17. Hvilken profetisk-historisk skildring af Nordens og Sydens konge giver Daniel nu?

¹⁷ Dette fængslende syn drejer sig først om det persiske dynasti og en kommende kamp mod Grækenland. En mægtig konge skal stå frem og udøve et stort herredømme, men hans rige skal blive delt i fire dele. Med tiden vil der blive to lange kongerækker, Sydens konge og Nordens konge, der kæmper imod hinanden. Magtkampen vil bølge frem og tilbage. Disse uforbederligt onde konger vil tale løgn ved samme bord. „Ved den fastsatte tid“ vil kampen blusse op igen. Guds helligdom vil blive vanhelliget, og „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ skal opstilles. (11:29-31) Nordens konge vil sige ting man undres over mod gudernes Gud og ære fæstningernes gud. Når Sydens konge „i endens tid“ støder sammen med Nordens konge, vil Nordens konge overskylle mange lande og også trænge ind i „Prydelsens land“. Forfærdet af rygter fra øst og nord vil han rykke ud i forbitrelse og „slå sine paladstelte op mellem det store hav og Prydelsens hellige bjerg“. „Men han skal møde sit endeligt, og ingen kommer ham til hjælp.“ — 11:40, 41, 45.

18. Hvad indtræffer mens Mikael står op for ’Guds folks sønner’?

¹⁸ Det storslåede syn fortsætter: Mikael står op for ’Guds folks sønner’. Der skal komme „en trængselstid“ der ikke har haft sin mage i menneskenes historie, men de der findes skrevet i bogen skal undslippe. Mange af dem som sover i jordens støv vil vågne til evigt liv, og „de der har indsigt vil stråle som glansen på den udstrakte himmel“. De vil føre mange til retfærdighed. Daniel skal sætte segl for bogen „indtil endens tid“. „Hvor længe er der til enden på disse underfulde ting?“ Engelen nævner tidsperioder på henholdsvis tre og en halv tid, 1290 dage og 1335 dage, og at kun „de som har indsigt skal forstå“. Ja, disse mennesker er lykkelige! Til sidst fremholder engelen det beroligende løfte for Daniel at han skal hvile og stå op til sin lod „ved dagenes ende“. — 12:1, 3, 4, 6, 10, 13.

4) Endelig har vi synet af Sydens konge og Nordens konge. Daniel 11:5-19 beskriver nøjagtigt rivaliseringen mellem de ægyptiske og seleukidiske udløbere af Alexanders græske verdensrige efter Alexanders død i 323 f.v.t. Fra vers 20 fortsætter profetien med at gælde de nationer som skulle afløse hinanden som Sydens og Nordens konge. Jesu henvisning til „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ (11:31), i profetien om tegnet på sin nærværelse, viser at denne magtkamp mellem de to „konger“ vil fortsætte helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Hvor er det en trøstende forsikring profetien giver os: at Mikael i den „trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid“, selv vil stå frem for at fjerne ugudelige nationer og indføre fred for den lydige menneskehed! — Dan. 11:20–12:1.