Kapitel sytten

De sande tilbedere identificeres i endens tid

1. Hvad ville en lille, forsvarsløs gruppe mennesker blive udsat for i vor tid ifølge kapitel 7 i Daniels Bog?

EN LILLE, forsvarsløs gruppe mennesker udsættes for et ondsindet angreb af en stor verdensmagt. De overlever, ja, kommer tilmed styrkede igennem det — ikke i egen kraft, men fordi Jehova Gud værdsætter dem og er med dem. Kapitel 7 i Daniels Bog forudsagde disse begivenheder, der indtraf i begyndelsen af det 20. århundrede. Hvem var denne gruppe mennesker? Det samme kapitel hos Daniel omtaler dem som „den Allerhøjestes hellige“, altså Jehova Guds hellige. Det åbenbares også at de til sidst vil blive medregenter i det messianske rige. — Daniel 7:13, 14, 18, 21, 22, 25-27.

2. (a) Hvilke følelser nærer Jehova for sine salvede tjenere? (b) Hvad vil det være klogt at gøre i disse tider?

² Som vi fik at vide i kapitel 11 i Daniels Bog, vil Nordens konge møde sit endeligt efter at have truet disse trofaste kristnes trygge land, deres åndelige domæne. (Daniel 11:45; jævnfør Ezekiel 38:18-23.) Ja, Jehova beskytter virkelig sine trofaste salvede. Der siges i Salme 105:14, 15: „For deres skyld retledte [Jehova] konger: ’Rør ikke mine salvede, og gør ikke mine profeter noget ondt.’“ Vil det da ikke være klogt af den stadig voksende ’store skare’ i disse turbulente tider at holde sig så nær som muligt til disse hellige? (Åbenbaringen 7:9; Zakarias 8:23) Det var netop hvad Jesus Kristus anbefalede at de mennesker som han sammenlignede med får, skulle gøre — slutte sig til hans salvede åndelige brødre og støtte dem i deres arbejde. — Mattæus 25:31-46; Galaterne 3:29.

3. (a) Hvorfor er det ikke let at finde Jesu salvede disciple og holde sig nær til dem? (b) Hvordan vil kapitel 12 i Daniels Bog være en hjælp i denne henseende?

³ Guds modstander, Satan, har imidlertid ført en total krig mod de salvede. Han har fremmet falsk religion og meget effektivt fyldt verden med falske kristne. Som følge deraf er mange blevet vildledt. Andre har simpelt hen opgivet håbet om nogen sinde at finde dem der har den sande religion. (Mattæus 7:15, 21-23; Åbenbaringen 12:9, 17) Selv de der virkelig finder den „lille hjord“ og slutter sig til den, må kæmpe for at bevare troen, for denne verden søger hele tiden at undergrave den. (Lukas 12:32) Hvad med dig? Har du fundet „den Allerhøjestes hellige“, og har du sluttet dig til dem? Er du klar over at der findes stærke beviser for at de mennesker du har fundet, virkelig er Guds udvalgte? Disse beviser kan styrke din tro. Og ved at henvise til dem kan du også hjælpe andre til at gennemskue vore dages religiøse forvirring. Kapitel 12 i Daniels Bog indeholder en rigdom af denne livgivende kundskab.

DEN STORE FYRSTE TRÆDER I AKTION

4. (a) Hvilke to ting forudsiges om Mikael i Daniel 12:1? (b) Hvad menes der ofte i Daniels Bog med at en konge „står op“ eller „står frem“?

⁴ I Daniel 12:1 siges der: „Til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for dit folks sønner.“ I dette vers forudsiges to ting som Mikael gør: 1) at han „står op“, der på hebraisk står i en verbalform der indeholder tanken om en tilstand der strækker sig over nogen tid; og 2) at han „står frem“, hvis hebraiske form indeholder tanken om en handling, en begivenhed, der finder sted inden for ovennævnte tidsrum. Som det første vil vi gerne vide i hvilken tidsperiode Mikael „står op for [Daniels] folks sønner“. Vi må huske at Mikael er et navn Jesus bærer som konge i himmelen. At han „står op“, minder os om den måde hvorpå det hebraiske udsagnsord bruges andre steder i Daniels Bog. (På dansk oversat med „stå op“, „stå frem“ og „fremstå“.) Det bruges ofte om at en konge tiltræder sit embede, begynder at regere. — Daniel 11:2-4, 7, 20, 21.

5, 6. (a) I hvilken tidsperiode „står“ Mikael „op“? (b) Hvornår og hvordan „står“ Mikael „frem“, og hvad bliver resultatet?

⁵ Engelen pegede her tydeligvis frem til en tidsperiode der er beskrevet andre steder i Bibelens profetier. Jesus kaldte den for sin „nærværelse“ (græsk: parousiʹa), hvorunder han ville herske som konge i himmelen. (Mattæus 24:37-39) Denne tidsperiode kaldes også „de sidste dage“ og „endens tid“. (2 Timoteus 3:1; Daniel 12:4, 9) Siden denne tidsperiode begyndte i 1914, er Mikael ’stået op’ som konge i himmelen. — Jævnfør Esajas 11:10; Åbenbaringen 12:7-9.

⁶ Hvornår „står“ Mikael så „frem“? Det gør han når han træder i aktion på en ganske særlig måde. Det er noget Jesus vil gøre engang i fremtiden. I Åbenbaringen 19:11-16 beskrives Jesus profetisk som den mægtige messianske konge der rider ud i spidsen for en himmelsk hærskare af engle og tilintetgør Guds fjender. Daniel 12:1 fortsætter: „Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid.“ Som Jehovas øverste domsfuldbyrder vil Jesus Kristus gøre ende på hele den onde tingenes ordning under den forudsagte „store trængsel“. — Mattæus 24:21; Jeremias 25:33; 2 Thessaloniker 1:6-8; Åbenbaringen 7:14; 16:14, 16.

7. (a) Hvilket håb er der for dem der forbliver trofaste i den kommende „trængselstid“? (b) Hvad er Jehovas ’bog’, og hvorfor er det vigtigt at have sit navn skrevet i den?

⁷ Hvordan vil det gå dem der bevarer troen i denne mørke tid? Engelen sagde videre til Daniel: „Til den tid vil dit folk undslippe, enhver som findes skrevet i bogen.“ (Jævnfør Lukas 21:34-36.) Hvilken bog er der tale om? Dette udtryk betegner i det væsentlige Jehova Guds erindring om dem der gør hans vilje. (Malakias 3:16; Hebræerne 6:10) De der står skrevet i denne livets bog, kan i høj grad føle sig trygge, for de står under Guds beskyttelse. Uanset hvilken skade der måtte overgå dem, kan og vil den blive gjort god igen. Selv hvis døden skulle indhente dem før denne „trængselstid“ kommer, vil de blive bevaret i Jehovas ubegrænsede hukommelse. Han vil huske dem og oprejse dem under Jesu Kristi tusindårige regering. — Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:4-6.

