-
Jorden — ’grundlagt’ ved et tilfælde?Vågn op! – 2000 | 8. oktober
-
-
Jorden — ’grundlagt’ ved et tilfælde?
FOR at undgå voldsomme temperaturudsving må Jordens kredsløb om Solen foregå i en bestemt afstand fra Solen. I andre solsystemer findes der også planeter som er i kredsløb om stjerner der ligner Solen, og menes at befinde sig i den ’beboelige zone’, for vand i flydende form ville kunne forekomme på dem. Men selv de såkaldte beboelige planeter er måske ikke velegnede som bolig for mennesker. De må også have den rigtige størrelse og rotere om deres egen akse med den rigtige hastighed.
Hvis Jorden var en smule mindre og lettere, ville gravitationskraften være svagere, og meget af Jordens atmosfære ville være forsvundet ud i rummet. At det forholder sig sådan, fremgår af forholdene på Månen og planeterne Merkur og Mars. På grund af disse himmellegemers mindre størrelse og vægt har de kun lidt eller slet ingen atmosfære. Men hvad nu hvis Jorden var en smule større og tungere end den er?
Så ville Jordens gravitationskraft være stærkere, og lette gasser ville være længere om at forsvinde fra atmosfæren. Lærebogen Environment of Life forklarer: „Og hvad der er mere vigtigt, er at den fine balance mellem luftarterne i atmosfæren ville blive forstyrret.“
Tænk også på grundstoffet ilt, som fremmer forbrænding. Hvis atmosfærens indhold af ilt blev forøget med 1 procent, ville skovbrande blive hyppigere. Hvis indholdet af drivhusgassen kuldioxid fortsat steg, ville vi mærke konsekvenserne af en overophedet Jord.
Jordens bane
En anden ideel faktor ved Jorden er dens bane omkring Solen. Hvis Jordens bane var mere ellipseformet, ville vi blive udsat for ekstreme temperaturudsving. Jordens bane er imidlertid næsten cirkelformet. Den situation ville selvfølgelig ændre sig hvis en kæmpeplanet som Jupiter passerede tæt forbi. I de seneste år har forskerne fundet vidnesbyrd om at nogle stjerner har store planeter som Jupiter, der kredser omkring dem i en bane som ligger meget tæt på disse stjerner. Mange af disse jupiterlignende planeter har excentriske baner. Enhver planet der ligner Jorden, ville være i vanskeligheder i et sådant solsystem.
Astronomen Geoffrey Marcy har sammenlignet forholdene i disse ydre planetsystemer med forholdene for Merkur, Venus, Jorden og Mars, som udgør vores indre solsystem. I et interview udbrød han: „Se hvor perfekt det er. Som en juvel. Planetbanerne er cirkulære. De ligger alle i samme plan. Kredsløbene foregår alle i samme retning. . . . Det er næsten overnaturligt.“ Kan alt dette være tilfældigheder?
Vores solsystem har endnu et bemærkelsesværdigt træk. Kæmpeplaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun ligger alle på sikker afstand af os i deres bane omkring Solen. I stedet for at udgøre en trussel spiller disse planeter en vigtig rolle. Astronomer har kaldt dem ’himmelske støvsugere’ fordi deres gravitationskraft tiltrækker store meteorer som ellers kunne true livet på Jorden. Jorden er i sandhed blevet ’grundlagt’ på en god måde. (Job 38:4) Både dens størrelse og dens placering er ideel. Jorden har flere enestående træk som er vigtige for menneskelivets beståen.
-
-
Jorden — ’grundlagt’ ved et tilfælde?Vågn op! – 2000 | 8. oktober
-
-
[Ramme/illustrationer på side 8, 9]
EN ENESTÅENDE PLANET
„De særlige forhold på Jorden som er en følge af dens ideelle størrelse, sammensætningen af grundstoffer og dens næsten cirkulære bane i den rette afstand fra en stabil stjerne, nemlig Solen, gjorde det muligt at der kunne samle sig vand på Jordens overflade. Det er svært at forestille sig hvordan livet skulle kunne opstå uden vand.“ — Integrated Principles of Zoology, sjette udgave.
[Kildeangivelse]
NASA photo
-