Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Stol på Jehova — ikke på „en sammensværgelse“
    Vagttårnet – 1987 | 1. september
    • Skriften på væggen

      6. Hvilket af fortidens verdensriger kommer vi til at tænke på, og hvor opholdt Jehovas folk sig da dette verdensriges sidste time var kommet?

      6 For at forstå hvad der ligger i dette udtryk må vi se tilbage på de sidste timer for bibelhistoriens tredje verdensrige, Babylon, der lå ved Eufratflodens bred. Belsazzar var den sidste hersker over Babylon, der omfattede det sted hvor menneskene havde forsøgt at bygge Babelstårnet, hvorefter den almægtige Gud havde forvirret deres sprog og dermed spredt dem. (1 Mosebog 11:1-9) Da Babylons sidste time var kommet, var Jehovas forbilledlige folk, jøderne, i fangenskab i dette hedenske land. Men deres 70 år lange fangenskab nærmede sig sin afslutning.

      7. (a) I hvilken forvisning holdt kong Belsazzar en banket for sine stormænd? (b) Hvad skete der under banketten, og hvordan reagerede kongen på det?

      7 De forenede medere og persere, der skulle blive det fjerde verdensrige i Bibelens historie, drog imod Babylon, som var omgivet af stærkt befæstede mure og tilsyneladende uindtagelig. I bymuren var der tofløjede kobberdøre ud til kajerne langs Eufratfloden, som løb midt gennem byen. I fuld forvisning om byens uindtagelighed holdt kong Belsazzar „en stor banket for et tusind af sine stormænd“ — en banket der skulle vise sig at blive hans sidste. Pludselig fik Belsazzar øje på en hånd der på væggen skrev de skæbnesvangre ord: „MENE, MENE, TEKEL og PARSIN.“ (Daniel 5:1, 5, 25) Dette skete natten til den 6. oktober, år 539 f.v.t. Ordenes virkning udeblev ikke: Kong Belsazzar rystede af angst. Han lod vismændene hente — magerne og astrologerne der havde ry for at kunne forklare tegn og varsler. Men de formåede ikke at tyde de mirakuløse ord, ja, de kunne end ikke læse dem. Hvad skulle Belsazzar nu gøre?

      8, 9. (a) Hvad blev det anbefalet kongen at gøre som en sidste udvej? (b) Hvordan udlagde Daniel skriften på væggen? (c) Hvorfor resulterede kong Belsazzars banket i en så uheldsvanger profeti?

      8 Belsazzar besluttede at sende bud efter en jøde. En jøde? Ja, en af de fyrster og adelsmænd der af kong Nebukadnezar var blevet hentet fra Jerusalem i deres hjemland og ført til Babylon for at blive oplært til embedsmænd. Som en sidste udvej blev der sendt bud efter jøden Daniel — en mand som dronningen havde anbefalet. Han var vís, sagde hun, og han kunne tyde gåder og fortolke dem. (Daniel 5:10-12) Kan du forestille dig hvor stille der blev i festsalen da Daniel på kong Belsazzars bud begyndte at udlægge de gådefulde ord for herskeren over det tredje verdensrige i Bibelens historie, og hans stormænd?

      9 Daniel sagde: „Derfor er denne hånd blevet sendt fra ham, og denne skrift blevet skrevet. Og dette er skriften som er blevet skrevet: MENE, MENE, TEKEL og PARSIN. Og dette er tydningen af ordet: MENE, Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det. TEKEL, du er blevet vejet på vægten og fundet for let. PERES,a dit rige er blevet delt og givet til mederne og perserne.“ (Daniel 5:24-28)

  • Stol på Jehova — ikke på „en sammensværgelse“
    Vagttårnet – 1987 | 1. september
    • a „Parsin“ er flertal af ordet „peres“ og betyder „splittelser“.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del