Kalium-argon-metoden

Denne proces er den mest anvendte som tidsmåler. Grundstoffet kalium forekommer mere almindeligt end uran — kaliumklorid kan fås i handelen som erstatning for almindeligt salt (natriumklorid). Kalium består hovedsagelig af to isotoper med atomvægt 39 og 41. Men en tredje isotop med atomvægt 40 er svagt radioaktiv. Et af henfaldsprodukterne fra denne isotop er den ædle luftart argon, der udgør omkring 1 procent af den atmosfæriske luft. Kaliumisotopen med atomvægt 40 har en halveringstid på 1,4 milliarder år, hvilket gør den egnet som grundlag for bestemmelse af aldre fra ti millioner år op til flere milliarder år.

I modsætning til uran findes kalium vidt udbredt i jordskorpen. Det indgår som bestanddel i mange af de mineraler der findes i de mest almindelige bjergarter, hvad enten disse er vulkanske eller sedimentære. Men forudsætningerne for at kalium-argon-processen kan anvendes som tidsmåler er de samme som tidligere nævnt: Prøven må ikke have indeholdt argon da processen startede, det vil sige da mineralet blev dannet. Og systemet må have været forseglet i hele perioden, så hverken kalium eller argon kunne trænge ind eller slippe ud.

Hvor godt virker denne tidsmåler i praksis? Somme tider tilfredsstillende, men til andre tider dårligt. Den angiver i nogle tilfælde aldre der er meget forskellige fra dem man har bestemt ved hjælp af uran-bly-metoden. De er almindeligvis lavere — hvilket tilskrives udslip af argon. Men i nogle undersøgte bjergarter er der god overensstemmelse mellem aldrene fra kalium-argon- og uran-bly-metoderne.

En meget omtalt anvendelse af kalium-argon-metoden var dateringen af et klippestykke som astronauterne fra Apollo 15 bragte med tilbage fra månen. Forskerne målte forholdet mellem kalium og argon i et lille fragment af dette klippestykke. De bestemte dets alder til 3,3 milliarder år.

Palæontologernes forsøg på at aldersbestemme fossiler

Palæontologerne har forsøgt at gentage den succes geologerne har haft med hensyn til at datere bjergarter som kun er få millioner år gamle. De mener at nogle af deres fossilfund hører til inden for dette tidsrum. Desværre fungerer kalium-argon-metoden ikke så godt i forbindelse med deres fund! Fossiler findes naturligvis ikke i vulkanske bjergarter men kun i sedimenter, for hvilke de radiometriske dateringsmetoder almindeligvis ikke giver pålidelige resultater.

Et eksempel på dette ses når fossiler er blevet begravet i et tykt lag af vulkansk aske der senere har antaget form af tuf. Det er egentlig et sedimentært lag, men det består af vulkansk stof der har antaget fast form i fri luft. Hvis man kan aldersbestemme dette lag vil man samtidig bestemme alderen på de fossiler det indeholder.

Man stod over for et forhold som dette i Olduvai-kløften i Tanzania, hvor fossiler af abelignende dyr tiltrak sig særlig opmærksomhed fordi forskerne hævdede at disse dyr var i slægt med mennesket. De første målinger af argon-indholdet i den vulkanske tuf hvori man fandt fossilerne, angav en alder på 1,75 millioner år. Men senere målinger foretaget på et andet kvalificeret laboratorium viste at fossilerne var en halv million år yngre. Det mest skuffende for evolutionisterne var at aldersbestemmelserne af over- og underliggende tuf-lag ikke stemte overens. I nogle tilfælde indeholdt det øverste lag mere argon end laget under. Men det passer ikke i geologisk sammenhæng — det øverste lag må være aflejret senere end det underste og skulle derfor indeholde mindre argon.

Man konkluderede at sedimentet må have indeholdt en vis mængde argon fra tidligere tider som ikke var fordampet fra den smeltede klippemasse. Tidsmåleren var ikke blevet nulstillet. Hvis blot én promille af det argon der tidligere var dannet ved henfald af kalium blev ladt tilbage i klippematerialet mens det smeltede i vulkanen, ville tidsmålingen begynde med en indbygget alder på omtrent en million år. Som en ekspert har udtrykt det: „Nogle af aldersbestemmelserne må være forkerte, og hvis nogle er forkerte er de det måske alle sammen.“

[Grafisk fremstilling på side 19]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Mængden af uran aftager i samme grad som mængden af bly tiltager

100%

50%

25%

12,5%

Halveringstider 1 — 2 — 3

bly (argon)

uran (kalium)