Jesus går lidt videre og lader sig falde ned på jorden, og med ansigtet mod jorden begynder han at bede inderligt: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“ Hvad mener han med det? Hvorfor er han „dybt bedrøvet, ja til døden“? Prøver han at løbe fra sin beslutning om at dø for at tilvejebringe en løsesum?

Overhovedet ikke! Jesus beder ikke om at slippe for at dø. Nej, den blotte tanke om at han skulle undgå offerdøden, som Peter engang foreslog det, er afskyelig for ham. Hans kvaler må derfor skyldes frygt for at den måde han skal dø på — som en foragtelig forbryder — vil vanære hans Faders navn. Det der virkelig bekymrer ham er at han om nogle få timer skal hænges op på en pæl som en person af værste slags — en gudsbespotter!

Jesus går nu for anden gang væk og beder Gud om at fjerne „dette bæger“, det vil sige den lod Jehova har tildelt ham.

For tredje og sidste gang går Jesus omtrent et stenkast væk, lægger sig på knæ og beder med stærke råb og tårer: „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig.“ Jesus føler en intens, nagende smerte på grund af den skam hans forestående død som en forbryder vil bringe over hans Faders navn. At blive anklaget som en gudsbespotter — en der forbander Gud — er næsten ikke til at bære for Jesus!

Ikke desto mindre fortsætter Jesus med at bede: „Ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.“ Jesus underkaster sig lydigt Guds vilje.