-
Indblik i det usynlige — Hvad har det afsløret?Vågn op! – 2000 | 22. august
-
-
Indblik i det usynlige — Hvad har det afsløret?
HVAD kan vi opnå ved at bruge nye opfindelser til i overført betydning at trække tæppet til side så vi kan se det vi ikke før har set? Det kan hjælpe os til med nogen sikkerhed at fastslå visse ting vi ikke vidste før. — Se rammen herunder.
Engang troede man at Jorden var universets centrum. Men brugen af teleskopet viste at planeterne, inklusive Jorden, holdes på plads i et kredsløb omkring Solen. I nyere tid har mennesket, efter at have opfundet kraftige mikroskoper, studeret atomer og fundet ud af hvordan nogle atomer, i kombination med andre, danner molekyler.
Tænk for eksempel på sammensætningen af et molekyle vand, et stof der er livsvigtigt for os. På grund af atomernes konstruktion kan to brintatomer på en helt enestående måde indgå forbindelse med et iltatom så der dannes et vandmolekyle, og dem er der milliarder af i en enkelt dråbe vand. Kan vi lære noget af at undersøge et vandmolekyle og iagttage hvordan det opfører sig under forskellige omstændigheder?
Vand — en enestående væske
Selv om en vanddråbe ikke ser spor indviklet ud, er vand et uhyre kompliceret stof. Dr. John Emsley, videnskabelig skribent ved Imperial College i London, har sagt at vand er „et af de bedst undersøgte kemiske stoffer, men stadig det dårligst belyste“. Tidsskriftet New Scientist har udtalt: „Vand er en af de mest velkendte væsker på Jorden, men også en af de mest gådefulde.“
Selv om vand er enkelt opbygget, er „intet mere komplekst end vands opførsel,“ forklarer dr. Emsley. Han siger for eksempel: „H2O burde være en luftart, . . . men det er en væske. Når vand fryser . . ., flyder isen, vandets faste form, ovenpå i stedet for at synke,“ som man almindeligvis skulle forvente. Angående denne usædvanlige opførsel har dr. Paul E. Klopsteg, tidligere formand for American Association for the Advancement of Science, bemærket:
„Det virker som en påfaldende hensigtsmæssig konstruktion til gavn for fisk og alt andet liv i vandet. Tænk hvad der ville ske hvis vand ikke opførte sig på denne måde når det blev afkølet til frysepunktet. Der ville blive dannet is indtil alt vand i søen var frosset, og de fleste livsformer i søen ville blive udryddet.“ Dr. Klopsteg siger at denne uventede egenskab ved vand er „et vidnesbyrd om at der har været en storslået og målbevidst intelligens på færde i universet“.
Ifølge tidsskriftet New Scientist mener forskerne nu at de kender grunden til at vand opfører sig så mærkeligt. De har udviklet den første teoretiske model som forudsiger vands ekspansion helt præcist. Forskerne har fundet ud af at „nøglen til mysteriet ligger i iltatomernes rumlige placering i henholdsvis vand- og ismolekyler“.
Er det ikke bemærkelsesværdigt? Tænk at et molekyle der tilsyneladende er så enkelt opbygget, kan være en udfordring for menneskets fatteevne. Og vægtmæssigt består menneskelegemet hovedsageligt af vand. Er dette molekyles underfulde sammensætning af blot tre atomer og to grundstoffer også for dig „et vidnesbyrd om at der har været en storslået og målbevidst intelligens på færde“? Og vandmolekylet er et uhyre lille molekyle der ikke er nær så komplekst som mange andre.
Meget komplicerede molekyler
Nogle molekyler består af tusindvis af atomer. Ikke af samme slags, men af mange forskellige af de 88 grundstoffer der er naturligt forekommende på Jorden. Et dna-molekyle (dna er en forkortelse af deoxyribonukleinsyre), som indeholder de kodede genetiske informationer til alt levende, kan bestå af millioner af atomer af mange forskellige grundstoffer.
