Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Curacao
    Jehovas Vidners Årbog 2002
    • [Illustration på side 102]

      Blanche og Hans van Heydoorn har hjulpet 65 frem til dåb

  • Curacao
    Jehovas Vidners Årbog 2002
    • Endnu en pioner som har smagt Jehovas godhed, er Blanche van Heydoorn. Hun blev døbt i 1961, og hendes mand, Hans, i 1965. Hun har været pioner i de sidste 35 år. I den tid har hun fået seks børn, og to af dem virker nu som pionerer. Dette kunne ikke have ladet sig gøre uden den støtte Hans har ydet hende. Sammen har de hjulpet 65 frem til dåb.

      En af de mange oplevelser Blanche har haft, drejer sig om hendes nabo, Serafina. Blanche var begyndt at studere med hende, men Serafinas mand, Theo, satte sig kraftigt imod det. Han brændte hendes bøger, forbød Blanche at vise sig i deres hjem og fortalte alle og enhver at han havde slebet sin machete med henblik på at gøre det af med hende. Blanches mand, Hans, fandt dog ud af hvorfor Theo var så meget imod at Serafina studerede. Han havde åbenbart en ven hvis kone var begyndt at blive undervist af en præst inden for et af de lokale trossamfund, og som senere var stukket af med præsten. Theo var bange for at han også ville miste sin kone. Hans viste ham Hebræerne 13:4 og forklarede ham vores syn på ægteskabet. Overordentlig lettet lod Theo hende fortsætte studiet. Serafina blev døbt, og kort efter blev Theo selv døbt. Begge tjener nu Jehova trofast.

      Blanche fortæller hvordan hun engang ledede et bibelstudium klokken 11, gik hjem til frokost og to timer senere fødte sin søn Lucien. Hun ser det som en stor forret at kunne fortsætte som pioner og siger: „Pionertjenesten giver den største tilfredshed der findes, og hjælper en til altid at være forberedt og få studeret.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del