Broder Müller prøvede at ringe til Betel i Prag, men ingen tog telefonen. Det var tydeligt at der også var hændt noget alvorligt dér. Broder Müller skyndte sig tilbage til Prag. Da han nærmede sig betelbygningen, så han imidlertid to mænd der foregav at være arbejdere, men som tydeligvis holdt øje med betelhjemmet. På Betel traf han en broder som fortalte at adskillige af sikkerhedspolitiets agenter havde gennemsøgt hele ejendommen og lukket kontoret. Tre kvarter efter broder Müllers ankomst dukkede to embedsmænd fra Indenrigsministeriet op på betelhjemmet. De fortalte at bygningen var blevet beslaglagt. Broder Müller protesterede og gjorde opmærksom på at beslaglæggelse af ejendom kræver en retskendelse. Da embedsmændene var gået, lykkedes det ham at flytte visse dele af arkivet som sikkerhedspolitiet ikke havde fundet, til sine forældres hus. Men da han vendte tilbage til Betel, stod der en agent fra sikkerhedspolitiet og ventede på ham med ordre om at arrestere ham og de to søstre der var med ham. De andre medlemmer af betelfamilien var allerede blevet arresteret.

Havde man fremskaffet en retskendelse så hurtigt? Nej. Flere måneder senere, mens brødrene blev holdt i forvaring, fik broder Kapinus, som var blandt de tilbageholdte, et brev. Det indeholdt Indenrigsministeriets beslutning om at standse Selskabets arbejde og beslaglægge dets ejendom. Beslutningen var dateret den 4. april 1949 — mere end fire måneder efter at den var blevet effektueret.

[Illustrationer på side 175]

Betelfamilien og afdelingskontoret efter den anden verdenskrig