Skikke på Bibelens tid

9. Hvilke tre ting må vi have i tanke når vi betragter de skikke der berørte kvinderne på Bibelens tid?

⁹ På Bibelens tid blev kvinderne blandt Guds tjenere behandlet godt. Men når man betragter de skikke der berørte datidens kvinder, må man have flere ting i tanke. For det første må man huske at når Bibelen beretter om nogle ubehagelige følger af onde mænds selviske herredømme, er det ikke ensbetydende med at Gud godkendte en sådan behandling af kvinder. For det andet må man huske at selv om Jehova tolererede visse skikke blandt sine tjenere for en tid, gav han nogle love vedrørende disse skikke for at beskytte kvinderne. For det tredje må vi være forsigtige med at dømme fortidens skikke efter nutidens normer. Visse skikke der kunne virke utiltalende på folk i dag, blev ikke nødvendigvis betragtet som nedværdigende af datidens kvinder. Lad os se på nogle eksempler.

10. Hvordan betragtede Jehova polygami, og hvad viser at han aldrig opgav den oprindelige norm for ægteskabet?

¹⁰ Polygami:a Det var ikke Jehovas oprindelige hensigt at en hustru skulle dele sin mand med en anden kvinde. Gud skabte kun én kvinde til Adam. (1 Mosebog 2:21, 22) Efter oprøret i Eden fandt det første tilfælde af polygami sted i Kains slægt. Denne praksis fandt almindelig udbredelse og blev med tiden også antaget af nogle der tilbad Jehova. (1 Mosebog 4:19; 16:1-3; 29:21-28) Skønt Jehova tillod polygami, som tjente til at øge befolkningen i Israel, tog han hensyn til kvinderne ved at fastsætte nogle love for polygami der beskyttede hustruerne og deres børn. (2 Mosebog 21:10, 11; 5 Mosebog 21:15-17) Jehovas oprindelige norm for ægteskabet var monogami, og den blev han ved med at holde fast ved. Noa og hans sønner, der fik gentaget påbudet om at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’, var alle monogame. (1 Mosebog 7:7; 9:1; 2 Peter 2:5) Gud skildrede sig selv som en monogam ægtemand da han i symbolske vendinger beskrev sit forhold til Israel. (Esajas 54:1, 5) Guds oprindelige norm, det monogame ægteskab, blev genindført af Jesus Kristus og gjaldt i den første kristne menighed. — Mattæus 19:4-8; 1 Timoteus 3:2, 12.

11. Hvorfor blev der betalt brudekøbesum på Bibelens tid, og var dette nedværdigende for kvinderne?

¹¹ Betaling af en brudekøbesum: I bogen Ancient Israel — Its Life and Institutions hedder det: „Denne forpligtelse til at betale en pengesum eller en tilsvarende ydelse til pigens familie, får måske det israelitiske giftermål til at tage sig ud som et køb. Men [brudeprisen] er tilsyneladende ikke så meget den pris der betales for kvinden som en kompensation der ydes familien.“ (Kursiveret af os.) Brudekøbesummen skulle altså kompensere for det tab kvindens familie led med hensyn til hendes arbejdskraft, og for de udgifter der havde været forbundet med at opfostre hende. Det var ikke nedværdigende for kvinden, men understregede at hun var værdifuld for familien. — 1 Mosebog 34:11, 12; 2 Mosebog 22:16; se Vagttårnet for 15. januar 1989, side 21-24.

12. (a) Hvordan bliver gifte mænd og kvinder nogle gange omtalt i Bibelen, og var disse udtryk anstødelige for kvinden? (b) Hvad lægger vi mærke til i forbindelse med de udtryk Jehova brugte i Eden? (Se fodnoten.)

¹² Ægtemænd som „ejere“: En episode i Abraham og Saras liv omkring år 1918 f.v.t. viser at det på den tid åbenbart var blevet skik og brug at betragte en gift mand som „ejeren“ (hebraisk: baʹ‛al) og en gift kvinde som ’den der ejes’ (hebraisk: be‛ulahʹ). (1 Mosebog 20:3) Disse udtryk bruges derefter fra tid til anden i Bibelen, og der er intet der tyder på at kvinderne i førkristen tid fandt dem anstødelige.b (5 Mosebog 22:22, fodnoten) Hustruer skulle dog ikke blot betragtes som mandens ejendom. Ejendom og materielle ejendele kunne købes, sælges og arves, men det kunne en hustru ikke. „Hus og velstand er arv fra fædre,“ lyder et bibelsk ordsprog, „men en hustru med indsigt er fra Jehova.“ — Ordsprogene 19:14; 5 Mosebog 21:14.