-
JehovaIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Hvis Adam kendte skabelsesberetningen, som nævnt i det foregående, vidste han også at Jehova havde bestemte normer som han fulgte, for der siges om skaberværket at Jehova så at „det var virkelig godt“, det opfyldte hans fuldkomne norm. — 1Mo 1:3, 4, 12, 25, 31; jf. 5Mo 32:3, 4.
Uden normer ville der ikke være nogen måde hvorpå man kunne afgøre eller bedømme om noget var godt eller dårligt eller måle og anerkende grader af nøjagtighed og fortræffelighed. I denne forbindelse er følgende iagttagelser fra Encyclopædia Britannica (1959, bd. 21, s. 306, 307) meget oplysende:
„Menneskenes resultater [med hensyn til fastsættelse af normer eller standarder] . . . er ingenting i sammenligning med de normer der gælder i naturen. Stjernebillederne, planeternes baner, de normale uforanderlige egenskaber der er forbundet med de i naturen forekommende stoffers elasticitet, gennemtrængelighed, hårdhed, ledeevne, lysbrydningsevne, strækbarhed, styrke og viskositet, . . . og cellernes opbygning er nogle få eksempler på den forbløffende standardisering der findes i naturen.“
Om betydningen af denne standardisering i det materielle skaberværk siger samme værk: „Kun ved hjælp af den standardisering man finder i naturen, er det muligt at genkende og klassificere . . . de mange slags planter, fisk, fugle og landdyr. Inden for de forskellige grupper ligner individerne hinanden i mindste detalje i opbygning, funktion og vaner, kendetegn som er særegne for hver gruppe. [Jf. 1Mo 1:11, 12, 21, 24, 25.] Hvis der ikke fandtes en sådan standardisering i det menneskelige legeme, ville en læge ikke vide om en person havde bestemte organer, eller hvor man skulle søge efter dem . . . Ja, uden de normer eller standarder man finder i naturen, ville der ikke være noget organiseret samfund, intet uddannelsessystem, ingen læger; hver enkelt gren af samfundet er afhængig af grundlæggende, sammenlignelige ligheder.“
Adam så mange eksempler på stabilitet i Jehovas skaberværk: den regelmæssige skiften mellem dag og nat, flodernes stadige nedadgående løb som følge af tyngdekraften samt utallige andre ting der vidnede om at jordens Skaber ikke var forvirringens, men ordenens Gud. (1Mo 1:16-18; 2:10; Præ 1:5-7; Jer 31:35, 36; 1Kor 14:33) Dette var afgjort en hjælp for menneskene til at udføre det arbejde der var pålagt dem (1Mo 1:28; 2:15), for det satte dem i stand til at arbejde og lægge planer i tryghed og tillid, uden bekymring og uvished.
-
-
JehovaIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Det tidligere nævnte opslagsværk siger videre i sin artikel om normer og standarder i det materielle skaberværk: „Selv med disse overvældende vidnesbyrd om standarder kan ingen anklage naturen for at være ensformig. Selv om grundlaget kun er en smal stribe spektralbølgelængder, findes der praktisk talt ubegrænsede muligheder for farvevariationer og -kombinationer som kan glæde iagttagerens øje. På lignende måde kommer al musik til øret gennem en anden lille gruppe frekvenser.“ (Bd. 21, s. 307)
-