⁵ Nogle har søgt at så tvivl om Daniels beretning om den brændende ildovn (kap. 3) ved at påstå at det blot er et sagn. Et oldbabylonisk brev lyder i uddrag: „Således siger Rîm-Sin, din herre: Fordi han har kastet slavedrengen i ovnen, skal du kaste slaven i ildovnen.“ I en kommentar til denne tekst nævner G. R. Driver interessant nok at denne straf „forekommer i beretningen om de tre hellige mænd (Dan. III 6, 15, 19-27)“.e

9. Hvad fører de tre hebræeres frimodige standpunkt imod billeddyrkelse til?

⁹ De tre hebræere overlever opholdet i den brændende ildovn (3:1-30). Nebukadnezar opstiller en mægtig billedstøtte af guld, 60 alen (knap 27 meter) høj, og befaler at alle de ledende i riget skal overvære indvielsen af den. Ved lyden af en bestemt slags musik skal alle falde ned og tilbede billedstøtten. Enhver der ikke gør det, skal kastes i den brændende ildovn. Det bliver meddelt at Daniels tre venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, har nægtet at adlyde befalingen. De bliver ført for den opbragte konge og vidner frimodigt: „Vor Gud som vi tjener, [kan] redde os. . . . guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“ (3:17, 18) Fyldt med forbitrelse giver kongen ordre til at ovnen skal gøres syv gange hedere end sædvanlig og at de tre hebræere skal bindes og kastes i den. Da kongens mænd gør dette, bliver de selv dræbt af den flammende ild. Nebukadnezar bliver forfærdet. Hvad er det han ser inde i ovnen? Fire mænd går uskadte omkring inde i ilden, og ’den fjerde ligner en gudssøn’. (3:25) Kongen råber til de tre hebræere at de skal træde ud af ilden. Det gør de. De er ikke så meget som blevet svedet — der er ikke engang brandlugt ved dem! Som følge af at de modigt holdt fast ved den sande tilbedelse, udråber Nebukadnezar tilbedelsesfrihed for alle jøderne i riget.