DE HELLIGE „VIL VÅGNE“

8. Hvilket storslået håb nævner Daniel 12:2?

⁸ Håbet om opstandelsen er en stor trøst. Daniel 12:2 nævner dette håb med ordene: „Mange af dem som sover i jordens støv vil vågne, nogle til liv der varer ved, og andre til forsmædelse, til afsky der varer ved.“ (Jævnfør Esajas 26:19.) Det minder os om Jesu Kristi storslåede løfte om en almindelig opstandelse. (Johannes 5:28, 29) Et betagende håb! Vi kan blot tænke på kære venner og slægtninge som nu er døde, men som engang i fremtiden får mulighed for at få livet igen. Imidlertid gælder løftet i Daniels Bog i første række en anden form for opstandelse — en opstandelse der allerede har fundet sted. Hvordan kan vi sige det?

9. (a) Hvorfor er det rimeligt at forvente at Daniel 12:2 bliver opfyldt i de sidste dage? (b) Hvilken opstandelse gælder profetien, og hvordan ved vi det?

⁹ Læg mærke til sammenhængen. Det første vers i kapitel 12 gælder, som vi har set, ikke blot enden på den nuværende tingenes ordning, men hele den periode som de sidste dage spænder over. Ja, det meste af det der omtales i kapitlet, får sin opfyldelse i endens tid og ikke i det kommende jordiske paradis. Har der fundet en opstandelse sted i denne periode? Apostelen Paulus skrev at ’de der tilhører Messias’, ville blive oprejst ’under hans nærværelse’. De der oprejses til liv i himmelen, oprejses imidlertid „uforgængelige“. (1 Korinther 15:23, 52) Ingen af dem oprejses „til forsmædelse, til afsky der varer ved,“ som der siges i Daniel 12:2. Findes der en anden slags opstandelse? I Bibelen tales der undertiden om en opstandelse i åndelig forstand. For eksempel indeholder både Ezekiels Bog og Åbenbaringens Bog profetier om en åndelig genoplivelse, eller opstandelse. — Ezekiel 37:1-14; Åbenbaringen 11:3, 7, 11.

10. (a) I hvilken forstand blev den salvede rest vakt til live i endens tid? (b) Hvordan vågnede nogle af de salvede der var blevet vakt til live, „til forsmædelse, til afsky der varer ved“?

¹⁰ Har der fundet en sådan åndelig genoplivelse af Guds salvede tjenere sted i endens tid? Ja! Det er en historisk kendsgerning at en lille rest af trofaste kristne i 1918 blev udsat for et usædvanligt angreb der bevirkede at deres organiserede offentlige forkyndelse blev afbrudt. Derefter blev de i 1919 imod alle forventninger vakt til live igen i åndelig forstand. Denne begivenhed passer til beskrivelsen af den opstandelse der er forudsagt i Daniel 12:2. Der var virkelig nogle der på det tidspunkt og i tiden derefter ’vågnede’ åndeligt. Men sørgeligt nok forblev ikke alle i en åndeligt levende tilstand. De som — efter at være blevet vakt til live — valgte at forkaste den messianske konge og forlod tjenesten for Gud, gjorde sig fortjent til den „forsmædelse“ og „afsky der varer ved“ som er nævnt i Daniel 12:2. (Hebræerne 6:4-6) Men de trofaste salvede gjorde god brug af deres åndeligt genoplivede tilstand og støttede loyalt den messianske konge. Til sidst vil deres trofasthed, som profetien siger, føre til „liv der varer ved“. I dag hjælper deres åndelige vitalitet, trods den modstand de møder, os til at identificere dem.

DE ’STRÅLER SOM STJERNER’

11. Hvem er „de der har indsigt“ i dag, og hvordan stråler de som stjerner?

¹¹ De to næste vers i kapitel 12 i Daniels Bog hjælper os til yderligere at identificere „den Allerhøjestes hellige“. I vers 3 siger engelen til Daniel: „De der har indsigt vil stråle som glansen på den udstrakte himmel; og de der fører de mange til retfærdighed, som stjerner til fjerne tider, ja, for evigt.“ Hvem er i dag „de der har indsigt“? Igen peger vidnesbyrdene på de samme „hellige“. Hvem andre end den trofaste salvede rest havde den indsigt som førte til at de forstod at Mikael, den store fyrste, var ’stået op’ som konge i 1914? Ved at forkynde sandheder i lighed med denne og ved deres kristne adfærd har de ’skinnet som lysspredere’ i denne åndeligt formørkede verden. (Filipperne 2:15; Johannes 8:12) Om dem sagde Jesus profetisk: „De retfærdige [vil] skinne så klart som solen i deres Faders rige.“ — Mattæus 13:43.

12. (a) Hvordan har de salvede ’ført mange til retfærdighed’ i endens tid? (b) Hvordan vil de salvede føre mange til retfærdighed og ’stråle som stjerner’ under Kristi tusindårige styre?

¹² I Daniel 12:3 får vi oven i købet at vide hvilket arbejde disse salvede kristne ville være optaget af i endens tid. De ville ’føre de mange til retfærdighed’. Den salvede rest begyndte med at indsamle dem der endnu var tilbage af Kristi 144.000 medarvinger. (Romerne 8:16, 17; Åbenbaringen 7:3, 4) Da dette arbejde var færdigt — øjensynlig i midten af 1930’erne — begyndte de at indsamle ’den store skare’ af „andre får“. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Disse viser også at de tror på Jesu Kristi genløsningsoffer. Derfor er de rene i Jehovas øjne. De udgør i dag flere millioner og nærer håb om at overleve den kommende ødelæggelse af den nuværende onde verden. Under Kristi tusindårige styre vil Jesus og de 144.000 der er konger og præster med ham, i fuld udstrækning anvende genløsningsbetalingens goder til gavn for de mennesker på jorden der adlyder Gud, og vil derved hjælpe alle der har tro, til at aflægge de sidste spor af den synd de har arvet fra Adam. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 7:13, 14; 20:5, 6) De salvede vil da i fuldeste forstand have ’ført de mange til retfærdighed’ og vil ’stråle som stjerner’ på himmelen. Værdsætter du håbet om at komme til at leve på jorden under Kristi og hans medregenters herlige himmelske regering? Det er et stort privilegium at være med til at forkynde den gode nyhed om Riget sammen med „de hellige“. — Mattæus 24:14.

DE ’UNDERSØGER BOGEN PÅ KRYDS OG TVÆRS’

13. I hvilken forstand var det der stod skrevet i Daniels Bog, hemmeligt og forseglet?

¹³ Engelens budskab til Daniel, der begyndte allerede i Daniel 10:20, slutter nu med disse opmuntrende ord: „Men du, Daniel, hold ordene hemmelige og sæt segl for bogen indtil endens tid. Mange vil undersøge den på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor.“ (Daniel 12:4) Meget af det Daniel blev inspireret til at skrive, forblev virkelig hemmeligt og forseglet så mennesker ikke kunne forstå det. Daniel selv skrev jo også: „Og jeg hørte det, men forstod det ikke.“ (Daniel 12:8) I denne betydning forblev Daniels Bog forseglet i århundreder. Hvordan forholder det sig i dag?

14. (a) Hvem har i „endens tid“ undersøgt Guds ord „på kryds og tværs“? (b) Hvoraf ser vi at Jehova har velsignet denne undersøgelse?

