I Afrika og andre steder er det en udbredt opfattelse at forfædrenes ånder bliver fornærmede medmindre visse skikke bliver fulgt. Hvis ikke man indvilliger i at overholde skikkene, betragtes det som en alvorlig krænkelse der kan føre til forbandelse eller ulykke for hele lokalsamfundet. Mange Jehovas Vidner er af deres slægtninge eller andre i landsbyen blevet kritiseret, hånet og behandlet som udskud fordi de har nægtet at tage del i ubibelske begravelsesskikke. Nogle er blevet beskyldt for at være samfundsskadelige og handle respektløst over for den døde. Det er sket at ikketroende med magt har taget føringen ved kristne begravelser.

I mange dele af Afrika er det en udbredt opfattelse at en begravelse skal være stor og imponerende for ikke at gøre forfædrenes ånder vrede. Andre bruger begravelser som en anledning til at prale af deres sociale og økonomiske status. (1 Joh. 2:16) Der bliver ofret megen tid, mange kræfter og mange penge på at give den afdøde en „passende“ begravelse. For at få så mange som muligt til at komme averterer man begravelsen ved forskellige steder at hænge store plakater op med et billede af den afdøde. Man fremstiller og uddeler t-shirts med portrætter af den afdøde som de sørgende kan gå med. Der bliver også købt kunstfærdige, kostbare kister for at gøre indtryk på deltagerne. I ét afrikansk land går nogle til den yderlighed at fremstille kister der ligner biler, fly, både og andre genstande der signalerer velstand, pragt og luksus. Den afdødes legeme bliver måske taget ud af kisten og udstillet på et særligt udsmykket leje. En kvinde bliver måske klædt i en hvid brudekjole og bliver pyntet med masser af smykker, perlekranse og makeup.