Livsberetning

Jehovas styrke holdt os oppe

FORTALT AF ERZSÉBET HAFFNER

„De skal ikke få lov til at sende dig hjem,“ sagde Tibor Haffner da han hørte at jeg var blevet bedt om at forlade Tjekkoslovakiet. „Hvis du gifter dig med mig, kan vi blive sammen altid!“

DEN 29. januar 1938, blot et par uger efter dette uventede frieri, giftede jeg mig med Tibor, som var den første der forkyndte for min familie. Det var ikke nogen let beslutning. Jeg var lige fyldt 18, og desuden var jeg en af Jehovas Vidners heltidsforkyndere og ønskede at vie mine unge år til at tjene Gud. Jeg græd, og jeg bad til Jehova. Det var først efter at jeg var faldet lidt til ro, at det gik op for mig at det ikke blot var af ren og skær venlighed Tibor ønskede at gifte sig med mig. Jeg ville derfor gerne tilbringe resten af mit liv sammen med ham, for han holdt virkelig af mig.

Men hvorfor var jeg i fare for at blive sendt bort? Jeg boede jo trods alt i et land der var stolt af dets demokrati og religionsfrihed.

Skønt vores arbejde var officielt anerkendt, kom vi ud for stor modstand, anstiftet af gejstligheden.

En forsmag på forfølgelsen

En dag i slutningen af 1937 forkyndte jeg sammen med en søster i en landsby i nærheden af Lučenec. Det varede ikke længe før vi blev arresteret og fængslet. „I kommer til at dø her,“ sagde vagten og smækkede døren til vores fængselscelle i med et brag.

Ved aftenstid havde vi fået fire cellekammerater. Vi begyndte at trøste dem og forkynde for dem. De faldt til ro, og vi forkyndte Bibelens sandheder for dem hele natten.

Klokken seks om morgenen kom vagten og kaldte mig ud af cellen. „Vi mødes igen i Guds rige,“ sagde jeg til min medsøster og bad hende fortælle min familie hvad der var sket, hvis hun overlevede. Jeg bad en stille bøn og fulgte efter vagten. Han tog mig med til sin private bolig på fængselsområdet og sagde: „Jeg har et par spørgsmål. I går aftes sagde du at Guds navn er Jehova. Kan du vise mig det i Bibelen?“ Sikken overraskelse og lettelse! Han hentede sin bibel, og jeg viste ham og hans kone navnet Jehova. Han havde mange andre spørgsmål om emner som vi også havde talt med vores fire medfanger om i nattens løb. Han var tilfreds med de svar jeg gav ham, og bad sin kone om at lave morgenmad til mig og den søster jeg var blevet fængslet sammen med.

Et par dage senere blev vi løsladt, men en dommer afgjorde at jeg skulle forlade Tjekkoslovakiet eftersom jeg var ungarsk statsborger.