En af publikationerne, en traktat med titlen Peoples Pulpit, nåede frem til en skolelærer i Xylophagou, en landsby der ligger i den sydøstlige del af øen hvor man dyrker kartofler. Denne lærer fik besøg af en lokal landmand, Antonis Spetsiotis. Antonis, der var meget læselysten, begyndte at kigge sig om efter noget at læse i. Han fik øje på traktaten og var snart opslugt af dens indhold. Senere talte han med en anden landsbyboer, Andreas Christou, om den. Med tiden modtog og læste de flere af Vagttårnsselskabets publikationer. De fortalte også andre om det de lærte, og nogle af disse sluttede sig til dem i studiet af Bibelen.

Cleopas, en teolog i den græsk-ortodokse kirke, viste interesse. Han var venligt stemt over for Jehovas folk, men tog aldrig standpunkt for sandheden. Han yndede at sige: ’Katolicismen er børnehaven. Protestantismen er skolen, men bibelstudenterne er universitetet.’

Det var imidlertid ikke alle der talte rosende om bibelstudenterne. Den uformelle forkyndelse som Antonis Spetsiotis og Andreas Christou udførte, vakte landsbyboernes vrede. Cyperns ærkebiskop blev informeret, og der blev sendt teologer ud for at modarbejde de to brødre. I de følgende to år blev der arrangeret nogle debatmøder — med en teolog på den ene side, og broder Spetsiotis på den anden. Der blev ikke lejet lokaler til disse debatter; den lokale café var et godt mødested, eftersom folk normalt samledes dér. Det endte med at begge brødrene blev ekskommunikeret af den græsk-ortodokse kirke og blev nægtet retten til at blive gift eller begravet derfra.

[Illustrationer på side 71]

Antonis Spetsiotis og Andreas Christou, de første forkyndere i Xylophagou