¹⁴ Vi lever nu i den „endens tid“ som er forudsagt i Daniels Bog. Som profeteret har mange troende og trofaste undersøgt Guds ord „på kryds og tværs“. Og hvad er resultatet blevet? At kundskaben — med Jehovas velsignelse — er blevet stor. De trofaste salvede vidner for Jehova er blevet velsignet med en indsigt der har gjort det muligt for dem at forstå at Menneskesønnen blev konge i 1914, at identificere dyrene i Daniels profeti og at advare imod „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ — for blot at nævne nogle få eksempler. (Daniel 11:31) Denne rigdom af kundskab er i sig selv et kendetegn der identificerer „den Allerhøjestes hellige“. Men Daniel fik oplysning om flere kendetegn.

DE ’KNUSES’

15. Hvilket spørgsmål stilles nu af en engel, og hvem får dette spørgsmål os måske til at tænke på?

¹⁵ Vi husker at Daniel fik disse budskaber overbragt af en engel ved bredden af den store flod Hiddekel, det vil sige Tigris. (Daniel 10:4) Her ser han nu tre engle og siger: „Jeg, Daniel, så, og se: Der stod to andre, den ene på den ene flodbred, og den anden på den anden flodbred. Så sagde den ene til manden som var klædt i linned og som befandt sig over flodens vande: ’Hvor længe er der til enden på disse underfulde ting?’“ (Daniel 12:5, 6) Det spørgsmål som engelen stiller, får os måske igen til at tænke på „den Allerhøjestes hellige“. Ved begyndelsen af „endens tid“, i 1914, var de stærkt optaget af spørgsmålet om hvor længe det ville vare inden Guds løfter blev opfyldt. At det er de hellige det drejer sig om i denne profeti, fremgår af svaret på dette spørgsmål.

16. Hvilken profeti udtaler engelen, og hvordan understreges det at den med sikkerhed vil blive opfyldt?

¹⁶ Daniels beretning fortsætter: „Da hørte jeg manden som var klædt i linned og som befandt sig over flodens vande, og han løftede sin højre hånd og sin venstre hånd mod himmelen og svor ved ham som lever evindelig: ’Én tid, tider og en halv. Så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt, vil alt dette være til ende.’“ (Daniel 12:7) Dette er en alvorlig sag. Engelen løfter begge hænder som tegn på at han aflægger en ed, og han bruger måske begge hænder for at de to engle der befinder sig på hver sin side af den brede flod, kan se det. Han vil dermed understrege at det er helt sikkert at profetien vil blive opfyldt. Men hvornår vil disse tider indtræffe? Det er ikke så vanskeligt at finde svaret som man måske skulle tro.

17. (a) Hvilke paralleller er der mellem profetierne i Daniel 7:25, Daniel 12:7 og Åbenbaringen 11:3, 7, 9? (b) Hvor langt et tidsrum er de tre og en halv tid?

¹⁷ Denne profeti har en iøjnefaldende lighed med to andre profetier. Den ene, som vi har behandlet i kapitel 9 i denne bog, findes i Daniel 7:25; den anden findes i Åbenbaringen 11:3, 7, 9. Læg mærke til nogle af parallellerne. De foregår alle i endens tid. De omhandler Guds hellige tjenere og viser at de bliver forfulgt og endda midlertidigt forhindret i at udføre deres offentlige forkyndelse. To af profetierne viser at Guds tjenere bliver vakt til live og genoptager deres arbejde, hvorved deres forfølgeres planer forpurres. De nævner alle hvor længe denne vanskelige tid for de hellige vil vare. De to profetier i Daniels Bog (7:25 og 12:7) taler om „én tid, tider og en halv tid“, og der er almindelig enighed blandt bibelforskere om at det betyder tre og en halv tid. I Åbenbaringens Bog omtales den samme periode som 42 måneder, eller 1260 dage. (Åbenbaringen 11:2, 3) Det bekræfter at de tre og en halv tid i Daniels Bog svarer til tre og et halvt år, hvert år på 360 dage. Men hvornår begyndte disse 1260 dage?

18. (a) Hvad ville ifølge Daniel 12:7 markere enden på de 1260 dage? (b) Hvornår var „det hellige folks magt“ til sidst knust, og hvordan skete det? (c) Hvornår begyndte de 1260 dage, og hvordan ’profeterede’ de salvede „klædt i sæk“ i denne periode?

¹⁸ Profetien siger meget tydeligt hvornår de 1260 dage ville ende — nemlig „så snart man er færdig med at knuse det hellige folks magt“. I midten af året 1918 blev ledende medlemmer af Vagttårnsselskabet, deriblandt Selskabets præsident, J. F. Rutherford, dømt på falske anklager og idømt lange fængselsstraffe. Guds hellige oplevede virkelig at deres arbejde blev ’knust’ og deres magt brudt. Tæller vi tre og et halvt år tilbage fra midten af 1918, kommer vi til slutningen af 1914. På det tidspunkt var den lille gruppe salvede ved at forberede sig på at den kunne blive forfulgt. Den første verdenskrig var brudt ud, og modstanden mod deres arbejde voksede. Årsteksten for 1915 stillede ligefrem det spørgsmål som Jesus stillede sine disciple: „Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?“ (Mattæus 20:22, da. aut. 1907) Som forudsagt i Åbenbaringen 11:3 var den periode på 1260 dage der fulgte, en sorgens tid for de salvede — det var som om de profeterede „klædt i sæk“. Forfølgelsen tog til. Nogle af dem kom i fængsel, andre blev overfaldet af pøbelsværme, og andre igen udsat for tortur. Mange blev grebet af modløshed da Selskabets første præsident, C. T. Russell, døde i 1916. Men hvad skulle der ske efter at denne mørke tid var endt med at de hellige blev ’dræbt’ som en forkyndende organisation?

19. Hvordan forsikrer profetien i Åbenbaringens Bog, kapitel 11, os om at de salvede ikke ville være bragt til tavshed i lang tid?

¹⁹ Den parallelle profeti i Åbenbaringen 11:3, 9, 11 viser at de „to vidner“ kun ligger døde i en kort tidsperiode efter at de er blevet dræbt — i tre og en halv dag — så bliver de vakt til live igen. Tilsvarende viser profetien i kapitel 12 i Daniels Bog at de hellige ikke ville forblive tavse, men at der var mere arbejde til dem at udføre.

DE BLIVER ’RENSET, GJORT HVIDE OG LUTRET’

20. Hvilke velsignelser ville de salvede ifølge Daniel 12:10 opleve efter den vanskelige tid de havde været igennem?

²⁰ Som tidligere nævnt skrev Daniel disse ting ned, men forstod dem ikke. Alligevel må han have spekuleret på om de hellige for alvor blev tilintetgjort af deres forfølgere, for han spurgte: „Hvad er det sidste af dette?“ Engelen svarede: „Gå bort, Daniel, for ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid. Mange vil rense sig og gøre sig hvide og blive lutret. Men de ugudelige vil handle ugudeligt, og slet ingen af de ugudelige skal forstå; men de som har indsigt skal forstå.“ (Daniel 12:8-10) De hellige havde altså et sikkert håb! I stedet for at blive tilintetgjort ville de blive gjort hvide og komme til at stå rene for Jehova Gud. (Malakias 3:1-3) Deres indsigt i åndelige spørgsmål ville sætte dem i stand til at forblive rene i Guds øjne. I modsætning hertil ville de ugudelige ikke forstå åndelige ting. Men hvornår ville alt dette finde sted?

