To år senere vendte også Károly Szabó og József Kiss tilbage til Østrig-Ungarn og forkyndte om Bibelen, især i de områder der senere blev kendt som Rumænien og Tjekkoslovakiet. Trods voldsom modstand fra et rasende præsteskab blev der oprettet flere studiegrupper, og et omfattende vidnesbyrd blev aflagt.

Hvordan stod det til i Tjekkoslovakiet, der var blevet en nation i 1918 efter kejserdømmet Østrig-Ungarns fald? Her bidrog en endnu mere intens forkyndelse til den åndelige høst. I begyndelsen var der blevet forkyndt på ungarsk, russisk, rumænsk og tysk. Men i 1922 vendte adskillige bibelstudenter fra Amerika hjem til Tjekkoslovakiet og begyndte at forkynde for de slovakisktalende, og året efter begyndte et ægtepar fra Tyskland at arbejde i det tjekkiske distrikt. Der blev holdt små, regelmæssige stævner som virkede tilskyndende og forenende på brødrene. Efter at menighederne i 1927 var blevet bedre organiseret til hus-til-hus-forkyndelsen, blev væksten mere mærkbar. Det fremskyndede også arbejdet at der i 1932 blev holdt et internationalt stævne i Prag som blev overværet af cirka 1500 fra Tjekkoslovakiet og dets nabolande. Desuden blev en firetimersudgave af „Skabelsens Fotodrama“ vist for store folkemængder over hele landet. I løbet af bare ti år blev der spredt over 2.700.000 bibelske publikationer til forskellige sproggrupper i landet. Al denne åndelige plantning, dyrkning og vanding bidrog til at 1198 forkyndere af Riget deltog i høsten i 1935.

Fra Tyskland rejste villige arbejdere i 1920’erne og 30’erne ud for at tjene i lande som Belgien, Bulgarien, Frankrig, Holland, Jugoslavien, Luxembourg, Spanien, Tjekkoslovakiet