Seks skabelsesperioder

Moses skrev sin beretning på hebraisk, og han fortæller begivenhederne som de ville tage sig ud for et menneske der befandt sig på Jorden. Disse to kendsgerninger, sammen med den viden at universet blev til før skabelsesperioderne, eller -dagene, begyndte, kan bilægge mange uoverensstemmelser i debatten om skabelsesberetningen. Hvordan det?

Et nøje studie af beretningen i Første Mosebog viser at nogle af begivenhederne begyndte den ene “dag” og fortsatte på en eller flere af de efterfølgende “dage”. Før begyndelsen af den første skabelsesdag kunne lyset fra den allerede eksisterende Sol for eksempel ikke trænge igennem til Jorden, muligvis på grund af tykke skyer. (Job 38:9) I løbet af den første “dag” begyndte skyerne at forsvinde, og diffust lys kunne trænge igennem atmosfæren.a

I løbet af den anden “dag” blev atmosfæren tilsyneladende endnu mere klar, og der dannedes et udstrakt rum mellem de tykke skyer oventil og havet nedentil. På den fjerde “dag” blev atmosfæren efterhånden så klar at Solen og Månen blev synlige “på den udstrakte himmel”. (1. Mosebog 1:14-16) For en jordisk iagttager begyndte Solen og Månen altså at kunne ses. Disse begivenheder fandt sted lidt efter lidt.

Det fremgår også af beretningen i Første Mosebog at efterhånden som atmosfæren blev klarere, begyndte flyvende skabninger – deriblandt insekter – at komme til syne på den femte “dag”.

Beretningen i Bibelen giver altså rum for at nogle af de store begivenheder der fandt sted på hver af skabelsesdagene, eller i hver af skabelsesperioderne, indtraf gradvist og ikke pludseligt, og at nogle af disse begivenheder måske endda fortsatte de efterfølgende “dage”.b