21. (a) Hvilke begivenheder måtte være indtruffet før den tidsperiode der er nævnt i Daniel 12:11, kunne begynde? (b) Hvad var „det stadige offer“, og hvornår blev det fjernet? (Se rammen side 298.)

²¹ Der blev sagt til Daniel: „Fra det tidspunkt da det stadige offer er fjernet og afskyeligheden der forårsager ødelæggelse opstilles, er der et tusind to hundrede og halvfems dage.“ Denne tidsperiode ville altså begynde når der var indtruffet visse begivenheder. „Det stadige offer“ — eller „det fortsatte offer“a — skulle fjernes. (Daniel 12:11, fodnote) Hvilket offer sigtede engelen til? Ikke de dyreofre der blev bragt i et jordisk tempel. Selv det tempel der engang havde stået i Jerusalem, var jo blot „en kopi af virkeligheden“ — Jehovas store åndelige tempel, der blev til da Kristus blev dets ypperstepræst i år 29. I dette åndelige tempel, der er Guds ordning for ren tilbedelse, er der ikke behov for at frembære stadige syndofre, for „Messias [blev] frembåret som offer én gang for alle for at bære manges synder“. (Hebræerne 9:24-28) Alligevel frembærer alle sande kristne ofre ved dette tempel. Apostelen Paulus skrev: „Lad os gennem [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Denne første begivenhed som profetien nævner — fjernelsen af „det stadige offer“ — indtraf i midten af 1918 da forkyndelsesarbejdet praktisk talt blev standset.

22. (a) Hvad er „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“, og hvornår blev den opstillet? (b) Hvornår begyndte den tidsperiode der var forudsagt i Daniel 12:11, og hvornår endte den?

²² Men hvad så med den anden begivenhed — at „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse opstilles“? Som vi så under behandlingen af Daniel 11:31, var denne afskyelighed først Folkeforbundet og senere De Forenede Nationer. Begge er afskyelige idet de er blevet hyldet som det eneste håb om fred på jorden. Disse institutioner er derfor i manges øjne kommet til at indtage den plads som rettelig tilkommer Guds rige! Det var i januar 1919 at der officielt blev stillet forslag om dannelsen af Folkeforbundet. På det tidspunkt var de to begivenheder der nævnes i Daniel 12:11, altså indtruffet. Det vil sige at de 1290 dage begyndte i begyndelsen af 1919 og endte om efteråret (på den nordlige halvkugle) i 1922.

23. Hvordan gjorde de hellige i løbet af de forudsagte 1290 dage fremskridt hen imod en renset tilstand?

²³ Gjorde de hellige i løbet af dette tidsrum fremskridt med hensyn til at fremtræde hvide og rensede i Guds øjne? Ja. I marts 1919 blev præsidenten for Vagttårnsselskabet og hans nære medarbejdere løsladt fra fængselet. De blev senere renset for de falske anklager der var blevet rettet mod dem. Da de var klar over at deres arbejde langtfra var forbi, gik de straks i gang med at tilrettelægge et stævne der skulle holdes i september 1919. Samme år begyndte der at udkomme et søsterblad til Vagttårnet. Det blev kaldt The Golden Age (Den gyldne Tidsalder) og fik senere navneforandring til Awake! (Vågn op!). Det har altid støttet Vagttårnet ved frygtløst at afsløre denne verdens fordærv og hjælpe Guds folk til at forblive rene. Ved afslutningen af de forudsagte 1290 dage var de hellige godt på vej til at fremtræde i en renset og genrejst tilstand. I september 1922, lige omkring det tidspunkt da denne periode endte, holdt de et stævne i Cedar Point, Ohio, USA. Det blev en milepæl i deres arbejde og satte gang i forkyndelsen. Men der var stadig brug for at gøre fremskridt. Det skulle ske i den næste afmærkede periode.

EN LYKKELIG TILSTAND FOR DE HELLIGE

24, 25. (a) Hvilken tidsperiode er forudsagt i Daniel 12:12, og hvornår begyndte og endte den sandsynligvis? (b) Hvordan var den salvede rests åndelige tilstand ved begyndelsen af de 1335 dage?

²⁴ Jehovas engel slutter sin profeti om de hellige med ordene: „Lykkelig er den som bevarer forventningen og når de et tusind tre hundrede og femogtredive dage!“ (Daniel 12:12) Engelen siger intet om hvornår denne periode ville begynde eller ende. Begivenhederne synes at vise at den simpelt hen følger lige efter den foregående periode. I så fald strækker perioden sig fra efteråret 1922 til sidst på foråret 1926 (på den nordlige halvkugle). Opnåede de hellige en særlig lykke da denne periode endte? Ja, i visse betydningsfulde henseender.

²⁵ Selv efter stævnet i 1922 (se billedet side 302) så nogle af de hellige stadig med længsel tilbage på den tid der var gået. Deres væsentligste studiemateriale til møderne var stadig Bibelen og de forskellige bind af Studier i Skriften skrevet af C. T. Russell. På det tidspunkt var det en udbredt opfattelse at 1925 var det år da opstandelsen ville begynde og Paradiset ville blive genoprettet på jorden. Det vil sige at mange tjente med en bestemt dato for øje. Nogle var hovmodige og ville ikke deltage i forkyndelsesarbejdet. Det var ikke nogen lykkelig tilstand.

26. Hvordan ændredes de salvedes åndelige tilstand efterhånden som de 1335 dage skred frem?

²⁶ Men som de 1335 dage skred frem, begyndte dette at ændre sig. Forkyndelsen trådte mere i forgrunden efterhånden som der blev taget skridt til at alle kunne deltage regelmæssigt i tjenesten på arbejdsmarken. Der blev tilrettelagt ugentlige møder hvor man studerede Vagttårnet. Den engelske udgave for 1. marts 1925 (på dansk for 1. maj 1925) bragte den historiske artikel „Den nye Nations Fødsel“, der gav Guds folk en fuldstændig forståelse af hvad der var sket i årene 1914-19. Efter 1925 tjente de hellige ikke længere Gud med en bestemt og umiddelbart forestående dato for øje. Det der nu havde størst betydning, var helligelsen af Jehovas navn. Denne betydningsfulde sandhed blev understreget som aldrig før i den engelske udgave af Vagttårnet for 1. januar 1926 (på dansk i udgaven for 1. februar) i artiklen „Hvem vil ære Jehova?“ Ved stævnet i maj 1926 blev udgivelsen af bogen Deliverance (Verdensbefrielsen, 1928) bekendtgjort. (Se side 302.) Den hørte til en række nye bøger som skulle erstatte Studier i Skriften. Nu længtes de hellige ikke længere tilbage. De så tillidsfuldt fremad til det arbejde der lå foran. Som profeteret endte de 1335 dage derfor med at de hellige befandt sig i en lykkelig tilstand.

27. Hvordan hjælper et kort resumé af det 12. kapitel i Daniels Bog os til definitivt at identificere Jehovas salvede?

²⁷ Det var dog ikke alle der holdt ud i denne stormfulde tid. Det er sikkert grunden til at engelen understregede betydningen af at ’bevare forventningen’. De der holdt ud og bevarede forventningen, blev rigt velsignet. Det ses af et kort resumé af det 12. kapitel i Daniels Bog. Som forudsagt blev de salvede vakt til live, oprejst, i åndelig forstand. De fik en usædvanlig indsigt i Guds ord idet de ’undersøgte det på kryds og tværs’, og ledet af den hellige ånd fik de klarhed over ældgamle hemmeligheder. Jehova rensede dem og lod dem i åndelig forstand stråle som stjerner. Resultatet heraf var at mange kom til at stå som retfærdige i Jehova Guds øjne.

