Der er heller ikke meget der tyder på at den form for kors som Konstantin „så“, virkelig repræsenterer det redskab hvorpå Kristus blev henrettet. Mange af de mønter Konstantin lod fremstille er præget med X-formede kors med et „P“ oveni. (Se illustrationen.) I An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine siges der: „Med hensyn til det Chi, eller X, som Konstantin påstod at han havde set i det syn der gjorde ham til forkæmper for den kristne tro, er dette bogstav det første i ordet ’Kristus’ [stavet på græsk] og det har intet at gøre med ’kors’,“ det vil sige som et henrettelsesredskab. Denne form for kors er så godt som identisk med det hedenske symbol for solen.

Hvorfor blev korset da så hurtigt accepteret af „kristne“? I Vines Dictionary hedder det videre: „Henimod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“

Korsets historie

Var det kærlighed til Kristus der var årsag til at man på dette sene tidspunkt tillagde korset en sådan ære? I Encyclopaedia of Religion and Ethics hedder det: „Med det 4. årh. begyndte magien at få et fastere fodfæste inden for kirken.“ Ligesom en trylleformular blev blot det at gøre korsets tegn betragtet som „det sikreste forsvar mod dæmoner og et middel mod alle sygdomme“. Denne overtroiske brug af korset forekommer den dag i dag.

I tidens løb udviklede der sig cirka 400 forskellige korsformer. I begyndelsen var Kristus ikke afbildet på disse kors. Derimod var det almindeligt med en afbildning af en ung mand der holdt et juvelbesat kors. Senere sås også et lam. I 691 blev det ved Det Andet Trullanske Koncil i Konstantinopel „officielt“ vedtaget at benytte et kors med busten af en ung mand, i stedet for et lam, over korset. Med tiden udviklede dette sig til krucifikset — et kors med en fremstilling af Kristi legeme.

[Illustration på side 22]

I tidens løb har der været mange forskellige udformninger af korset