Forudsagt at han kom

8. (a) Hvilken profeti angiver nøjagtig hvornår Messias skulle stå frem? (b) Hvilke to faktorer må vi kende for at forstå denne profeti?

⁸ Lad os rette opmærksomheden mod én enkelt profeti. I Daniel 9:25 fik jøderne at vide hvornår Messias skulle fremstå. Vi læser: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ Ved første øjekast kan denne profeti virke gådefuld. Men faktisk indeholder den kun to oplysninger som må efterspores: Et begyndelsestidspunkt og en periode. Man kunne sammenligne det med at et skattekort viser at en skat ligger begravet „50 pindelængder øst for springvandet i parken“. Denne oplysning er uforståelig hvis man ikke véd hvor springvandet er beliggende eller hvor lang en pind er. Hvis du skulle finde skatten, ville du da ikke forsøge at fastslå disse to faktorer? Sådan forholder det sig også med Daniels profeti, bortset fra at vi i stedet skal fastslå et begyndelsestidspunkt og måle den efterfølgende periode.

9, 10. (a) Hvornår begyndte de 69 uger? (b) Hvor længe varede de 69 uger, og hvorfra ved vi det?

⁹ Først må vi fastslå begyndelsestidspunktet, det år da ’ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik’. Derefter må vi kende afstanden fra dette punkt, altså varigheden af de 69 (7 plus 62) uger. Begge dele lader sig let gøre. Nehemias siger utvetydigt at ordet om at genopbygge muren rundt om Jerusalem og dermed omsider gøre den til en genrejst by, udgik „i kong Artaxerxes’ tyvende år“. (Nehemias 2:1, 5, 7, 8) Det fastlægger vort begyndelsestidspunkt til år 455 f.v.t.d

¹⁰ Kunne disse 69 uger være bogstavelige uger på hver syv dage? Nej, for Messias trådte ikke frem lidt over halvandet år efter 455 f.v.t. De fleste bibelforskere og talrige oversættelser (deriblandt den jødiske Tanakh, i en fodnote til dette vers) siger samstemmende at det er ’åruger’. Fortidens jøder var kendt med ’åruger’ på syv år. De holdt en sabbatsdag hver syvende dag, og ligeledes et sabbatsår hvert syvende år. (2 Mosebog 20:8-11; 23:10, 11) Altså bliver 69 åruger til 69 gange 7 år, eller 483 år. Tilbage står kun at tælle 483 år fra 455 f.v.t., hvorefter vi når til år 29 e.v.t. — netop det år da Jesus blev døbt og blev masjīʹach, Messias! — Se „Halvfjerds uger“ i Hjælp til forståelse af Bibelen, side 435.

11. Hvad kan vi svare dem der siger at vi fortolker Daniels profeti sådan for at få den til at stemme med historien?

¹¹ Nogle vil måske indvende at man fortolker profetien sådan for at få den til at stemme med historien. Men hvorfor forventede folk på Jesu tid Messias’ fremtræden netop da? Den kristne historiker Lukas, de romerske historikere Tacitus og Svetonius, den jødiske historiker Josefus og den jødiske filosof Filon levede alle nær den tid og bevidnede at forventningen var stor. (Lukas 3:15) Nogle nutidige forskere hævder at det var romernes undertrykkelse der fik jøderne til at længes efter, og forvente, at Messias ville vise sig på det tidspunkt. Men hvorfor nærede jøderne sådanne forventninger dengang og ikke under grækernes brutale forfølgelse flere hundrede år tidligere? Hvorfor siger Tacitus at det var „mystiske profetier“ der fik jøderne til at forvente at der skulle fremstå mægtige herskere fra Judæa og „opnå verdensomspændende herredømme“? Abba Hillel Silver indrømmer i sin bog A History of Messianic Speculation in Israel: „Man forventede at Messias fremstod omkring den anden fjerdedel af det første århundrede e.v.t.,“ ikke på grund af romersk forfølgelse, men på grund af „den kronologi som var almindeligt kendt dengang“ og som delvis byggede på Daniels Bog.

Hvorfor Messias måtte dø

17. Hvordan viste Daniels profeti at Messias måtte dø, og hvorfor?

¹⁷ Messiasprofetierne sagde desuden tydeligt at Messias måtte dø. For eksempel forudsagde netop den profeti der angav hvornår Messias ville komme, følgende i næste vers: „Efter de toogtres uger [som fulgte de syv uger] vil Messias blive ryddet bort.“ (Daniel 9:26) Det hebraiske ord karathʹ, der her er gengivet med „ryddet bort“, er det samme som anvendtes om eksekveringen af en dødsdom under Moseloven. Messias måtte nødvendigvis dø. Hvorfor? Vers 24 svarer at det var for at „bringe synd til ophør og skaffe soning for brøde og indføre varig retfærdighed“. Alle jøder vidste at kun et offer, et levende væsens død, kunne sone overtrædelse. — 3 Mosebog 17:11; jævnfør Hebræerbrevet 9:22.