28, 29. Hvad skulle vi være besluttede på efterhånden som „endens tid“ nærmer sig sin afslutning?

²⁸ I betragtning af alle disse profetiske kendetegn hvilken undskyldning er der da for ikke at anerkende „den Allerhøjestes hellige“ og slutte sig til dem? Der er storslåede velsignelser i vente til den store skare der slutter sig til disse stadig færre salvede i tjenesten for Jehova. Vi må alle bevare forventningen om opfyldelsen af Guds løfter. (Habakkuk 2:3) Mikael, den store fyrste, har nu i årtier stået op for Guds folk. Inden længe vil han træde i aktion som den der af Gud er udnævnt til at eksekvere dommen over den nuværende tingenes ordning. Hvor vil vi stå når det sker?

²⁹ Svaret afhænger af om vi vælger at leve et liv i uangribelighed nu. For at blive bestyrket i vor beslutning om at gøre dette mens „endens tid“ nærmer sig sin afslutning, vil vi se på det sidste vers i Daniels Bog. Behandlingen af dette vers i det næste kapitel vil hjælpe os til at se hvordan Gud så på Daniel, og hvad der bliver hans lod i fremtiden.

[Fodnote]

[Ramme på side 298]

DET STADIGE OFFER FJERNES

I Daniels Bog forekommer udtrykket „det stadige offer“ fem gange. Det er et lovprisningsoffer — en „frugt af læber“ — som Jehova Guds tjenere regelmæssigt bringer ham. (Hebræerne 13:15) I Daniel 8:11, 11:31 og 12:11 blev det forudsagt at det ville blive fjernet.

Under begge verdenskrige blev Jehovas folk stærkt forfulgt i både „Nordens konges“ og „Sydens konges“ område. (Daniel 11:14, 15) „Det stadige offer“ blev fjernet hen imod slutningen af den første verdenskrig da forkyndelsen blev så godt som standset i midten af 1918. (Daniel 12:7) Under den anden verdenskrig blev „det stadige offer“ ligeledes „taget bort“, nemlig i 2300 dage af den anglo-amerikanske verdensmagt. (Daniel 8:11-14; se kapitel 10 i denne bog.) Det blev også fjernet af de nazistiske „arme“ i et ikke nærmere angivet tidsrum i Bibelen. — Daniel 11:31; se kapitel 15 i denne bog.

[Oversigt/illustrationer på side 301]

PROFETISKE PERIODER I DANIELS BOG

Syv tider (2520 år): Daniel 4:16, 25

Oktober 607 f.v.t. til oktober 1914 e.v.t. (Det messianske rige oprettes. Se kapitel 6 i denne bog.)

Tre og en halv tid (1260 dage): Daniel 7:25; 12:7

December 1914 til juni 1918 (Salvede kristne plages. Se kapitel 9 i denne bog.)

2300 aftener og morgener: Daniel 8:14

1. eller 15. juni 1938 til 8. eller 22. oktober 1944 („En stor skare“ viser sig, vokser. Se kapitel 10 i denne bog.)

70 uger (490 år): Daniel 9:24-27

455 f.v.t. til 36 e.v.t. (Messias’ komme og hans jordiske tjeneste. Se kapitel 11 i denne bog.)

1290 dage: Daniel 12:11

Januar 1919 til september 1922 (Salvede kristne vågner og gør fremskridt åndeligt.)

1335 dage: Daniel 12:12

September 1922 til maj 1926 (Salvede kristne opnår en lykkelig tilstand.)

[Illustrationer på side 287]

Fremtrædende tjenere for Jehova blev dømt på falske anklager og sendt til forbundsfængselet i Atlanta, Georgia, USA. Fra venstre til højre (siddende) A. H. Macmillan, J. F. Rutherford, W. E. Van Amburgh; (stående) G. H. Fisher, R. J. Martin, G. DeCecca, F. H. Robison og C. J. Woodworth

[Illustrationer på side 299]

Skelsættende stævner blev holdt i Cedar Point, Ohio, USA, i 1919 (øverst) og 1922 (nederst)

[Helsides illustration på side 302]

Kapitel atten

Jehova lover Daniel en storslået belønning

1, 2. (a) Hvilken vigtig egenskab må en løber have for at nå målet? (b) Hvordan sammenlignede Paulus et liv i trofast tjeneste for Jehova med et væddeløb?

EN LØBER nærmer sig mållinjen. Hans kræfter er næsten opbrugt, men med målet i sigte anstrenger han sig til det yderste for at løbe de sidste få meter. Med alle muskler spændt når han målstregen! Hans ansigt udtrykker lettelse og triumf. Det betalte sig at holde ud til enden.

² I slutningen af kapitel 12 i Daniels Bog er den elskede profet ved at nærme sig enden på sit eget „løb“ — hans liv i tjenesten for Jehova. Efter at apostelen Paulus havde omtalt en række mænd og kvinder blandt Jehovas førkristne vidner som bevarede troen, skrev han: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, aflægge enhver vægt og den synd som let omklamrer os, og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone.“ — Hebræerne 12:1, 2.

3. (a) Hvad var Daniels motiv til at ’løbe med udholdenhed’? (b) Hvilke tre ting fortalte Jehovas engel Daniel?

³ Til denne ’store sky af vidner’ hørte Daniel. Han havde virkelig måttet ’løbe med udholdenhed’, og hans motiv til det var hans dybe kærlighed til Gud. Jehova havde åbenbaret meget for Daniel om de verdensriger der skulle komme. Nu gav han ham denne personlige opmuntring: „Men du selv, gå du enden i møde; og du skal hvile, men stå op til din lod ved dagenes ende.“ (Daniel 12:13) Jehovas engel fortalte Daniel tre ting: 1) at Daniel skulle ’gå enden i møde’, 2) at han skulle „hvile“, og 3) at han skulle „stå op“ engang i fremtiden. Hvordan kan disse ord opmuntre kristne i dag til at holde ud til enden i det løb der gælder livet?

„GÅ DU ENDEN I MØDE“

4. Hvad mente Jehovas engel da den sagde „gå du enden i møde“, og hvordan kunne det have været en udfordring for Daniel?

⁴ Hvad mente engelen da den sagde til Daniel: „Men du selv, gå du enden i møde“? Enden på hvad? Eftersom Daniel var næsten 100 år gammel, var det åbenbart enden på hans eget liv der mentes, og som nu sikkert var ganske nær.a Engelen opfordrede Daniel til at holde trofast ud til døden. Det ville ikke nødvendigvis være let. Daniel havde oplevet Babylons fald og at en rest af jødiske landflygtige var vendt hjem til Juda og Jerusalem. Dét må have været en stor glæde for den aldrende profet. Der fortælles imidlertid intet om at han selv rejste hjem. Han kan have været for gammel og skrøbelig til at foretage en sådan rejse. Eller også har det været Jehovas vilje at han skulle blive i Babylon. Alligevel kan man ikke lade være med at tænke på om ikke han har været noget vemodig ved at se sine landsmænd rejse til Juda.

