[Illustration på side 90]

Til højre: Samme stævneprogram på Curacao

I 1970 blev den grund der stødte op til rigssalen i Buena Vista, planeret, og der blev støbt gulv og bygget et podium. Her holdt man stævnerne i mange år, og da der ikke falder megen regn på Curacao, samledes man ude i det fri uden større problemer. En gang imellem kunne der dog komme et pludseligt regnskyl, men det tog brødrene ikke så tungt. De slog hurtigt deres paraplyer op og blev siddende, fordybede i programmet. I begyndelsen blev stævnerne holdt på to sprog. Nogle af foredragene blev holdt på engelsk og tolket; andre blev blot opsummeret på papiamento.

Områdestævnerne blev holdt skiftevis på øerne Aruba og Curacao, og nogle af de delegerede valgte at flyve til stævneøen, mens andre tog båden frem og tilbage. Ved en lejlighed blev mange af de stævnedeltagere som rejste med båden Niagara, søsyge. Trods dette ubehag så de med begejstring frem til det kommende åndelige festmåltid.

Ingrid Selassa, som var 16 år på dette tidspunkt, husker at hendes bedstemor solgte en gris for at få penge til rejsen. Stævnedeltagerne blev indlogeret hos brødrene og måtte til tider sove på gulvet. Der blev sluttet varige venskaber, og der herskede en glad atmosfære som fremmede kærlighedens og enhedens ånd. I 1959 blev det første stævne på papiamento holdt i Santa Cruz-plantagens hus i Banda Abao. Ingrid fortæller: „Vi fyldte busserne med fødevarer, feltsenge og udstyr og begav os af sted. Programmet var som en åndelig fest, og om aftenen legede vi bibelske lege og sang Rigets sange under åben himmel. Jeg glemmer aldrig de tre dage. Vi følte os virkelig som en del af et broderskab.“ Trosstyrkende internationale stævner som „Fred på jorden“ i 1969 var i høj grad med til at fremme kærlighedens og enhedens ånd blandt brødrene.