Broder Müller har fortalt: „Jeg var glædeligt overrasket over den gode måde arbejdet var blevet organiseret på i vores fravær.“

Tilbage til den ’brændende ildovn’ igen

I de tidlige morgentimer den 4. februar 1952 blev broder Müller igen arresteret af sikkerhedspolitiet. Denne gang fik han bind for øjnene mens han blev kørt til fængselet. Broder Müller skrev senere: „I de næste 14 måneder fik jeg ikke lov til at forlade min isolationscelle uden bind for øjnene. Cirka hver anden dag førte den embedsmand som foretog forhørene, mig til sit kontor. Her blev jeg udsat for langvarige forhør hvorunder man prøvede at overtale mig til at indrømme at jeg havde været involveret i spionage, og at jeg havde begået forræderi. Der blev skrevet adskillige politirapporter som bagefter blev tilintetgjort, hvorefter nye rapporter blev udfærdiget. De der forhørte mig, blev ved med at prøve nye metoder i deres forsøg på i det mindste at få noget med i rapporten som på underfundig måde antydede at jeg var skyldig. Jeg nægtede gentagne gange at underskrive sådanne rapporter. Omkring 16 år senere, da jeg var på fri fod, fortalte en embedsmand fra Indenrigsministeriet mig at jeg havde stået på en liste over folk som skulle likvideres. Den 27. marts 1953 blev jeg med bind for øjnene ført til afhøring i retten i kvarteret Pankrác i Prag. Jeg og begge mine medarbejdere blev udsat for et kolossalt psykisk pres. Afhøringen varede i to dage. Den foregik i absolut hemmelighed. Tilhørerpladserne var udelukkende besat af de repræsentanter fra Indenrigsministeriet som foretog forhørene.“