5. Hvad viser at Daniel må have holdt ud til enden?

⁵ Daniel følte sig uden tvivl meget styrket af engelens venlige ord: „Gå du enden i møde.“ Det minder os om Jesu Kristi ord omkring 600 år senere: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Det gjorde Daniel uden al tvivl. Han holdt ud til enden og fuldførte trofast løbet for at vinde livet. Det kan være en af grundene til at han senere omtales rosende i Bibelen. (Hebræerne 11:32, 33) Hvad satte Daniel i stand til at holde ud til enden? Beretningen om ham giver os svaret.

UDHOLDENDE I STUDIET AF GUDS ORD

6. Hvordan ved vi at Daniel nøje studerede Guds ord?

⁶ For Daniel betød dét at holde ud til enden at han fortsat studerede og tænkte dybt over Guds vidunderlige løfter. Vi ved at Daniel opmærksomt studerede Guds ord. Hvordan kunne han ellers have kendt Jehovas løfte til Jeremias om at landflygtigheden ville vare 70 år? Daniel selv skrev: „Jeg, Daniel, [lagde] i bøgerne mærke til tallet på de år Jerusalems øde tilstand skulle vare.“ (Daniel 9:2; Jeremias 25:11, 12) Der er ingen tvivl om at Daniel skaffede sig de bøger i Guds ord der fandtes på hans tid. Moses’, Davids, Salomons, Esajas’, Jeremias’, Ezekiels skrifter — alt hvad han kunne få fat på — har givet Daniel mange skønne timer hvor han har været optaget af at læse og studere.

7. Hvilke fordele har vi frem for Daniel med hensyn til at studere Guds ord?

⁷ Hvis vi skal opnå udholdenhed i dag, er det vigtigt at vi også studerer Guds ord og fordyber os i det. (Romerne 15:4-6; 1 Timoteus 4:15) Og vi har hele Bibelen — med den skrevne beretning om hvordan nogle af Daniels profetier blev opfyldt flere hundrede år efter Daniels tid. Desuden lever vi i den „endens tid“ som er forudsagt i Daniel 12:4. I vor tid er de salvede blevet velsignet med en åndelig indsigt som gør at de skinner som lysspredere i denne mørke verden. Som følge heraf er mange af de detaljerede profetier i Daniels Bog, hvoraf mange var gådefulde for ham, fulde af betydning for os. Lad os derfor læse og studere Guds ord hver dag og ikke undervurdere betydningen af det. Det vil hjælpe os til at holde ud.

DANIEL VAR VEDHOLDENDE I BØNNEN

8. Hvilket eksempel satte Daniel med hensyn til at bede?

⁸ Bønnen hjalp også Daniel til at holde ud til enden. Han vendte sig daglig til Jehova Gud og talte åbent til ham med et hjerte der var fuldt af tro og tillid. Han vidste at Jehova er ’den som hører bøn’. (Salme 65:2; jævnfør Hebræerbrevet 11:6.) Når Daniel var tynget af sorg over Israels oprørske adfærd, udøste han sit hjerte for Jehova. (Daniel 9:4-19) Selv da Darius ved lov forordnede at der i 30 dage kun måtte bedes til ham, lod Daniel ikke dette hindre ham i at bede til Jehova Gud. (Daniel 6:10) Går det os ikke til hjertet når vi for vort indre blik ser den trofaste gamle mand modigt lade sig kaste i en løvekule i stedet for at opgive bønnens dyrebare privilegium? Der er ingen tvivl om at Daniel forblev trofast til enden, og at han bad inderligt til Jehova hver dag.

9. Hvorfor skulle vi aldrig betragte bønnens privilegium som noget uvæsentligt?

⁹ Det er meget enkelt at bede. Vi kan bede praktisk talt når som helst og hvor som helst; vi kan gøre det højt eller for os selv. Men vi bør aldrig betragte dette dyrebare privilegium som noget uvæsentligt. I Bibelen forbindes bøn med udholdenhed, vedholdenhed og at holde sig åndeligt vågen. (Lukas 18:1; Romerne 12:12; Efeserne 6:18; Kolossenserne 4:2) Er det ikke fantastisk at vi frit kan henvende os til den højeste i universet? Og at han hører på os! Tænk på den gang Daniel bad til Jehova, og Jehova sendte en engel som svar på hans bøn! Endnu mens Daniel var i færd med at bede, ankom engelen! (Daniel 9:20, 21) I dag får vi nok ikke besøg af en engel, men Jehova har ikke forandret sig. (Malakias 3:6) Han vil høre vores bøn, ligesom han hørte Daniels. Og når vi beder, drages vi nærmere til Jehova, og der knyttes et bånd der vil hjælpe os til at holde ud til enden, sådan som Daniel gjorde.

UDHOLDENDE SOM LÆRER I GUDS ORD

10. Hvorfor havde det betydning for Daniel at undervise i sandheden fra Guds ord?

¹⁰ Daniel skulle også ’gå enden i møde’ i en anden forstand. Han skulle holde ud som lærer, som en der underviste i sandheden. Han glemte aldrig at han hørte til Guds udvalgte folk, hvorom Skrifterne sagde: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt.’“ (Esajas 43:10) Daniel gjorde alt hvad han kunne, for at leve op til denne betroede opgave. Sandsynligvis indbefattede hans arbejde at han underviste sit eget folk som var i landflygtighed i Babylon. Vi kender kun lidt til hans samkvem med sine landsmænd med undtagelse af hans forbindelse med de tre der omtales som „hans venner“ — Hananja, Misjael og Azarja. (Daniel 1:7; 2:13, 17, 18) Det er helt sikkert at deres nære venskab i høj grad hjalp dem til at holde ud. (Ordsprogene 17:17) Daniel, der var blevet velsignet af Jehova med en særlig indsigt, kunne lære sine venner meget. (Daniel 1:17) Men han havde også en anden form for undervisning at tage sig af.

11. (a) Hvilken særlig opgave havde Daniel? (b) Hvad opnåede Daniel under varetagelsen af sin opgave?

¹¹ Mere end nogen anden profet havde Daniel den opgave at aflægge vidnesbyrd for ikkejødiske rangspersoner. Selv om han ofte måtte overbringe et upopulært budskab, optrådte han ikke over for dem som om han afskyede dem, eller som om han følte sig bedre end dem. Han talte respektfuldt til dem og forstod at belægge sine ord. Der var nogle — som for eksempel de misundelige satrapper — der ville ham til livs og derfor lagde fælder for ham. Men der var andre som kom til at respektere ham. Jehova satte Daniel i stand til at åbenbare hemmeligheder der vakte kongers og vismænds undren, og derfor fik han en fremtrædende stilling. (Daniel 2:47, 48; 5:29) Det er rigtigt at han med alderen ikke kunne være så aktiv som i sin ungdom. Men der er ingen tvivl om at han til det sidste trofast og på enhver mulig måde har søgt at tjene som et vidne for sin elskede Gud.

12. (a) Hvilken undervisning er vi som kristne optaget af i dag? (b) Hvordan kan vi følge Paulus’ råd og „vandre i visdom over for dem som er udenfor“?