Selv om et dna-molekyle er utrolig kompliceret, er dets diameter kun 0,0000025 millimeter, alt for lille til at vi kan se det uden brug af et kraftigt mikroskop. Det var først i 1944 at forskerne fandt ud af at menneskets arveanlæg er bestemt af dna’et. Denne opdagelse gav anledning til en intensiv udforskning af dette uhyre komplicerede molekyle.
Dna og vand repræsenterer blot to af de mange forskellige slags molekyler som vi og vore omgivelser består af. Mange molekyler findes både i levende skabninger og i livløse ting. Kan man på den baggrund konkludere at der blot er et enkelt skridt eller en ukompliceret overgang mellem det levende og det livløse?
Det var der mange der troede i en lang periode. Mikrobiologen Michael Denton siger: „Mange autoriteter på dette område gav i 1920’erne og 1930’erne specifikt udtryk for håbet om at den øgede biokemiske viden ville bygge bro over denne kløft.“ Men hvad har man senere opdaget?
Livet er unikt og uforligneligt
Skønt forskerne forventede at finde overgangsformer, eller en række gradvise forandringer, mellem det levende og det livløse, fortæller Michael Denton at eksistensen af en tydelig kløft „blev endeligt fastslået efter de revolutionerende opdagelser inden for molekylærbiologien i begyndelsen af 1950’erne“. Angående en bemærkelsesværdig kendsgerning som i dag er indlysende for forskerne, siger Michael Denton:
„I dag ved vi ikke blot at der findes en kløft mellem det levende og det livløse, men også at den repræsenterer den mest opsigtsvækkende og fundamentale af alle sådanne kløfter i naturen. Mellem en levende celle og det mest velordnede ikkebiologiske system, for eksempel et krystal eller et snefnug, er der en afgrund så vældig og absolut som man overhovedet kan forestille sig.“
Dermed være ikke sagt at det er let at fremstille et molekyle. Bogen Molecules to Living Cells forklarer at „syntesen af de småmolekylære byggesten i sig selv er kompliceret“, men tilføjer at dét at fremstille sådanne molekyler „er det rene barnemad i sammenligning med det der derefter må være foregået for at få dannet den første levende celle“.
Celler kan eksistere selvstændigt som levende organismer, eksempelvis som bakterier, eller indgå i flercellede organismer som mennesket. Der skal 500 celler af gennemsnitsstørrelse til før de tilsammen opnår en størrelse svarende til punktummet efter denne sætning. Det er derfor ikke overraskende at cellens funktioner ikke kan ses med det blotte øje. Men hvad opdager man hvis man undersøger en enkelt menneskecelle ved hjælp af et mikroskop?
Cellen — resultat af tilfældigheder?
Ingen kan undgå at forbløffes over kompleksiteten i levende celler. En videnskabelig skribent har bemærket: „Den normale vækst af selv den simpleste levende celle kræver at titusinder af kemiske reaktioner sker på koordineret måde.“ Skribenten spørger af den grund: „Hvordan kan 20.000 kemiske reaktioner foregå kontrolleret og på én gang i en enkelt lille celle?“
Michael Denton har sammenlignet den mindste levende celle med „en sand mikro-miniaturiseret fabrik med tusinder af indviklede, fint formgivne stykker molekylært maskineri, en fabrik der alt i alt består af hundrede milliarder atomer — langt mere kompliceret end nogen maskine mennesket har bygget, og absolut uden sidestykke uden for det levendes verden“.
