-
Svindel i videnskab — Det største af alle bedragerierVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
George Greenstein erkender alle disse vidnesbyrd om intelligens. I sin bog The Symbiotic Universe taler han om de mystiske, ufattelige og uforklarlige rækker af sammentræf, tilfældigheder uden hvilke livet på jorden ville være umuligt. De følgende udtalelser, der findes på side 21 til 28 i bogen, afspejler hans kvaler i forbindelse med nogle forhold der taler til gunst for en Skaber der har haft en hensigt med det han har frembragt:
„Jeg tror vi står over for en gåde — en stor og omfattende gåde af umådelig betydning: gåden vedrørende livet i kosmos og miljøets egnethed.“ Han lægger ud med at „give en minutiøs skildring af hvad der blot synes at være en forbløffende række formidable og usandsynlige tilfælde der har banet vej for livets opståen.b Der kan opregnes en lang række sammentræf der alle har været nødvendige for livets tilblivelse.“ Og „listen bliver stadig længere . . . Der har været tale om mange sammentræf! Jo mere jeg læste, jo mere overbevist blev jeg om at sådanne ’sammentræf’ næppe kunne være indtruffet af sig selv.“ At nå til en sådan erkendelse må være rystende for en evolutionist — hvilket han også indrømmer.
„Efterhånden som denne erkendelse blev klarere, var der også noget andet der tog til. Selv i dag er det vanskeligt at sætte ord på dette ’noget’. Det var en intens reaktion der næsten antog fysisk form. Jeg vred mig bogstavelig talt i en følelse af ubehag. Alene den tanke at spørgsmålet om hvordan kosmos var blevet gjort egnet til liv var et mysterium man måske burde søge en løsning på, slog mig som absurd og latterlig. Jeg fandt det vanskeligt at tænke tanken til ende uden at væmmes. . . . Denne reaktion har ikke ændret sig med årene: Jeg har måttet kæmpe med den uafbrudt mens jeg har skrevet denne bog. Jeg er overbevist om at alle andre videnskabsmænd føler det samme, hvilket er grunden til at den omtalte tanke for øjeblikket bliver mødt med stor ligegyldighed. Og ikke nok med det: Jeg tror nu at det der tager sig ud som ligegyldighed, i virkeligheden dækker over en stærk modvilje.“
En stærk modvilje mod hvad? Mod den tanke at der skulle findes en Skaber der har frembragt alt med en hensigt. Som George Greenstein udtrykker det: „Når vi undersøger alle foreliggende vidnesbyrd opstår den tanke gang på gang at en eller anden overnaturlig kraft — eller rettere, Kraft — har haft en finger med i spillet. Er det tænkeligt at vi pludselig, ganske utilsigtet, er snublet over et videnskabeligt bevis for at der findes et højeste Væsen? Var det Gud der trådte til og så forsynligt forberedte kosmos til gavn for os?“ Greenstein vender sig dog hurtigt fra sådanne kætterske tanker og begynder på ny at forsvare sin evolutionistiske religion, idet han gentager en af dens trosbekendelser: „Gud er ikke en forklaring.“
Astrofysikeren Fred Hoyle taler i sin bog The Intelligent Universe på side 9 om dem der ligesom George Greenstein er bange for at lade Gud komme ind i billedet: „Ortodokse forskere er mere optaget af at forhindre en tilbagevenden til fortidens religiøse excesser end i at spejde fremad efter sandheden, [hvilket] har domineret den videnskabelige tænkning i det forløbne århundrede.“
Derefter kommer han i sin bog med nogle betragtninger over de samme gådefulde fænomener som foruroliger George Greenstein. „Sådanne forhold,“ siger han, „synes at løbe gennem naturens verden som en tråd af heldige tilfældigheder. Men der findes så mange af disse mærkelige sammentræf som er nødvendige for livets opståen at det kræver en eller anden forklaring.“ Både Fred Hoyle og George Greenstein siger at man ikke kan forklare alle disse sammentræf som tilfældigheder. Fred Hoyle siger dernæst at ’universets tilblivelse kræver en intelligens’, en ’intelligens på et højere plan’, ’en intelligens der var her før os og som førte til en bevidst skabelse af strukturer der var egnede til liv’.
Dette skal dog ikke forstås sådan at Fred Hoyle tænker på Bibelens Gud, men at han kan se at der bag universet og Jorden med dens liv må være en umådelig stor og overnaturlig intelligens. Han siger ganske vist at „ordet ’Gud’ er forbudt inden for videnskaben“ men går dog med til at vi kan „definere en intelligens der er højere end os selv, som en guddom“. Han spekulerer på om der „i forprogrammeringen af vore hjerner“ kan være „et forbindelsesled til en intelligens der strækker sig nedad . . . til mennesker på Jorden“.
-
-
Svindel i videnskab — Det største af alle bedragerierVågn op! – 1990 | 22. januar
-
-
b Afstandene mellem stjernerne; vekselvirkningen mellem subatomare partikler og atomer i forbindelse med dannelsen af kulstof; de lige store og modsatte ladninger hos elektroner og protoner; de helt usædvanlige egenskaber ved stoffet vand; sollysets bestemte frekvenser og den tilsvarende absorbering af disse frekvenser i forbindelse med fotosyntese; afstanden mellem Solen og Jorden; rummets tre dimensioner, hverken flere eller færre; og mange andre forhold.
-