Og i 1924, da jeg var 13 år gammel, bad jeg ham om at døbe mig. Selv om mor syntes jeg var temmelig ung til at tage et så alvorligt skridt, overbeviste jeg hende om at det var min faste beslutning. En julidag ved et endagsstævne som blev afholdt i nærheden af Ondava-floden, symboliserede jeg derfor min indvielse til Jehova ved at lade mig døbe.

I 1930’erne havde jeg den forret at overvære en række større stævner i hovedstaden, Prag. I 1932 blev der arrangeret et stort internationalt møde, Tjekkoslovakiets første internationale stævne. Det blev holdt i Varieté-teatret. Temaet for det offentlige foredrag, „Europa foran ødelæggelse“, vakte offentlighedens opmærksomhed, og omkring 1500 mødte op. I 1937 blev der afholdt endnu et internationalt stævne i Prag, og jeg fik lov til at holde et af foredragene. Delegerede fra mange europæiske lande var til stede, og vi fik netop den opmuntring der skulle til for at stå de prøvelser igennem som Anden Verdenskrig inden længe bragte med sig.

Efter krigen var stævnerne med til at sætte nyt liv i vores arbejde. I september 1946 blev det første landsstævne holdt i Brno. Jeg havde den forret at holde foredraget „Høsten, Verdens Ende“.

I 1947 blev der holdt endnu et landsstævne i Brno. Ved dette stævne havde vi besøg fra Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York, og Nathan H. Knorr, Milton G. Henschel og Hayden C. Covington holdt nogle opmuntrende foredrag. Jeg var glad for at blive brugt som tolk ved den lejlighed. Vi havde på det tidspunkt cirka 1400 forkyndere i Tjekkoslovakiet, men hen ved 2300 var til stede ved det offentlige foredrag.