Da Jehova tog konger i skole

„Alle hans gerninger er sande og hans veje er rette, og . . . han kan ydmyge dem der vandrer i hovmod.“ — DANIEL 4:37.

1. Hvilket karaktertræk hos Jehova henleder Elihu opmærksomheden på?

„SE, GUD handler ophøjet i sin magt. Hvor er der en lærer som han?“ Disse ord som Elihu stilede til den nødstedte Job, henleder vor opmærksomhed på et af Skaberens, Jehova Guds, enestående karaktertræk. Han er en uforlignelig lærer — ingen kan undervise som han. — Job 36:22.

2, 3. (a) Hvad har Jehova blandt andet fundet det nødvendigt at lære menneskene? (b) Hvilken hersker måtte Jehova tage i skole på Moses’ tid, og hvordan gjorde han det? (c) Hvor mange gange siger Gud i sit ord at han vil lære mennesker hvem han er?

² Jehova har blandt andet måttet lære såvel enkeltpersoner som nationer at erkende hvor deres rette plads er i forhold til ham. Dette fremgår af salmisten Davids ord i Salme 9:19, 20: „Stå frem, Jehova! Lad ikke det dødelige menneske vise sig overlegent i styrke. Lad nationerne blive dømt for dit ansigt. Sæt frygt i dem, Jehova, så nationerne kan vide at de kun er dødelige mennesker.“

³ Den farao der levede på Moses’ tid er blandt de jordiske herskere som Jehova Gud har fundet det nødvendigt at tage i skole. Han gav den hovmodige farao en lektion i ydmyghed gennem de plager som han lod komme over Ægypten, og sagde desuden til ham: „Netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ (2 Mosebog 9:16) Over 70 gange, mellem Anden Mosebog 6:7 og Joel 3:17, siger Jehova i sit ord at han vil gøre lignende kraftige gerninger for at konger, folk og nationer kan vide at han er Jehova, den Højeste over hele jorden.

4. Hvilke tre konger blev taget i skole af Jehova på Daniels tid, og hvordan?

⁴ I Daniels bog berettes der om tre konger som Jehova tog i skole, nemlig Nebukadnezar, Belsazzar og Darius. Hvornår gjorde han det? Sandsynligvis mellem år 617 f.v.t. og 535 f.v.t. Og hvordan? Gennem drømme og deres tydning, og ved at vise kongerne sin magt. Jehova indskærpede disse jordiske herskere at han var universets suveræne Herre og at de var små, ubetydelige mennesker — noget vore dages herskere også vil komme til at indse.

5. Hvad kan man sige til dem der tvivler på at Daniels bog er ægte?

⁵ Mange kritikere betvivler imidlertid at Daniels bog er ægte. Som svar til dem skriver en bibelforsker: „Bogen lader forstå at miraklerne er nedskrevet af Daniel, der levede samtidig med at begivenhederne indtraf, og den beviser at profetierne er det. Enten har vi at gøre med sande mirakler og profetier, eller hele bogen er et falsum.“ (Daniel the Prophet af E. B. Pusey, side 75.) Gang på gang viser skribenten hvem han selv er, for eksempel med ordene: „Jeg, Daniel.“ (Daniel 8:15; 9:2; 10:2) Kan bogen være et falsum? Før begyndelsen af det 18. århundrede tvivlede hverken jøder eller kristne på at den var skrevet af Daniel. Det har desuden større vægt hvad Bibelen selv siger om Daniels bog end hvad nutidens bibelforskere mener. Daniel omtales for eksempel tre gange i Ezekiels bog. (Ezekiel 14:14, 20; 28:3) Det vægtigste vidnesbyrd er dog de ord Jesus, Guds søn, udtalte ifølge Mattæus 24:15, 16: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“a

Nebukadnezar lærer hvem der er den sande Gud

6. Hvad er måske steget Babylons konge til hovedet, og hvad sagde han om sig selv i sine skrifter?

⁶ Som profeten Esajas skrev var Babylons konger meget stolte. (Esajas 14:4-23) Nebukadnezar var desuden stærkt religiøs. I sine skrifter omtalte han „sine byggeprojekter og sin hengivenhed for Babylons guder“. Det steg ham uden tvivl til hovedet at han havde kunnet indtage Jerusalem og hele Judæa efter at dette var mislykkedes for Sankerib med så katastrofale følger.

