Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Et kristent syn på begravelsesskikke
    Vagttårnet – 1998 | 15. juli
    • Ceremoniel ligvagt hele natten

      I mange lande samles de sørgende i den afdødes hjem og holder ligvagt hele natten ved blandt andet at feste og spille høj musik. Man mener at det kan formilde den døde og beskytte de efterladte mod trolddom. Der holdes smigrende taler for at vinde den afdødes gunst. Imellem talerne synger de sørgende en religiøs sang. Det kan fortsætte lige til den lyse morgen.b

      En sand kristen deltager ikke i ceremonier hvor man ’sidder vagt’ ved liget hele natten. Bibelen viser nemlig at de døde hverken kan hjælpe eller skade de levende. (1 Mosebog 3:19; Salme 146:3, 4; Johannes 11:11-14) Bibelen fordømmer også spiritisme. (Åbenbaringen 9:21; 22:15) Det kan imidlertid være vanskeligt for en kristen enke at hindre andre i at udføre spiritistiske handlinger i hendes hjem. De insisterer måske på at holde ligvagt hele natten. Hvad kan medtroende gøre for at hjælpe efterladte der udsættes for sådanne trængsler?

      Menighedens ældste har ofte kunnet hjælpe de efterladte ved at ræsonnere med slægtninge og venner. Efter en sådan samtale har disse måske indvilliget i stille og roligt at forlade hjemmet og komme igen på et senere tidspunkt til begravelsen. Men hvad skal man gøre hvis nogle af slægtningene bliver aggressive, ja, måske endda voldelige, når man forsøger at tale dem til fornuft. ’En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men finde sig i ondt.’ (2 Timoteus 2:24) Hvis usamarbejdsvillige slægtninge med magt vil bestemme hvilke skikke der skal følges, er en kristen enke og hendes børn måske ikke i stand til at afværge det. Men de vil ikke deltage i nogen ubibelsk ceremoni i deres hjem, for de ønsker at adlyde Bibelens bud: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende.“ — 2 Korinther 6:14.

  • Et kristent syn på begravelsesskikke
    Vagttårnet – 1998 | 15. juli
    • b På nogle sprog og i nogle kulturer bruges det engelske ord „wake“ (ligvagt) om et kort besøg hvor man trøster den efterladte. Det behøver der ikke at være noget ubibelsk i. Se den engelske udgave af Vågn op! for 22. maj 1979, side 27-28.

  • Et kristent syn på begravelsesskikke
    Vagttårnet – 1998 | 15. juli
    • Undgå at efterligne ubibelske skikke

      Nogle som har kendskab til Bibelen, har været bange for at skille sig ud. For at undgå forfølgelse har de forsøgt at formilde deres naboer ved at give det udseende af at de holdt den traditionelle ligvagt for den døde. Man bør selvfølgelig besøge den efterladte for at trøste vedkommende, men det betyder ikke at man hver aften før den egentlige begravelse skal holde en mindre begravelseshøjtid i den afdødes hjem. Derved kunne man bringe iagttagere til snublen og fald, for det kunne give dem det indtryk at deltagerne ikke virkelig tror på det Bibelen siger om de dødes tilstand. — 1 Korinther 10:32.

      Bibelen opfordrer kristne til at sætte tilbedelsen af Gud først i deres liv og bruge deres tid klogt. (Mattæus 6:33; Efeserne 5:15, 16) Men nogle steder er al aktivitet i menigheden blevet indstillet i en uge eller mere på grund af en begravelse. Det er ikke kun et problem i Afrika. I forbindelse med en begravelse siger en rapport fra Sydamerika: „Der var meget lavt fremmøde ved tre kristne møder. I ti dage var der ikke nogen som gik ud i forkyndelsen. Selv folk uden for menigheden og bibelstudieelever var overraskede og skuffede over at nogle af vore brødre og søstre deltog [i begravelsesaktiviteter].“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del