Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Menneske, mand
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • I hvilken forstand er mennesket skabt „i Guds billede“?

      Da Gud lod sin „værkmester“ vide at han havde til hensigt at skabe menneskene, sagde han: „Lad os frembringe mennesker [’adhamʹ] i vort billede, så de ligner os.“ (1Mo 1:26, 27; Ord 8:30, 31; jf. Joh 1:1-3; Kol 1:15-17.) Læg mærke til at Bibelen ikke siger at Gud skabte menneskene i et vildt dyrs, et husdyrs eller en fisks billede. Mennesket blev frembragt ’i Guds billede’, som „søn af Gud“. (Lu 3:38) Hvad Guds legeme eller skikkelse angår, har ’ingen nogen sinde set Gud’. (1Jo 4:12) Ingen på jorden ved hvordan Guds herlige, himmelske åndelegeme ser ud. Man kan derfor ikke sammenligne menneskets legeme med Guds. „Gud er en ånd.“ — Joh 4:24.

      Mennesket er imidlertid skabt ’i Guds billede’ i den forstand at det er udrustet med moralske egenskaber som ligner Guds, nemlig kærlighed og retfærdighed. (Jf. Kol 3:10.) Det er i besiddelse af evner og egenskaber som hæver det op over dyrene, egenskaber som sætter det i stand til at værdsætte ting som Gud selv glæder sig over og sætter pris på, som for eksempel skønhed og kunst. Det kan tale, drage fornuftslutninger og udføre lignende processer med sind og hjerte, hvilket dyrene ikke evner. Desuden er mennesket udrustet med en åndelig side, med ønsket om og evnen til at lære Gud at kende og kommunikere med ham. (1Kor 2:11-16; He 12:9) Af disse grunde kunne mennesket handle på Guds vegne og råde over alle de livsformer der var skabt og levede i luften, på landjorden og i havet.

  • Menneske, mand
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • MENNESKE, MAND

      Mennesket er den højeste form for jordisk liv og er frembragt af Skaberen, Jehova Gud. Jehova dannede mennesket af støv fra jorden, blæste livsånde ind i dets næsebor, „og mennesket blev en levende sjæl“. (1Mo 2:7; 1Kor 15:45) Efter at Adam var blevet skabt, og efter at han havde givet dyrene navne, lod Jehova en dyb søvn falde over ham, og mens han sov, tog Gud et af hans ribben og byggede en kvinde af det. Da hun blev ført hen til Adam, kunne han derfor sige: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.“ Han kaldte hende Kvinde, ’isjsjahʹ, fordi hun var taget af manden, ’īsj. (1Mo 2:21-23) Senere gav Adam hende navnet Eva, som betyder „levende“. — 1Mo 3:20.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del