¹² I den kristne menighed i dag kan vi finde trofaste venner der vil hjælpe os til at holde ud, sådan som Daniel og hans tre venner hjalp hinanden. Vi underviser også hinanden og „opmuntres ved hinandens tro“. (Romerne 1:11, 12) Ligesom Daniel har vi den opgave at vidne for nogle som ikke tror. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vi må derfor opøve vores færdigheder så vi „behandler sandhedens ord på rette måde“ når vi taler med andre om Jehova. (2 Timoteus 2:15) I den forbindelse vil det være en hjælp for os hvis vi følger apostelen Paulus’ råd: „Bliv ved med at vandre i visdom over for dem som er udenfor.“ (Kolossenserne 4:5) Det betyder at vi må have et ligevægtigt syn på dem som ikke har samme tro som os. Vi ser ikke ned på dem, som om vi var bedre end dem. (1 Peter 3:15) Vi ønsker at de skal føle sig tiltrukket af sandheden, og bruger derfor Guds ord på en taktfuld og virkningsfuld måde for at nå deres hjerte. Det er en stor glæde når det lykkes for os. Denne glæde vil hjælpe os til at holde ud til enden, sådan som Daniel gjorde.

„DU SKAL HVILE“

13, 14. Hvorfor var mange babyloniere rædselsslagne ved tanken om døden, og hvordan var Daniels syn på døden anderledes?

¹³ Derpå gav engelen Daniel følgende forsikring: „Du skal hvile.“ (Daniel 12:13) Hvad ville det sige? Daniel vidste at døden ventede ham. Den har været den uundgåelige ende for alle mennesker, fra Adam og frem til vor tid. Bibelen kalder meget rigtigt døden for en „fjende“. (1 Korinther 15:26) For Daniel betød udsigten til at dø imidlertid noget helt andet end for babylonierne omkring ham. For dem — der var dybt involveret i den komplekse tilbedelse af omkring 4000 falske guder — var tanken om døden forbundet med alle mulige rædsler. De troede at de der havde haft et ulykkeligt liv eller havde lidt en voldsom død, efter døden blev hævnende ånder der hjemsøgte de levende. Babylonierne troede også på en skræmmende underverden som var befolket med hæslige uhyrer i menneske- eller dyreskikkelse.

¹⁴ For Daniel betød døden ikke noget af alt dette. Flere hundrede år før Daniels tid var kong Salomon blevet inspireret af Gud til at skrive: „De døde ved slet ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Og om et menneske der dør, havde salmisten sagt: „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Salme 146:4) Daniel vidste derfor at det var rigtigt hvad engelen sagde. Døden betød hvile. Ingen tanker, ingen sorg, ingen pine — og ingen skræmmende uhyrer. Jesus Kristus brugte et lignende udtryk da Lazarus var død. Han sagde: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile.“ — Johannes 11:11.

15. Hvordan kan et menneskes dødsdag være bedre end den dag det blev født?

¹⁵ Der er også en anden grund til at Daniel ikke frygtede for at dø. Guds ord siger: „Et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“ (Prædikeren 7:1) Hvordan kunne dødsdagen — som sandelig er en sorgens dag — være bedre end den glædens dag et menneske bliver født? Nøglen til svaret er ordet „navn“. „God olie“ kunne være meget kostbar. Lazarus’ søster Maria indgned engang Jesu fødder med en vellugtende olie der kostede næsten en årsløn! (Johannes 12:1-7) Hvordan kunne et navn være så dyrebart? I Prædikeren 7:1 siger den græske Septuaginta „et godt navn“. Det er ikke navnet i sig selv der er så værdifuldt, men hvad det står for. Ved et menneskes fødsel er der intet ry, ingen gode gerninger, intet skattet minde om bærerens personlighed og egenskaber. Men ved livets afslutning står navnet for alt dette. Og hvis det er et godt navn set med Guds øjne, har det en langt større værdi end den som materielle ejendele nogen sinde vil kunne få.

16. (a) Hvordan søgte Daniel at skabe sig et godt navn hos Gud? (b) Hvorfor kunne Daniel lægge sig til hvile i fuld tillid til at han havde skabt sig et godt navn hos Gud?

¹⁶ Igennem hele livet gjorde Daniel alt hvad der stod i hans magt for at skabe sig et godt navn hos Gud, og det undgik ikke Jehovas opmærksomhed. Han iagttog Daniel og ransagede hans hjerte. Gud havde gjort det samme med kong David, der sagde: „Jehova, du har undersøgt mig og kender mig. Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig. Du er klar over min tanke på lang afstand.“ (Salme 139:1, 2) Daniel var naturligvis ikke fuldkommen. Han var en efterkommer af synderen Adam og tilhørte et syndigt folk. (Romerne 3:23) Men Daniel angrede sine synder og blev ved med at søge at vandre retskaffent med sin Gud. Han kunne derfor have tillid til at Jehova ville tilgive hans synder og aldrig ville kræve ham til regnskab for dem. (Salme 103:10-14; Esajas 1:18) Jehova foretrækker at huske sine trofaste tjeneres gode gerninger. (Hebræerne 6:10) Jehovas engel kaldte to gange Daniel „du højt skattede mand“. (Daniel 10:11, 19) Det vil sige at Daniel var elsket af Gud. Han kunne lægge sig til hvile med tilfredshed, i bevidstheden om at han havde skabt sig et godt navn hos Jehova.

17. Hvorfor er det vigtigt at vi har et godt navn hos Jehova i dag?

¹⁷ Vi kunne spørge os selv: ’Har jeg skabt mig et godt navn hos Jehova?’ Vi lever i vanskelige tider. Det er ikke unormalt, men simpelt hen realistisk at erkende at døden kan indhente os når som helst. (Prædikeren 9:11) Det er derfor vigtigt at vi nu, uden tøven, hver især beslutter at vi vil skabe os et godt navn hos Gud. Hvis vi gør det, har vi ingen grund til at frygte døden. Den er blot som en hvile — en søvn. Og som søvnen efterfølges den af en opvågnen!

„DU SKAL . . . STÅ OP“

18, 19. (a) Hvad mente engelen da den sagde at Daniel ville „stå op“ engang i fremtiden? (b) Hvorfor må Daniel have haft kendskab til opstandelseshåbet?

¹⁸ Daniels Bog slutter med et af de skønneste løfter Gud nogen sinde har givet et menneske. Jehovas engel sagde til Daniel: „Du skal . . . stå op til din lod ved dagenes ende.“ Hvad mente engelen? Eftersom den „hvile“ engelen lige havde nævnt, var døden, kan løftet om at Daniel senere skulle „stå op“, kun være møntet på én ting — opstandelsen!b Faktisk er der nogle bibelforskere som hævder at den første tydelige omtale af opstandelsen i De Hebraiske Skrifter findes i det 12. kapitel i Daniels Bog. (Daniel 12:2) Heri tager de dog fejl. Daniel havde et godt kendskab til opstandelseshåbet.

¹⁹ For eksempel kendte Daniel sikkert følgende ord som Esajas havde skrevet to hundrede år tidligere: „Dine døde skal leve. Mine døde legemer skal opstå. Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere! For . . . jorden vil bringe de livløse tilbage til verden.“ (Esajas 26:19) Længe før den tid havde Elias og Elisa fået kraft af Jehova til at kalde nogle tilbage til livet. (1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:32-37) Endnu tidligere havde profeten Samuels mor, Hanna, anerkendt at Jehova er i stand til at oprejse mennesker fra Sheol, graven. (1 Samuel 2:6) Tidligere endnu havde den trofaste Job givet udtryk for sit håb med disse ord: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer. Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:14, 15.