Cellens kompleksitet er stadig en gåde for forskerne. I New York Times for 15. februar 2000 stod der: „Jo mere viden forskerne får om levende celler, jo mere håbløs forekommer opgaven med at få klarhed over alt hvad de gør. En menneskecelle af gennemsnitsstørrelse er så lille at man ikke kan se den. Alligevel bliver op mod 30.000 af cellens 100.000 gener hvert øjeblik aktiveret eller inaktiveret under udførelsen af cellens rutinemæssige opgaver eller for at kommunikere med andre celler.“
New York Times stiller spørgsmålet: „Hvordan kan vi nogen sinde få analyseret et så lille og så indviklet maskineri til bunds? Og selv om det ved en kolossal indsats skulle lykkes os at få fuld klarhed over hvad der foregår i én menneskecelle, er der mindst 200 andre celletyper.“
I en artikel med titlen „Skabelsens maskineri“ har tidsskriftet Nature fortalt om opdagelsen af små motorer inden i hver eneste celle i legemet. Disse motorer arbejder med at fremstille adenosintrifosfat, cellernes brændstof. En forsker siger eftertænksomt: „Hvad kan vi ikke udrette når vi lærer at designe og bygge molekylære maskinsystemer som ligner dem vi finder i celler?“
Tænk blot på cellens kreative kapacitet. De informationer der findes i dna’et i bare én af cellerne fra et menneskelegeme, ville fylde hen ved en million sider på størrelse med denne. Og hver gang der sker en celledeling, bliver de samme informationer givet videre til den nye celle. Hvordan tror du at hver eneste celle — alle 100 billioner celler i dit legeme — blev programmeret med disse oplysninger? Skete det ved tilfældigheder, eller stod der en Mesterkonstruktør bag?
Måske er du nået til samme konklusion som biologen Russell Charles Artist. Han sagde: „Vi står over for kolossale, ja uoverstigelige vanskeligheder i vores forsøg på at gøre rede for [cellens] begyndelse, og for den sags skyld dens fortsatte funktion, medmindre vi holder fast ved det logiske ræsonnement der konkluderer at en intelligens, en hjerne, har frembragt den.“
En storslået orden
For år tilbage nåede Kirtley F. Mather, som på daværende tidspunkt var professor i geologi ved Harvard University, frem til følgende konklusion: „Vi lever ikke i et univers der er præget af tilfældighed og uforudsigelighed, men af lov og orden. Forvaltningen af det er helt igennem rationel og fortjener den allerstørste respekt. Tænk på naturens forbløffende matematiske konstruktion som gør det muligt for os at give alle grundstofferne atomnumre i systematisk rækkefølge.“
Lad os kort betragte „naturens forbløffende matematiske konstruktion“. Blandt de grundstoffera man kendte i oldtiden, var guld, sølv, kobber, tin og jern. Arsen, bismuth og antimon blev identificeret af alkymisterne i middelalderen, og senere, i 1700-tallet, fandt man mange flere grundstoffer. I 1863 blev spektroskopet, som kan vise hvert af grundstoffernes unikke farvespektrum, brugt til at identificere indium, det grundstof der blev opdaget som nummer 63.
På det tidspunkt var den russiske kemiker Dmitrij Ivanovitj Mendelejev nået frem til den konklusion at grundstofferne ikke var opstået tilfældigt. Den 18. marts 1869 blev hans afhandling „An Outline of the System of the Elements“ (En oversigt over grundstoffernes system) læst op for Russian Chemical Society (Russisk kemisk selskab). I denne afhandling erklærede han: „Jeg vil gerne opstille et eller andet system som ikke bærer tilfældighedernes præg, men følger et eller andet bestemt og nøjagtigt princip.“
I dette berømte videnskabelige værk forudsagde Mendelejev: „Vi må stadig forvente at finde mange ukendte simple stoffer; for eksempel dem der ligner aluminium og silicium, grundstoffer med atomvægte der ligger mellem 65 og 75.“ Dmitrij Mendelejev lod 16 tomme pladser stå til nye grundstoffer. Da man bad ham bevise sine forudsigelser, svarede han: „Jeg har ikke behov for beviser. I modsætning til grammatikkens love giver naturens love ikke rum for undtagelser.“ Han tilføjede: „Når mine ukendte grundstoffer bliver fundet, er der sikkert flere der vil lytte til os.“
Og det er nøjagtig hvad der skete. Encyclopedia Americana forklarer: „Opdagelsen af gallium, scandium og germanium, hvis egenskaber nøje svarede til dem Mendelejev havde forudsagt, bekræftede i løbet af de næste 15 år troværdigheden af det periodiske system og viste at dets ophavsmands berømmelse var berettiget.“ I begyndelsen af det 20. århundrede havde man fundet alle eksisterende grundstoffer.