7. Hvilken hændelse, der er nedskrevet i det første kapitel i Daniels bog, burde have lært Nebukadnezar at vise respekt for hebræernes Gud?

⁷ Nebukadnezar havde god grund til at vise respekt for den sande Gud efter at Daniel og hans tre venner var blevet ført frem for ham, for „hver gang kongen rådspurgte dem i en sag som krævede visdom og forstand, fandt han dem ti gange bedre end alle de magere og besværgere der var i hele hans rige“. Ja, de der havde Jehova som deres Gud overstrålede alle dem der tilbad andre guder. Dette kan ikke have undgået Nebukadnezars opmærksomhed. — Daniel 1:20.

8. Hvordan afslørede Jehova at Babylons vismænd ikke vidste mere end folk i almindelighed?

⁸ Dette var ikke det eneste Jehova ønskede at lære kong Nebukadnezar. Den næste lektion er nedskrevet i Daniels bog, kapitel 2. Gud gav kongen en skrækindjagende drøm, og lod ham derpå glemme den. Babylons konge blev stærkt oprørt og sendte bud efter alle sine vismænd for at de skulle fortælle ham om drømmen og dens tydning. Det var de selvfølgelig ikke i stand til, og derved indrømmede de indirekte at deres viden ikke oversteg almindelige menneskers. Kongen blev så rasende at han gav ordre til at de alle skulle henrettes. Da dette kom Daniel og hans venner for øre bad Daniel kongen om at give ham tid, og hans anmodning blev efterkommet. Han og hans tre venner bad derpå inderligt til Gud, med det resultat at Gud åbenbarede drømmen og dens tydning for Daniel. — Daniel 2:16-20.

9. (a) Hvem var som den eneste i stand til at tyde Nebukadnezars drøm, og hvad blev åbenbaret i den? (b) Hvilken slutning drog kongen som følge af dette?

⁹ Da Daniel blev ført frem for kongen spurgte denne ham: „Er du i stand til at gøre mig bekendt med den drøm som jeg har haft, og med dens tydning?“ Efter at have mindet den stolte konge om at hans vismænd ikke kunne fortælle ham om drømmen og dens tydning, sagde Daniel: „Der er imidlertid en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ Daniel fortalte derpå kongen om den kolossale billedstøtte han havde set i sin drøm, og om hvad den betød. Dette gjorde et så dybt indtryk på kongen at han udbrød: „I sandhed, jeres Gud er gudernes Gud og kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder, for du kunne åbenbare denne hemmelighed.“ På denne måde lærte Jehova kong Nebukadnezar hvem der er den eneste sande Gud. — Daniel 2:26, 28, 47.

10, 11. (a) Hvad opstillede kong Nebukadnezar i sin stolthed, og hvilken befaling gav han? (b) Hvad satte de tre hebræere indirekte spørgsmålstegn ved da de nægtede at følge kongens befaling, og med hvilket resultat?

¹⁰ Skønt kong Nebukadnezar uden tvivl var imponeret over den kundskab og visdom hebræernes Gud besad, havde han stadig meget at lære. I sin stolthed lod han en enorm guldbilledstøtte opstille på Durasletten. Billedstøtten var 60 alen høj og 6 alen bred, hvilket minder os om tallet 666, „vilddyrets tal“, som er omtalt i Åbenbaringen 13:18. (Da en alen svarer til knap 45 centimeter, har billedstøtten været næsten 27 meter høj og godt 2,5 meter bred.) Kongen påbød alle embedsmænd i sit rige at ’komme til indvielsen af billedstøtten’, og befalede dem at falde ned og tilbede billedstøtten når et orkester begyndte at spille. Nogle misundelige kaldæiske embedsmænd lagde mærke til at de tre hebræere overværede ceremonien uden at deltage i den, og meldte dem til kongen. — Daniel 3:1, 2.

