[Illustration på side 157]

Bohumil Müller

I denne periode nåede den gode nyhed ud til en mand som senere kom til at spille en vigtig rolle for Jehovas Vidners arbejde i dette land. Han hed Bohumil Müller. Ved afslutningen af sit jordiske livsløb i 1987 kunne han se tilbage på mere end 55 års trofast tjeneste, heraf cirka 14 år i koncentrationslejre og fængsler fordi han ikke ville gå på kompromis med sin tro.

I 1931, da han var 16 år gammel, var Bohumil i lære som sætter. Hans broder, Karel, var i lære som bogbinder. Deres far, Tomáš Müller, var et ledende medlem af Brødreuniteten, som var meget stolt af sin historie og sine gamle traditioner. Karels chef gav ham billetter til „Skabelsens Fotodrama“. Karel var begejstret da han kom hjem efter den første forestilling. Han fortalte om alt hvad han havde set og hørt, og gav sin far to bøger på tysk som han havde modtaget. Den følgende aften var han endnu mere opstemt da han vendte hjem, og han havde en tjekkisk udgave af bogen Skabelsen med. Under sin beskrivelse af de mange indtryk han havde fået, nævnte Karel også at han efter programmets afslutning havde afleveret sin adresse med ønske om at blive inviteret til flere bibelske foredrag.

En måneds tid senere, netop som familien var blevet færdig med at spise frokost, ringede det på døren. Bohumil Müller skrev senere: „Far gik ud for at lukke op. Han talte i et stykke tid med den besøgende ude i entréen og vendte derefter tilbage til køkkenet med et overrasket udtryk i ansigtet. Det første han sagde, var: ’Det har jeg aldrig været ude for før! Tænk engang, en mand gør sig den ulejlighed at besøge os på en søndag for at invitere os til et foredrag. Det er et foredrag arrangeret af Bibelstudenterne. Det kunne vi aldrig finde på i Brødreuniteten. Det er vi for dovne til!’“ Senere begyndte familien Müller at mødes regelmæssigt med den lille gruppe af Jehovas vidner.

Med tiden indviede Bohumil Müller sig til Jehova, men han blev ikke døbt før omkring to år senere. På det tidspunkt fungerede han allerede som assistent for menighedens tilsynsmand (som dengang blev kaldt arbejdsdirektør). Han ledede møderne og arbejdede på Selskabets betelhjem i Prag. Det var ikke alle Vidner der på det tidspunkt forstod vigtigheden af den kristne dåb.