Som kemikeren Elmer W. Maurer har bemærket, siger det sig selv at „dette smukke system næppe kan være et resultat af tilfældigheder“. Om muligheden for at grundstoffernes harmoniske orden skulle være opstået tilfældigt, har John Cleveland Cothran, der er professor i kemi, sagt: „De senere fund af alle de grundstoffer hvis eksistens Mendelejev forudsagde, og det at disse grundstoffer stort set havde nøjagtig de egenskaber han hævdede de ville have, fjernede fuldstændig enhver mulighed for dette. Den store lovmæssighed han opdagede, kaldes aldrig ’den periodiske tilfældighed’, men ’den periodiske lov’.“
Et omhyggeligt studium af grundstofferne og deres evne til sammen at kunne danne alt hvad der findes i universet, har fået den berømte fysiker Paul A. M. Dirac, som var professor i matematik ved Cambridge-universitetet, til at udtale: „Man kan måske beskrive situationen ved at sige at Gud er matematiker, en matematiker i topklasse, og at han har benyttet en matematik af højeste orden ved opbygningen af universet.“
Det er fascinerende at få indblik i det usynlige, både når det gælder uendeligt små atomer, molekyler og levende celler, og når det gælder kæmpestore galakser af stjerner som ligger langt uden for rækkevidden af hvad vi kan se med det blotte øje. Det er en oplevelse der gør én ydmyg. Hvordan berører det dig? Hvad kan du lære af disse oplysninger? Ser du mere end dine øjne kan se?
[Fodnote]
a Stoffer der kun består af én slags atomer, som alle har samme antal protoner i atomkernen. Der findes kun 88 naturligt forekommende grundstoffer på Jorden.
-
-
Ser du mere end dine øjne kan se?Vågn op! – 2000 | 22. august
-
-
Ser du mere end dine øjne kan se?
NORMALT kan bilister ikke se om hjørner. Men hvis man har anbragt et spejl i et vejsving, kan de se den modkørende trafik og undgå ulykker. Mennesket kan ikke se dets usynlige Skaber. Kan vi på nogen måde få vished om Skaberens eksistens?
En skribent fra det første århundrede har fortalt hvordan vi kan opfatte ting vi ikke kan se. Han skrev: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Romerne 1:20.
Synes du at de ting der omgiver dig, ting som vi mennesker ikke er i stand til at skabe, vidner om at der står en intelligens bag? Kan disse ting hjælpe dig til med din „forstands øjne“ at se at der må findes én der er større end mennesket? Lad os betragte et par eksempler. — Efeserne 1:18, Kalkar.
Lær af skaberværket
Har du nogen sinde med forundring kigget op mod den funklende stjernehimmel en måneløs nat og i den set et vidnesbyrd om en storslået Skaber? „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk,“ skrev en fortidig iagttager. Han grundede over følgende spørgsmål: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Salme 8:3, 4; 19:1.
Det er kun naturligt at vi forundres over de dele af skaberværket som mennesket ikke kan gøre efter. En linje i et berømt stykke poesi lyder: „Gud alene kan skabe et træ.“ At frembringe et spædbarn er imidlertid langt mere storslået, og fra det øjeblik undfangelsen er sket, forløber det uden nogen bevidst kreativ medvirken fra forældrenes side. Når en sædcelle fra faderen forenes med en ægcelle fra moderen, bliver der hurtigt udarbejdet „tegninger“ til et barn i den nydannede celles dna. Det siges at hvis de instruktioner der findes i cellens dna, „blev skrevet ned, ville de fylde 1000 bøger på hver 600 sider“.
