Rubidium-strontium-metoden

Man har senere udviklet endnu en dateringsmetode for mineraler, på grundlag af en radioaktiv proces hvor grundstoffet rubidium henfalder til en strontium-isotop. Rubidium omdannes yderst langsomt. Dets halveringstid er 50 milliarder år! Endog i de ældste klipper er der omdannet så lidt af dette stof at man må foretage særdeles omhyggelige målinger for at skelne henfaldsproduktet strontium-87 fra de oprindelige strontium-isotoper. I et givet mineral kan der findes hundrede gange mere strontium end rubidium. Selv over et tidsrum på en milliard år vil kun 1 procent af rubidiumatomerne henfalde. Trods disse vanskeligheder har man i nogle tilfælde været i stand til at måle de små mængder strontium der er dannet ved dette henfald. Denne metode er brugbar til kontrol af de aldersbestemmelser man har foretaget på andre måder.

Et interessant eksempel på denne dateringsmetodes anvendelse var undersøgelsen af en meteorit som astronomerne mente kunne være en rest af det ur-materiale hvoraf solsystemet opstod da klippestykker, ifølge en teori, trak sig sammen og dannede planeterne. Den anslåede alder på 4,6 milliarder år støttede disse antagelser.

Rubidium-strontium-metoden blev også anvendt med succes i forbindelse med det føromtalte klippestykke fra månen. Man undersøgte fem forskellige mineraler i klippestykket, og de viste alle — som ved kalium-argon-metoden — en alder på 3,3 milliarder år.a