Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jehova lover Daniel en storslået belønning
    Giv agt på Daniels profeti!
    • „DU SKAL . . . STÅ OP“

      18, 19. (a) Hvad mente engelen da den sagde at Daniel ville „stå op“ engang i fremtiden? (b) Hvorfor må Daniel have haft kendskab til opstandelseshåbet?

      18 Daniels Bog slutter med et af de skønneste løfter Gud nogen sinde har givet et menneske. Jehovas engel sagde til Daniel: „Du skal . . . stå op til din lod ved dagenes ende.“ Hvad mente engelen? Eftersom den „hvile“ engelen lige havde nævnt, var døden, kan løftet om at Daniel senere skulle „stå op“, kun være møntet på én ting — opstandelsen!b Faktisk er der nogle bibelforskere som hævder at den første tydelige omtale af opstandelsen i De Hebraiske Skrifter findes i det 12. kapitel i Daniels Bog. (Daniel 12:2) Heri tager de dog fejl. Daniel havde et godt kendskab til opstandelseshåbet.

      19 For eksempel kendte Daniel sikkert følgende ord som Esajas havde skrevet to hundrede år tidligere: „Dine døde skal leve. Mine døde legemer skal opstå. Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere! For . . . jorden vil bringe de livløse tilbage til verden.“ (Esajas 26:19) Længe før den tid havde Elias og Elisa fået kraft af Jehova til at kalde nogle tilbage til livet. (1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:32-37) Endnu tidligere havde profeten Samuels mor, Hanna, anerkendt at Jehova er i stand til at oprejse mennesker fra Sheol, graven. (1 Samuel 2:6) Tidligere endnu havde den trofaste Job givet udtryk for sit håb med disse ord: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen? Jeg vil vente alle de dage min tvungne tjeneste varer, indtil min afløsning kommer. Du vil kalde, og jeg vil svare dig; du vil længes efter dine hænders værk.“ — Job 14:14, 15.

      20, 21. (a) Hvilken opstandelse kan Daniel være sikker på at få del i? (b) Hvordan vil opstandelsen i Paradiset sandsynligvis foregå?

      20 Ligesom Job havde Daniel grund til at nære forvisning om at Jehova ville længes efter en dag at bringe ham tilbage til livet. Alligevel må det have været en stor trøst for ham at høre en mægtig åndeskabning bekræfte dette håb. Ja, Daniel vil opstå i „de retfærdiges opstandelse“, der vil finde sted i Kristi tusindårsrige. (Lukas 14:14) Hvordan vil denne opstandelse forme sig? Det fortæller Guds ord os meget om.

  • Jehova lover Daniel en storslået belønning
    Giv agt på Daniels profeti!
    • b Ifølge A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament af Brown, Driver og Briggs er det hebraiske ord for „stå (op)“ her brugt i betydningen „at blive vakt til live efter døden“.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del