¹¹ Dette var en alvorlig sag i Nebukadnezars øjne, for han havde ved en lejlighed pralende sagt at han var „den der indgød folket ærbødighed for de store guder“. Både hans kongelige overhøjhed og hans religiøse nidkærhed blev derfor krænket. I raseri og forbitrelse gav den hovmodige konge de tre hebræere endnu en mulighed for at tilbede billedstøtten, men stillede samtidig dette ultimatum: „Hvis I ikke tilbeder den, vil I øjeblikkelig blive kastet i den brændende ildovn. Hvem er så den gud som kan redde jer ud af mine hænder?“ Nebukadnezar skulle komme til at erkende at hebræernes Gud var i stand til at udfri sine tjenere af en ubetydelig konges hænder, og at ingen anden gud kan udfri som han. — Daniel 3:15.

Drømmen om træet

12, 13. (a) Hvordan skulle Nebukadnezars drøm om træet tydes? (b) Hvoraf fremgår det at tydningen af drømmen ikke fik Nebukadnezar til at besinde sig?

¹² Hvordan ville du have reageret hvis du var blevet belært på denne måde? Disse tre ’lektioner’ var åbenbart ikke nok til at lære kong Nebukadnezar at kende sin plads. Jehova måtte derfor endnu en gang tage ham i skole. Igen havde kongen en drøm, og igen kunne ingen af Babylons vismænd tyde den. Til sidst blev Daniel tilkaldt, og han fortalte kongen hvad drømmen betød, nemlig at han i syv år skulle leve som „markens dyr“, hvorefter han ville få sin forstand igen. — Daniel 4:1-37.

¹³ De følgende begivenheder viser at drømmen ikke fik Nebukadnezar til at besinde sig. Da kongen et års tid senere gik omkring i det kongelige palads udbrød han pralende: „Er dette ikke det store Babylon som jeg har bygget til kongelig residens i kraft af min magt og til ære for min majestæt?“ Hvilken indbildskhed! I samme øjeblik fortalte en stemme fra himmelen den hovmodige konge at hans rige ville blive taget fra ham og at han i syv tider skulle bo blandt markens dyr, „indtil du erkender at den Højeste er hersker over menneskenes rige“. — Daniel 4:30-32.

14. Hvordan blev drømmen om træet opfyldt, og hvordan påvirkede dette Nebukadnezar?

¹⁴ Da Nebukadnezar fik sin forstand tilbage af Jehova, efter at han i syv „tider“ eller år havde levet som et dyr, måtte han erkende at „ingen . . . kan holde [den Højestes] hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ Kongen gav også udtryk for at han havde lært af sine erfaringer: „Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, himmelens Konge, fordi alle hans gerninger er sande og hans veje er rette, og fordi han kan ydmyge dem der vandrer i hovmod“ — som kongen selv havde gjort. Er sådanne vidnesbyrd om at Jehova har hævdet sin suverænitet, ikke i sig selv stærke omstændighedsbeviser for at disse beretninger ikke er opdigtede, men stammer fra en skribent der blev inspireret af Gud til at nedskrive begivenheder som virkelig havde fundet sted? — Daniel 4:35, 37.

Belsazzar ser skriften på væggen

15. Hvordan viste Belsazzar foragt for den sande Gud, Jehova?

¹⁵ En anden konge som Jehova gav en lektion i ydmyghed, var Belsazzar. Han var kong Nabonids (Nebukadnezars efterfølgers) søn og medregent. Under en stor banket havde Belsazzar den frækhed at lade de guldkar hans bedstefader havde fjernet fra Jehovas tempel hente, så han, hans stormænd, hustruer og konkubiner kunne drikke af dem. „De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten.“ — Daniel 5:3, 4.

