HVAD LÆRER VI AF DEN KRONOLOGISKE BERETNING?

(Daniel 1:1 – 6:28)

Det er år 617 f.v.t., og Daniel og hans tre venner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, er ved at blive oplært ved det babyloniske hof. Under deres treårige oplæring forbliver de trofaste over for Gud. Omkring otte år senere får kong Nebukadnezar en gådefuld drøm. Daniel fortæller kongen hvad det var han havde drømt, og tyder drømmen. Kongen erkender at Jehova er „gudernes Gud og kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder“. (Daniel 2:47) Men kort efter glemmer Nebukadnezar åbenbart hvad han havde lært ved den lejlighed. Da Daniels tre venner nægter at tilbede en stor billedstøtte, befaler kongen at de skal kastes i en ildovn. Den sande Gud redder dem, og Nebukadnezar tvinges til at erkende: „Der findes ingen anden gud der som han kan udfri.“ — Daniel 3:29.

Nebukadnezar får en anden bemærkelsesværdig drøm. Han ser et umådelig højt træ som bliver fældet og forhindret i at vokse. Daniel gør kongen bekendt med tydningen af drømmen. Drømmen går delvis i opfyldelse da Nebukadnezar bliver vanvittig og siden får sin forstand igen. Mange årtier senere holder kong Belsazzar en stor banket for sine stormænd hvor han på en vanærende måde bruger de hellige kar som var blevet fjernet fra Jehovas tempel. Selv samme nat bliver Belsazzar dræbt, og mederen Darius modtager riget. (Daniel 5:30, 31) I Darius’ dage lægger nogle skinsyge embedsmænd planer om at få profeten Daniel, som nu er over 90 år gammel, ryddet af vejen. Men Jehova redder Daniel „af løvernes vold“. — Daniel 6:27.

HVAD ÅBENBARER DANIELS SYNER?

(Daniel 7:1–12:13)

Da Daniel i 553 f.v.t. får sit første drømmesyn, er han i halvfjerdserne. Han ser fire store dyr som skildrer rækken af verdensriger fra hans tid og helt frem til vores. I et syn af noget der foregår i himmelen, ser han „en der var som en menneskesøn“ få overdraget „et varigt herredømme“. (Daniel 7:13, 14) To år senere får Daniel et syn der handler om Medo-Persien, Grækenland og „en konge med bistert ansigt“. — Daniel 8:23.

Året er nu 539 f.v.t. Babylon er faldet, og mederen Darius er blevet hersker over kaldæernes rige. Daniel beder til Jehova angående Israels genoprettelse. Endnu mens Daniel er i færd med at bede, sender Jehova engelen Gabriel for at give Daniel indsigt i og forståelse af Messias’ komme. (Daniel 9:20-25) Tidsmæssigt er vi nu rykket frem til 536/535 f.v.t. En rest er vendt tilbage til Jerusalem, men der er modstand mod tempelbyggeriet. Det bekymrer Daniel. Han lægger problemet frem for Jehova i bøn, og Jehova sender en engel af høj rang til Daniel. Engelen styrker og opmuntrer Daniel, hvorefter den fremsætter en profeti der skitserer en kamp om overherredømmet mellem Nordens konge og Sydens konge. Konflikten mellem de to konger strækker sig fra tiden hvor Alexander den Stores rige bliver delt mellem hans fire generaler, til tiden da den store fyrste, Mikael, ’står frem’. — Daniel 12:1.