Men det er kun begyndelsen. Den nydannede celle deler sig til to, så til fire, otte, og så videre. Og efter omkring 270 dage bliver der født et barn bestående af milliarder af celler af mere end 200 forskellige slags. Tænk på at den oprindelige celle indeholdt alle de informationer der skulle til for at få dannet de mange forskellige celletyper, vel at mærke på det helt rigtige tidspunkt. Føler du dig ikke tilskyndet til at prise Skaberen? Læg mærke til salmistens lovprisning: „Det er dig der har formet mine nyrer; du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ — Salme 139:13-16.
Udforskningen af disse „mirakler“ har virket ærefrygtindgydende på forskerne. Dr. James H. Hutton, tidligere formand for Chicago and Illinois State Medical Societies, har sagt at han blev fyldt med forundring over cellernes „mirakuløse evne til at videregive de data de ønsker reproduceret, til de efterfølgende celler. Det er forunderligt at vore forskere har kunnet få indblik i disse ting. Men der står helt sikkert en guddommelig intelligens bag planlægningen af disse fænomener.“
Dr. Hutton fortsætter: „I mit eget underspeciale inden for endokrinologien styrker studiet af de endokrine kirtlers funktioner og sygdommene i disse kirtler ens overbevisning om at en guddommelig kraft må stå bag disse vitale vævs funktion og kompleksitet.“ Dr. Huttons konklusion lød: „At betragte disse underværker er for mig en tvingende grund til at tro at en almægtig og alvidende kraft har udtænkt dette univers. Den satte det i gang og holder styr på det hele.“
Efter at have gjort sig disse iagttagelser spørger dr. Hutton: „Er der tale om en personlig Gud som er opmærksom på hver en spurv der falder til jorden?“ Han svarer selv: „Det tvivler jeg nu på. Jeg tror heller ikke at han er særlig opmærksom på mine relativt ubetydelige daglige gøremål.“
Hvorfor tvivler mange på at der findes en personlig Gud som er interesseret i menneskeheden, selv om de erkender at mange af skaberværkets „mirakler“ vidner om intelligens?
Er Gud virkelig interesseret i os?
Mange siger: ’Hvis der fandtes en Gud, ville han ikke tillade at mennesker lider så meget som tilfældet er.’ Hyppigt hører man spørgsmålet: „Hvor var Gud da jeg havde brug for ham?“ En som overlevede nazisternes massemord på millioner af mennesker under den anden verdenskrig, var så bitter over de lidelser han havde set, at han sagde: „Hvis De kunne slikke mit hjerte, ville De blive forgiftet.“
For mange udgør dette et dilemma. Som førnævnte fortidige iagttager bemærkede, er beviserne for at der findes en Skaber, indlysende i betragtning af den mirakuløse orden og opbygning der præger alting. Men hvis Gud er interesseret i os, hvordan kan han så tillade disse frygtelige lidelser? Hvis vi skal kunne forstå og tilbede Gud på rette måde, må vi have et tilfredsstillende svar på dette vigtige spørgsmål. Hvor kan man finde et sådant svar?
Vi opfordrer dig til at få fat i et eksemplar af brochuren Er Gud interesseret i os? På side 32 i dette nummer af Vågn op! kan du se hvordan du kan rekvirere denne brochure. En grundig gennemgang af afsnittene „Hvorfor Gud har tilladt lidelser“ og „Hvad har resultatet af oprøret været?“ vil give dig fyldestgørende svar på ovennævnte spørgsmål.
[Illustrationer på side 10, 11]
Kan du se vidnesbyrd om en Skaber i disse ting?
-