16, 17. (a) Hvordan indgød Jehova Belsazzar frygt? (b) Hvad sagde Daniel at skriften på væggen betød, og hvordan viste tydningen sig at være sand?

¹⁶ Guds tid var inde til at gøre ende på Babylons herredømme — det var derfor han lod den mystiske skrift vise sig på væggen. Dette mirakel gjorde kongen så bange at han straks sendte bud efter alle sine vismænd for at få dem til at tyde skriften. Det kunne ingen af dem. Hans moder huskede ham nu på at Daniel havde tydet Nebukadnezars drømme, og derfor sikkert også ville kunne tyde skriften på væggen. (Daniel 5:10-12) Da Daniel blev ført frem for kongen og spurgt om han kunne klare opgaven, mindede han kongen om hvordan Gud havde ydmyget hans hovmodige bedstefader indtil denne erkendte at den Højeste er hersker over menneskenes rige. — Daniel 5:20-21.

¹⁷ Daniel sagde videre til Belsazzar: „Den Gud i hvis hånd dit åndedræt er og som alle dine veje tilhører, har du ikke æret.“ Skriften på væggen meddelte den babyloniske hersker at hans kongedømmes dage var til ende, at han var blevet vejet på vægten og fundet for let og at hans rige ville blive givet til mederne og perserne. Og samme nat, efter at Jehova havde givet ham denne hårdt tiltrængte lektion i ydmyghed, blev kaldæernes konge, Belsazzar, dræbt. — Daniel 5:30.

18. Hvordan vil Jehova lære nutidens verdensherskere at han er suveræn og har magt til at frelse?

¹⁸ Ligesom Jehova lærte de stolte konger Nebukadnezar og Belsazzar at han er suveræn og har magt til at frelse, vil han ved Harmagedon lade alle jordens herskere vide at han er den højeste Hersker, den Almægtige, universets Suveræn. Dette vil også berøre dit liv, for Jehova vil samtidig udfri sine trofaste tjenere ligesom han udfriede de tre hebræere af ildovnen. — Daniel 3:26-30.

Darius lærer om Jehovas magt til at frelse

19, 20. Hvilken begivenhed i Daniels liv lærte Darius at Jehova er i stand til at frelse sine tjenere?

¹⁹ Det sjette kapitel i Daniels bog fortæller om en anden lejlighed hvor Jehova lærte en konge, nemlig Darius, at han har magt til at frelse. En sammensværgelse havde resulteret i at kongen — meget mod sin vilje — måtte lade Daniel kaste i en løvekule. Kongen havde ikke hovmodet sig imod den sande Gud. Han havde endda forsikret Daniel om at hans Gud ville redde ham, men var åbenbart ikke selv helt overbevist om det. Hvorfor skulle han ellers have ligget søvnløs af bekymring om natten, og skyndt sig til løvekulen ved daggry? Dér råbte han: „Daniel, du den levende Guds tjener, mon din Gud som du til stadighed tjener, har kunnet redde dig fra løverne?“ — Daniel 6:18-20.

²⁰ Ja, Gud havde beskyttet Daniel. Kong Darius blev så glad over dette at han udstedte denne befaling: „Overalt under mit riges herredømme skal [man] skælve og frygte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og den som består evindelig, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt . . . Han redder og udfrier og gør tegn og undere i himmelen og på jorden, for han har reddet Daniel af løvernes vold.“ — Daniel 6:26, 27.

21. (a) Hvad indeholder de seks første kapitler i Daniels bog lærerige eksempler på? (b) Hvordan bør disse beretninger berøre os?

²¹ De seks første kapitler i Daniels bog indeholder nogle lærerige eksempler på at Jehova, der er nidkær, ja skinsyg for sit navn, har undervist jordens store konger om at han er den Almægtige, den universelle Suveræn, og at han er i stand til at ydmyge stolte herskere ved at udfri sine loyale tjenere. Disse beretninger bør indgyde os en sund frygt for Jehova og en dyb respekt for hans almagt og suverænitet. Daniels inspirerede bog er desuden trosstyrkende fordi den indeholder beretninger om tjenere for Jehova Gud der viste en stærk tro og et stort mod, som det vil fremgå af den følgende artikel.

