundrede tusind kilometer.“ Og alt dette er der plads til i den kompakte hjernemasse inde i din hovedskal!
Men hvordan overføres oplysningerne inde i hjernens fascinerende univers? Hvordan overskrides de 0,000025 millimeter brede synapsespalter mellem cellerne? Ved at en elektrisk impuls „ganske enkelt“ omdannes til et kemisk signal, idet et såkaldt transmitterstof overskrider mellemrummet. Der er dusinvis af forskellige kemiske stoffer der optræder som transmitterstoffer, og flere af dem „spiller helt andre roller andre steder i organismen“. — Neuronal Man.
Stands engang op og grund over det du lige har læst. Kan noget der er så kompliceret, og som er samlet på så ringe plads, virkelig være et resultat af blinde kræfters spil eller slet og ret et slumpetræf? Eller er det ikke snarere et strålende værk af en Skaber?
„Det mest bemærkelsesværdige fænomen“
Det er menneskehjernen der er årsag til den dybe afgrund der eksisterer mellem selv det mest intelligente dyr og et gennemsnitsmenneske. Som dr. Ornstein og dr. Thompson, professorer i humanbiologi, skriver i The Amazing Brain (Den forbløffende hjerne): „Menneskesindets evne til at lære — at oplagre og huske oplysninger — er det mest bemærkelsesværdige fænomen i det biologiske univers. Alt det der gør at vi er mennesker — sprog, tankevirksomhed, viden, kultur — er et resultat af denne usædvanlige evne.“
Hvis det du her har lært om hjernen har imponeret dig, burde du da ikke i det mindste overveje den mulighed at der står en intelligent Konstruktør og Skaber bag dette komplicerede organ? Bibelskribenten Paulus, der også var lovkyndig, ræsonnerede på denne måde: „For alt hvad mennesker kan vide om Gud ligger klart for deres øjne . . . Hans usynlige egenskaber, det vil sige hans evige magt og guddommelighed, har lige siden verden begyndte kunnet ses med forstandens øjne i det han har skabt.“ — Romerne 1:19, 20, The New English Bible.
Miraklet i livmoderen
Lad os se på et måske endnu mere gådefuldt spørgsmål: Hvordan har den komplicerede hjerne udviklet sig fra en enkelt befrugtet celle i livmoderen? Evolutionisten dr. Restak udtaler: „Nogle svarer hurtigt at det hele er genetisk programmeret, og glemmer et øjeblik at udtrykket program er meningsløst uden en programmør.“ Men da evolutionisterne i almindelighed ikke tror der findes en overordnet „programmør“, søger de en anden forklaring. Hvad ser vi da når vi studerer hjernens udvikling fra den lille bitte befrugtede ægcelle der sætter sig fast i livmoderen?
Dr. Restak siger: „Der er ikke noget i menneskefosteret der minder ret meget om en hjerne før det er omkring tre uger gammelt. [På det tidspunkt er fosteret mindre end seks millimeter langt.] Derefter begynder hjernen og resten af centralnervesystemet at udvikle sig fra et lag celler der omgiver fosteret.“ Det er let at fastslå dette, men husk at det hele begynder med blot én befrugtet celle. Denne celle udløser en utrolig række af celledelinger der fortsætter i ni måneder med en hastighed af 250.000 nye neuroner pr. minut indtil der er dannet en fuldendt menneskehjerne med op til 100 milliarder celler.
Det er ikke så mærkeligt at nogle videnskabsmænd bliver ydmyge når de studerer hjernen. Dr. Miles Herkenham, der er neurolog, siger: „Der vil altid være noget der vil overraske os, forbløffe os, gøre os ydmyge . . . Menneskehjernen er ganske enkelt det mest fantastiske organ i det kendte univers.“
Denne ydmyghed bør få os til at anerkende den overlegne intelligens der står bag menneskehjernen, det uforlignelige sind der står bag menneskesindet. Som Skaberen selv har sagt: „For jeres tanker er ikke mine tanker, og mine veje er ikke jeres veje . . . For som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ — Esajas 55:8, 9.
I tusindvis af indicier
Der er ikke tal på alle de vidnesbyrd som peger på at der må være noget andet og større end blinde tilfældigheder som er ophav til det kolossalt varierede og komplicerede liv på jorden. De indbyggede træk- og vandreinstinkter hos fugle og fisk er for eksempel noget der forbløffer videnskabsmændene. Hvor kommer denne instinktive evne fra?
I The New York Times stod der for nylig: „Hvert forår og efterår flyver millioner af storke, pelikaner, musvåger, ørne og andre store fugle over Israel på deres træk mellem Europa og Vestasien samt Afrika, idet de følger den korteste vej rundt om Middelhavet.“ Hvorfor flyver de ikke bare tværs over Middelhavet? Der siges videre: „Til forskel fra de mindre fugle der kan flyve over havet på en dag, må de større og tungere fugle stige op i og svæve på søjler af varm luft som danner sig over land. . . . Fuglene flyver så i glideflugt fra toppen af en varm opvind til bunden af den næste og gentager denne proces hele vejen ned til Afrika og tilbage igen.“ Dette klarer de uden kort og kompas og, i mange tilfælde, uden at have gjort det før!
Det er også imponerende hvor præcist trækkene foregår rent tidsmæssigt. Samme avis skrev: „Hver art kom så at sige på samme tid og gennem den samme luftkorridor hvert år. Hvepsevågerne begyndte for eksempel i 1984 deres tur ind over Israel den 4. september, og også den 4. september i 1985, i et antal af cirka 220.000 på to dage.“ Hvem har programmeret denne instinktive evne ind i disse fugles gener? Ingen? Eller en intelligent Skaber?a
En almindelig indvending mod troen på Gud
Når så mange omstændigheder taler for at der findes en intelligent Skaber, hvordan kan det da være at så mange oprigtige og veluddannede mennesker alligevel ikke tror på Gud? Der kan være flere faktorer som har haft indflydelse på deres tankegang.
For eksempel har de forskellige trossamfund op gennem tiden fremstillet Gud som en mystisk treenighed der sender sjæle til et brændende helvede hvor de bliver torteret i al evighed. Mange trossamfund har også fremholdt et forvrænget billede af Skaberen ved at fremstille ham som en egoistisk Gud der lader menneskene dø for at han kan befolke himmelen. Andre har lagt mærke til at de forskellige trossamfund ofte forkynder ét og gør noget andet. Det er ikke så mærkeligt at mange har vendt sig bort fra Gud.
Endnu en grund til at mange tvivler på Guds eksistens, er alle de lidelser der er på jorden. Hvordan har en retfærdig Gud kunnet tillade så megen lidelse op gennem tiden? Hvis han er almægtig, hvorfor gør han så ikke ende på krig og lidelser?
[Fodnote]
a Se Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?, en 256-siders illustreret bog, udgivet i 1985 af Vagttårnets selskab. Bogen indeholder flere detaljerede oplysninger om livets oprindelse.
[Diagram/illustration på side 5]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Hjernen har op imod 100 milliarder af sådanne neuroner, dendritter i tilsammen tusinder af kilometers længde, og billioner af synapser
Dendrit
Synaps
Axon
„Menneskehjernens evne til at lære . . . er det mest bemærkelsesværdige fænomen i det biologiske univers.“ — The Amazing Brain
[Illustration på side 6]
I løbet af ni måneder bliver én befrugtet celle til et spædbarn med en hjerne der har op imod 100 milliarder celler
[Illustration på side 7]
Træk- og vandreinstinktet er endnu et vidnesbyrd om at der står en højere intelligens bag skaberværket
Storke
-