20, 21. (a) Hvilken opstandelse kan Daniel være sikker på at få del i? (b) Hvordan vil opstandelsen i Paradiset sandsynligvis foregå?

²⁰ Ligesom Job havde Daniel grund til at nære forvisning om at Jehova ville længes efter en dag at bringe ham tilbage til livet. Alligevel må det have været en stor trøst for ham at høre en mægtig åndeskabning bekræfte dette håb. Ja, Daniel vil opstå i „de retfærdiges opstandelse“, der vil finde sted i Kristi tusindårsrige. (Lukas 14:14) Hvordan vil denne opstandelse forme sig? Det fortæller Guds ord os meget om.

²¹ Jehova „er ikke uordenens men fredens Gud“. (1 Korinther 14:33) Heraf kan man slutte at opstandelsen i Paradiset vil foregå på en ordnet måde. Måske vil der være gået nogen tid efter Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16) Alle spor af den gamle tingenes ordning vil være fjernet, og der vil uden tvivl være truffet forberedelser til at tage imod de opstandne. Med hensyn til den rækkefølge hvori de vil komme tilbage, siger Bibelen i en anden forbindelse: „Hver i sit hold.“ (1 Korinther 15:23) Når ’opstandelsen af de retfærdige og de uretfærdige’ finder sted, er det sandsynligt at de retfærdige vil komme tilbage først. (Apostelgerninger 24:15) På den måde vil trofaste mænd fra fortiden, som for eksempel Daniel, kunne hjælpe med administrationen af de jordiske forhold, blandt andet undervisningen af de milliarder af „uretfærdige“ der får livet igen. — Salme 45:16.

22. Hvilke spørgsmål vil Daniel uden tvivl gerne have svar på?

²² Før Daniel er parat til at påtage sig sådanne opgaver, har han sikkert nogle spørgsmål. Om nogle af de profetier han fik betroet, og som var vanskelige at forstå, sagde han jo: „Jeg hørte det, men forstod det ikke.“ (Daniel 12:8) Mon ikke det vil fylde ham med glæde og betagelse omsider at få forståelse af disse hellige hemmeligheder? Han vil uden tvivl gerne høre alt hvad der er at fortælle om Messias. Fascineret vil han lytte til beretningen om hvordan verdensrigerne har afløst hinanden fra hans tid og frem til vor tid, om hvem der er „den Allerhøjestes hellige“ — som trofast holdt ud under forfølgelse i „endens tid“ — og om hvordan alle jordiske, menneskeskabte riger til sidst blev omstyrtet af Guds messianske rige. — Daniel 2:44; 7:22; 12:4.

DANIELS LOD I PARADISET — OG DIN EGEN!

23, 24. (a) Hvordan vil den verden hvori Daniel befinder sig efter sin opstandelse, adskille sig fra den han kendte? (b) Vil Daniel få en plads i Paradiset? Begrund svaret.

²³ Daniel vil ønske at vide noget om den verden han befinder sig i til den tid — en verden der er helt forskellig fra den han levede i. Ethvert spor af den krig og undertrykkelse der prægede den verden han kendte, vil være borte. Der vil ikke være nogen sorg, sygdom eller død. (Esajas 25:8; 33:24) Derimod vil der være en overflod af mad, rigeligt med boliger og et tilfredsstillende arbejde til alle. (Salme 72:16; Esajas 65:21, 22) Menneskene vil udgøre én lykkelig og forenet familie.

²⁴ Daniel vil afgjort få en plads i den verden. „Du skal . . . stå op til din lod,“ sagde engelen. Det hebraiske ord der her er oversat med „lod“, er det samme som det der bruges om en bogstavelig jordlod.c Daniel har muligvis kendt Ezekiels profeti om fordelingen af det genrejste Israels land. (Ezekiel 47:13–48:35) Hvad tyder denne profeti på at der vil ske når den opfyldes i Paradiset? At alle i Guds folk vil få en plads — et sted — i Paradiset, og at fordelingen af jorden vil ske på en ordnet og retfærdig måde. Daniels lod i Paradiset indbefatter naturligvis mere end et stykke jord. Den indbefatter hans plads i Guds hensigter dér. Daniel vil med sikkerhed få sin belønning.

25. (a) Hvad tiltaler dig især ved livet i Paradiset? (b) Hvorfor kan man sige at menneskene hører til i Paradiset?

²⁵ Men hvad bliver din lod? Du kan få del i de samme løfter. Det er Jehovas ønske at mennesker der vil adlyde ham, skal „stå op“ til deres lod, at de skal have en plads — et sted — i Paradiset. Forestil dig at du vil møde Daniel selv og andre af fortidens trofaste. Desuden vil der være utallige andre der vender tilbage fra de døde, som skal undervises så de kan lære Jehova at kende og komme til at elske ham. Forestil dig at du er med til at gøre vort jordiske hjem til et paradis som kendetegnes af en uendelig variation og en uforlignelig skønhed der aldrig vil blive ødelagt. Tænk på at du kan blive oplært af Jehova og lære at leve som det var hans hensigt at menneskene skulle leve! (Esajas 11:9; Johannes 6:45) Jo, der er en plads til dig i Paradiset. Hvor mærkelig tanken om et paradis end kan forekomme nogle i dag, så husk at Jehova oprindelig skabte menneskene til at leve i et paradis. (1 Mosebog 2:7-9) Set i dette lys er Paradiset det naturlige bosted for jordens milliarder. Det er dér de hører til. At komme i Paradiset vil være som at komme hjem.

26. Hvordan har Jehova vist at han forstår at det ikke er let for os at vente på at enden på den nuværende tingenes ordning kommer?

²⁶ Vore hjerter fyldes af taknemmelighed og længsel når vi tænker på alt dette. Kunne du ikke også selv tænke dig at være der? Det er ikke så mærkeligt at Jehovas vidner er ivrige efter at vide hvornår enden på den nuværende tingenes ordning kommer. Det er ikke let at vente. Det forstår Jehova også, for han opfordrer os til at ’bevare forventningen’ om afslutningen selv om den „tøver“. Det vil sige set med vore øjne, for i det samme skriftsted får vi forsikringen: „Det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3; jævnfør Ordsprogene 13:12.) Enden vil komme til tiden!

27. Hvad må vi gøre for at kunne tjene Gud i al evighed?

²⁷ Hvad skal vi så gøre indtil da? Ligesom Jehovas elskede profet Daniel skal vi holde trofast ud. Vi skal flittigt læse og studere Guds ord. Vi skal bede af hjertet. Vi skal samles med vore trosfæller. Vi skal nidkært undervise andre i sandheden. Enden på den onde tingenes ordning kommer nærmere for hver dag der går. Lad os derfor være besluttede på loyalt at tjene den højeste Gud og trofast forsvare hans ord. Lad os for enhver pris give agt på Daniels profeti. Og måtte den suveræne Herre Jehova da give os det privilegium at tjene ham med glæde i al evighed!

[Fodnoter]

[Helsides illustration på side 307]

[Illustration på side 318]

Giver du agt på Guds profetiske ord ligesom Daniel?