[Fodnote]

Jehova belønner tro og mod

„Vor Gud som vi tjener, [kan] redde os. Han vil redde os ud af den brændende ildovn og af din hånd, o konge.“ — DANIEL 3:17.

1. Hvad så vi i den foregående artikel, og hvorfor vil vi betragte disse beretninger endnu en gang?

JEHOVA GUD, universets Suveræn, har belært mange verdensherskere om sin overhøjhed. I den foregående artikel så vi nogle eksempler på dette fra de seks første kapitler i Daniels bog. Vi vil nu betragte disse beretninger igen for at se hvad vi selv kan lære af dem, i overensstemmelse med den inspirerede apostel Paulus’ ord: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4.

2, 3. Hvem var blandt dem der blev taget til fange af kong Nebukadnezar, og hvad kan vi slutte af deres navnes betydning?

² I år 617 f.v.t., under kong Jojakims søn Jojakins kortvarige styre, befalede kong Nebukadnezar at nogle af de kønneste og klogeste unge jøder skulle bringes til Babylon. Blandt dem var Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. — Daniel 1:3, 4, 6.

³ Hvis man ser på betydningen af deres navne er det tydeligt at disse fire unge hebræere havde gudfrygtige forældre, trods de onde forhold der dengang herskede i Juda. Daniel betyder „Gud er min dommer“, Hananja betyder „Jehova har været nådig“, Misjael betyder muligvis „Hvem er som Gud?“ eller „Hvem tilhører Gud?“ og Azarja betyder „Jah har hjulpet“. Der er ingen tvivl om at deres navne har tilskyndet dem til at være trofaste mod den eneste sande Gud. Kaldæerne gav de fire hebræere navnene Beltsazzar, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. Som trælle under en fremmed magt havde de naturligvis ingen indflydelse på hvad de blev kaldt af dem der havde taget dem til fange. — Daniel 1:7.

Deres tro og mod sættes på prøve

4. Hvad viser at Jehova ønskede at hans folk tog lovene om rene og urene dyr alvorligt?

⁴ De fire hebræeres forældre havde givet dem en god start i livet, ikke blot ved at give dem navne der vidnede om gudsfrygt, men også ved at opdrage dem i nøje overensstemmelse med Moseloven, deriblandt dens kostforskrifter. Jehova Gud har selv vist at han betragter disse forskrifter som vigtige, for efter en række kostmæssige forbud sagde han: „I skal være hellige, for jeg er hellig.“ — 3 Mosebog 11:44, 45.

5. Hvordan blev de fire unge hebræeres gode opdragelse sat på prøve?

⁵ De fire unge hebræeres gode opdragelse skulle snart blive sat på prøve. Hvordan? Jo, de fik tildelt „en daglig forsyning af kongens fine mad og den vin han drak af“. (Daniel 1:5) De vidste at de ifølge Moseloven blandt andet ikke måtte spise svinekød, kaninkød, østers og ål. Selv det kød Moseloven ikke indeholdt noget forbud imod var det risikabelt at spise ved Babylons hof, eftersom man ikke kunne vide om blodet var løbet fra kødet på rette måde. Desuden kunne kødet være besmittet gennem hedenske ritualer. — 3 Mosebog 3:16, 17.

6. Hvordan reagerede de fire hebræere på prøven?

⁶ Hvad kunne de fire unge mænd gøre? Vi læser at Daniel i sit hjerte besluttede at han ikke ville besmitte sig med sådanne fødevarer. De tre andre er uden tvivl kommet til samme konklusion. De bad derfor om grøntsager i stedet for kongens lækkerier, og om vand i stedet for vin. Hvad der smagte bedst var sagen uvedkommende. Der er ingen tvivl om at det har krævet tro og mod at stå fast på dette krav. Jehova var imidlertid interesseret i de fire unge mænd og sørgede for at overhofmesteren var Daniel venligt stemt. Denne embedsmand turde dog ikke imødekomme Daniels anmodning af frygt for hvordan en sådan kost ville påvirke Daniels helbred. Daniel bad derfor om at de måtte prøve denne kost i ti dage. Han var overbevist om at det at adlyde Guds lov ikke blot ville give dem en god samvittighed, men også ville være sundt for dem. De fire hebræere har ganske givet måttet udholde megen latterliggørelse som følge af deres holdning. — Daniel 1:8-14; Esajas 48:17, 18.

