Eugene Richardson begyndte at lære om Jehova da han var 15 år. Selv om han ikke havde noget egentligt bibelstudium, gjorde han stadige fremskridt ved at overvære alle møderne, og han blev døbt som 17-årig. I 1956 blev han udnævnt til pioner og stod nu over for et stort problem — han havde ikke noget transportmiddel. Han siger: „Det distrikt jeg fik tildelt, lå 20 kilometer fra mit hjem, så for at løse problemet byttede jeg mit piano væk for en cykel. Min familie var lamslået over denne handel, og her, 40 år efter, taler de stadig om det. Men det viste sig at være en meget praktisk løsning for mig. Særlig da jeg fire måneder senere blev udnævnt til specialpioner i Banda Abao, hvor ingen tidligere havde forkyndt.“

Forkyndelsen påbegyndes i nye områder

Banda Abaos opland, som lokalt kaldes kunuku, ligger på vestsiden af Curacao og dækker næsten det halve af øen. Landskabet er let kuperet og grønnere end resten af øen. Da husene ligger spredt, tager det lang tid at gennemarbejde distriktet. Clinton Williams, som også var en ung og nidkær pioner, sluttede sig til Eugene, og sammen gik de i gang med at forkynde i dette nye pionerdistrikt. Eugene siger om den tid: „Sammenlignet med resten af øen var det et vanskeligt distrikt. Selv om folk var meget venlige og nemme at få i tale, kunne vi ikke komme nogen vegne med dem. Men vi arbejdede i distriktet i to år og havde nogle dejlige oplevelser. Den første måned mødte jeg en mand som sagde at hvis vi kunne bevise at Guds rige var blevet oprettet i 1914, ville han blive et af Jehovas Vidner. Og det blev han, og sammen med ham hans kone og børn. Senere mødte jeg en dame som fortalte at hendes nevø interesserede sig meget for Bibelen. Jeg kom tilbage samme aften for at forkynde for ham. Han hed Ciro Heide og var en åben og udadvendt person.“

[Illustration på side 85]

Øverst: Eugene Richardson, der blev døbt som 17-årig, tjente som nidkær pioner

[Illustration på side 85]

Nederst: Den unge Clinton Williams sluttede sig til ham i det urørte pionerdistrikt „kunuku“