7. Hvordan blev de unge hebræere belønnet for deres modige standpunkt?

⁷ Det krævede tro og mod af de fire hebræere at bede om en anden kost, men de blev rigt belønnet. Efter de ti dage så de bedre og sundere ud end nogen af de andre. Jehova skænkede dem lærdom, indsigt og visdom, så da de trådte frem for kongen efter at have fået tre års oplæring „fandt han dem ti gange bedre end alle de magere og besværgere der var i hele hans rige“. — Daniel 1:20.

8. Hvad kan Jehovas tjenere i nutiden lære af dette?

⁸ Alle der tjener Jehova Gud i dag kan lære noget af dette. De fire unge mænd kunne have tænkt ved sig selv at Moselovens kostforskrifter ikke var så vigtige, i hvert fald ikke sammenlignet med de ti bud eller lovene om ofre og om de årlige højtider. Men nej, de loyale hebræere ønskede at efterleve alle budene i Guds lov. Dette minder os om et princip som Jesus fremholdt ifølge Lukas 16:10: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ — Jævnfør Mattæus 23:23.

9. Hvordan har nogle Jehovas vidner vist et lignende mod i vore dage?

⁹ Jehovas vidner har ofte brug for tro og mod, for eksempel når de må bede deres arbejdsgivere om fri til at overvære et områdestævne. Gang på gang erfarer de at der gøres en undtagelse i deres tilfælde. Forkyndere der ønsker at blive pionerer eller hjælpepionerer har vedholdende bedt om deltidsarbejde, og i mange tilfælde har de fået det.

10. Hvad kan kristne forældre lære af dette?

¹⁰ Gudfrygtige forældre i dag kan lære meget ved at betragte hvor godt de fire hebræere var oplært. Hvis kristne forældre har deres børns åndelige interesser i tanke, vil de sætte dem først i deres liv, i overensstemmelse med ordene i Mattæus 6:33. Gør de det, kan de forvente at deres børn vil kunne modstå det pres de udsættes for fra jævnaldrende og lærere, for eksempel med hensyn til at fejre fødselsdage eller helligdage, eller til på anden måde at overtræde Bibelens principper. De gudfrygtige forældre beviser dermed at ordene i Ordsprogene 22:6 er sande.

Daniel tyder frygtløst Nebukadnezars drømme

11. Hvordan kan vi i dag følge Daniels og hans venners eksempel?

¹¹ Det andet kapitel i Daniels bog indeholder endnu et eksempel på tro og mod. Blev Daniel og hans tre venner grebet af panik da Daniel hørte at kongen havde befalet at alle Babylons vismænd skulle dræbes fordi de ikke kunne fortælle ham om hans drøm og dens tydning? Nej, bestemt ikke! I fuld forvisning om at Jehova ville give ham de oplysninger kongen ønskede, trådte Daniel frem for kongen og bad om tid til at finde svaret. Kongen efterkom denne anmodning, og Daniel og hans tre venner lagde sagen frem for Jehova i bøn. Jehova belønnede deres tro ved at give dem de nødvendige oplysninger. Derefter takkede Daniel Jehova i en inderlig bøn. (Daniel 2:23) Tydningen af drømmen i kapitel 4 indebar at Daniel måtte fortælle kong Nebukadnezar at han i syv år skulle leve som et vildt dyr. Dette krævede en tro og et mod som Guds folk også må vise i vor tid, når de forkynder budskabet om hans hævn over Satans verden.

’Ilds magt slukkes’

12, 13. Hvilken prøve som Daniels tre venner kom ud for, berettes der om i kapitel 3 i Daniels bog?

¹² I det tredje kapitel i Daniels bog finder vi en enestående beretning om hvordan Jehova belønnede sine tre hebraiske tjeneres tro og mod. Prøv om du kan se det for dig: Alle Babylons højtstående mænd er samlet på Durasletten. Foran dem står en guldbilledstøtte der er næsten 27 meter høj og godt 2,5 meter bred. For at appellere til deres følelser har kongen sørget for et orkester. Når musikken lyder skal hele forsamlingen „falde ned og tilbede billedstøtten af guld som kong Nebukadnezar har opstillet. Og den der ikke falder ned og tilbeder, vil øjeblikkelig blive kastet i den brændende ildovn“. — Daniel 3:5, 6.

¹³ Det har afgjort krævet både tro og mod at trodse denne befaling. Men de tre hebræere havde været ’trofaste i det mindste’, og det hjalp dem nu til at være ’trofaste i meget’. De ville under ingen omstændigheder falde ned og tilbede billedstøtten, heller ikke hvis deres standpunkt kunne bringe andre jøder i fare. Nogle misundelige mænd bemærkede deres iøjnefaldende holdning og meddelte det straks til kongen.

14. Hvordan reagerede Nebukadnezar da de ikke ville tilbede billedstøtten, og hvad sagde de som svar på hans ultimatum?

¹⁴ I „raseri og forbitrelse“ befalede Nebukadnezar at de tre hebræere skulle hentes. Spørgsmålet: „Er det sandt?“ viser at det var ham helt ubegribeligt at de ville nægte at falde ned og tilbede guldbilledstøtten. Han var villig til at give dem endnu en chance, men hvis de stadig nægtede ville de blive kastet i den brændende ildovn. „Hvem er så den gud,“ sagde den hovmodige konge, „som kan redde jer ud af mine hænder?“ Med sandt mod og en urokkelig tro på Jehova svarede de tre hebræere respektfuldt: „Vi behøver ikke at give dig svar på dette, Nebukadnezar. Hvis det sker, kan vor Gud som vi tjener, redde os. Han vil redde os ud af den brændende ildovn . . ., o konge. Og hvis ikke, så skal du vide, o konge, at dine guder tjener vi ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“ — Daniel 3:13-18.

15. Hvad gav Nebukadnezar derefter ordre til?

¹⁵ Hvis Nebukadnezar før havde været vred, blev han nu rasende, for vi læser at „udtrykket i hans ansigt forandredes“ over for de tre hebræere. (Daniel 3:19) Hvor vred han var kan ses af at han gav ordre til at ovnen skulle gøres syv gange hedere end sædvanlig. Nogle stærke mænd fra hans hær tog så de tre hebræere og kastede dem i ildovnen, men flammerne var så voldsomme at disse soldater selv blev dræbt.

16. Hvordan blev de tre hebræere belønnet for deres tro?

¹⁶ Da kongen fik øje på fire mænd, ikke kun tre, der gik fuldstændig uskadte omkring i ilden, blev han forfærdet. Da han bød de tre hebræere komme ud, kunne han konstatere at ikke et hår på deres hoveder var svedet og at der end ikke var brandlugt ved deres kapper. Jehova havde belønnet dem rigt for deres tro og mod! Det var utvivlsomt dem apostelen Paulus havde i tanke da han blandt den store sky af vidner nævnte nogle der „slukkede ilds magt“. (Hebræerne 11:34) De har sat et godt eksempel for alle Jehovas tjenere siden da!

17. Hvilke lignende, gode eksempler ser vi i dag?

¹⁷ I dag er det ikke truslen om at blive kastet i en bogstavelig ildovn Jehovas vidner konfronteres med, men manges uangribelighed er blevet sat på en hård prøve når man har forlangt at de skulle ære nationale symboler. Andres loyalitet er blevet prøvet når man har krævet at de skulle købe politiske partikort eller gå ind i hæren. Jehova har imidlertid støttet og hjulpet dem alle til at modstå disse uangribelighedsprøver og derved bevise at Djævelen er en løgner og at Jehova er den sande Gud.

Daniel viser atter tro og mod

18. Hvordan viste Belsazzar foragt for Jehova, jødernes Gud, som beskrevet i Daniel, kapitel 5, vers 3, 4?

¹⁸ I det femte kapitel i Daniels bog fortælles der om endnu en lejlighed hvor Daniel viste tro og mod. Belsazzar, Babylons konge, holdt en overdådig, gudsbespottelig banket for tusind af sine stormænd, foruden sine hustruer og sine konkubiner. Pludselig viste en mærkelig skrift sig på væggen. Dette forskrækkede kongen så meget at hans hofteled blev slappe og hans knæ slog mod hinanden. Da Babylons vismænd måtte give fortabt, blev Daniel, den sande Guds tjener, tilkaldt for at tyde budskabet.

19. Hvad er bemærkelsesværdigt ved Daniels tydning af skriften på væggen?

¹⁹ Dér stod Daniel — ganske alene i de prægtige omgivelser, og med fjender til alle sider. Var han bange? Udvandede han sit budskab eller glemte han hvad han var kommet for? Nej. Rolig og fattet aflagde han et klart og værdigt vidnesbyrd om sin Gud. Han nøjedes ikke med blot at tyde skriften, men mindede også kongen om at Jehova Gud havde ydmyget hans farfader ved at lade ham leve som et vildt dyr indtil han erkendte at den højeste Gud er hersker over menneskenes rige. „Selv om du vidste alt dette,“ sagde Daniel til Belsazzar, ’ydmygede du dig ikke men vanhelligede karrene fra Jehovas tempel og priste guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten som hverken ser eller hører eller ved noget. Men den Gud som alle dine veje tilhører, har du ikke æret. Derfor lyder dette budskab fra ham: Du er blevet vejet på vægten og fundet for let, og dit rige er blevet delt mellem mederne og perserne.’ Ja, endnu en gang viste Daniel tro og mod, og derved satte han et godt eksempel for Guds tjenere i nutiden. — Daniel 5:22-28.

20. På hvilken anden måde viste Daniel, i Darius’ regeringstid, at han havde en stærk tro?

²⁰ I Daniels bog, det sjette kapitel, finder vi endnu en beretning der kan tilskynde os til at vise tro og mod. Det var nu kong Darius der herskede, og han havde gjort Daniel til en af de tre øverste embedsmænd i riget. Nogle mænd der var misundelige på Daniel, og som vidste at de kun havde én mulighed for at finde noget at anklage ham for, overtalte kongen til at udstede en lov om at der i 30 dage ikke måtte bedes til nogen anden end kongen. Daniel rettede sig ikke efter denne lov, men blev ved med at bede i sit tagkammer med vinduerne åbne mod Jerusalem. Han blev derfor fundet skyldig i at have overtrådt loven og dømt til at kastes i løvekulen — den straf loven foreskrev. Igen belønnede Gud Daniel for hans tro og mod. Hvordan? Jehova „stoppede løvers gab“, som der siges i Hebræerbrevet 11:33.

21. Hvad bør vi være fast besluttede på, i betragtning af de trosstyrkende beretninger om tro og mod der findes i de første seks kapitler i Daniels bog?

²¹ De trosstyrkende beretninger i kapitel 1 til 6 i Daniels bog viser hvor rigt Jehova Gud har belønnet dem der viser tro og mod. De blev mirakuløst udfriet af farefulde situationer, og blev desuden ophøjet. Vi kan finde trøst og håb i disse beretninger om trofaste vidner der stod fast trods prøvelser og modstand, og det er netop derfor de er blevet nedskrevet. Måtte vi derfor være fast besluttede på at efterligne deres tro og mod. — Romerne 15:4; Hebræerne 6:12.