1, 2. (a) Hvilken farlig situation befandt David sig i? (b) Hvilke salmer vil vi se på i det følgende?

KONG DAVID har regeret i Israel i nogen tid. Nu befinder han sig i en farlig situation. Hans intrigante søn Absalom har ladet sig udråbe til konge, og David er blevet tvunget til at forlade Jerusalem. Han er også blevet forrådt af en betroet rådgiver. Nu er han, grædende og barfodet, på vej over Oliebjerget, ledsaget af nogle få loyale tilhængere. Senere kaster Sjim’i, en mand af kong Sauls slægt, sten og støv mod David og nedkalder ondt over ham. — 2 Sam. 15:30, 31; 16:5-14.

² Vil denne ildprøve føre til at David med sorg og i vanære bliver bragt ned i Sheol? Nej, for han har tillid til Jehova. Dette fremgår tydeligt af Salme 3, som David skrev i forbindelse med denne flugt.

Når ’mange rejser sig mod os’

3. Hvordan var Davids situation ifølge Salme 3:1, 2?

³ „Israels mænds hjerte er bag Absalom,“ fortæller et sendebud. (2 Sam. 15:13) Forundret over hvordan Absalom har kunnet få så mange over på sin side, siger David: „Jehova, hvor er mine modstandere blevet mange! Mange rejser sig mod mig! Mange siger om min sjæl: ’Der er ingen frelse for ham hos Gud.’“ (Sl. 3:1, 2) Mange af israelitterne mener ikke at Jehova kan redde David fra den ulykke Absalom og hans tilhængere ønsker at tilføje ham.

4, 5. (a) Hvad var David sikker på? (b) Hvad ligger der i ordene „den der løfter mit hoved“?

⁴ Men David er tillidsfuld fordi han stoler ubetinget på Gud. Han synger: „Dog er du, Jehova, et skjold omkring mig, min herlighed og den der løfter mit hoved.“ (Sl. 3:3) David er sikker på at Jehova vil beskytte ham på samme måde som et skjold beskytter en soldat. Ja, den aldrende konge er på flugt, nedbøjet og med hovedet tildækket på grund af ydmygelsen. Men den Højeste vil ændre Davids situation og ophøje ham, så han igen kan rette sig op og holde sit hoved højt. David råber til Jehova om hjælp i tillid til at han vil svare ham. Har du en sådan tillid til Jehova?

⁵ Med ordene „den der løfter mit hoved“, tilskriver David Jehova den hjælp han forventer at få. Ifølge Today’s English Version lyder vers 3: „Men du, O HERRE, er altid mit skjold mod farer; du skænker mig sejr og giver mig modet tilbage.“ Angående udtrykket „den der løfter mit hoved“, siger et opslagsværk: „Når Gud løfter . . . ens ’hoved’, fylder han en med håb og tillid.“ (Vine’s Complete Expository Dictionary of Old and New Testament Words) Eftersom David er blevet tvunget bort fra Israels trone, har han god grund til at være fortvivlet. Men det ’at hans hoved bliver løftet op’, vil give ham nyt mod og en tillid til Gud som vil gøre ham fuldstændig tryg.

’Jehova vil svare!’

6. Hvorfor sagde David at hans bønner ville blive besvaret fra Guds hellige bjerg?

⁶ Idet David stoler på Jehova og har fuld tillid til ham, fortsætter han: „På Jehova kalder jeg med høj røst, og han vil svare mig fra sit hellige bjerg.“ (Sl. 3:4) På Davids befaling er pagtens ark, som symboliserer Jehovas nærværelse, blevet bragt tilbage til Zions Bjerg. (Læs Anden Samuelsbog 15:23-25). Det er derfor helt naturligt at David taler om at hans bønner vil blive besvaret fra Guds hellige bjerg.

7. Hvorfor var David ikke bange?

⁷ David er sikker på at hans bønner til Gud ikke vil være forgæves. Han er derfor ikke bange, men synger i stedet: „Jeg vil lægge mig, så jeg kan sove; jeg er vis på at vågne, for Jehova støtter mig.“ (Sl. 3:5) Selv om natten, hvor faren for et overraskelsesangreb er størst, er David ikke bange for at lægge sig til at sove. Han er sikker på at han vil vågne igen. Hans tidligere erfaringer har vist ham at han kan have fuldstændig tillid til at Jehova altid vil støtte ham. Det samme gælder os såfremt vi holder os til „Jehovas veje“ og aldrig forlader ham. — Læs Anden Samuelsbog 22:21, 22.

8. Hvordan fremgår det af Salme 27:1-4 at David stolede på Gud?

⁸ At David stolede på og havde fuldstændig tillid til Gud, fremgår af en af hans andre salmer, som indeholder følgende inspirerede ord: „Jehova er mit lys og min frelse. For hvem skal jeg nære frygt? Jehova er mit livs fæstning. For hvem skal jeg nære rædsel? . . . Om så en hær lejrer sig mod mig, frygter mit hjerte ikke. . . . Én ting har jeg bedt Jehova om, det stræber jeg efter: at måtte bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at betragte Jehovas liflighed og nyde synet af hans tempel.“ (Sl. 27:1-4) Hvis du har det på samme måde, og dine omstændigheder tillader det, vil du regelmæssigt komme sammen med dine trosfæller til menighedens møder. — Hebr. 10:23-25.

9, 10. Hvorfor kan man, trods ordene i Salme 3:6, 7, ikke sige at David var hævngerrig?

⁹ Til trods for Absaloms forræderi og den illoyalitet David har mødt fra mange andre, synger han: „Jeg frygter ikke titusinder af folk som rundt om har stillet sig op imod mig. Stå frem, Jehova! Frels mig, min Gud! For du må slå alle mine fjender på kæben. De ugudeliges tænder må du knække.“ — Sl. 3:6, 7.

¹⁰ David er ikke hævngerrig. Hvis hans fjender vil blive ’slået på kæben’, er det Gud der gør det. Kong David har personligt skrevet en afskrift af Loven, og han véd at Jehova i den erklærer: „Hævnen er min, og gengældelsen.“ (5 Mos. 17:14, 15, 18; 32:35) Det er også op til Gud at afgøre om han vil ’knække de ugudeliges tænder’. At ’knække deres tænder’ sigter til at man uskadeliggør dem. Jehova ved hvem de ugudelige er, for han „ser på hjertet“. (1 Sam. 16:7) Vi kan være taknemmelige for at Jehova giver os styrke og tro så vi kan stå fast over for den mest ugudelige og onde af alle, Satan Djævelen, der snart vil blive kastet i afgrunden som en brølende, men tandløs løve der kun fortjener at blive tilintetgjort! — 1 Pet. 5:8, 9; Åb. 20:1, 2, 7-10.

„Frelsen tilhører Jehova“

11. Hvorfor bør vi bede for vores trosfæller?

¹¹ David erkender at Jehova er den eneste der kan tilvejebringe den udfrielse han har så hårdt brug for. Men salmisten tænker ikke kun på sig selv. Hvad med Jehovas udvalgte folk som helhed? Meget passende afslutter David denne inspirerede salme med ordene: „Frelsen tilhører Jehova. Din velsignelse er over dit folk.“ (Sl. 3:8) David har selv store problemer, men alligevel husker han Guds folk som et hele og har tillid til at Jehova vil velsigne det. Bør vi ikke også have vores trosfæller i tanke? Lad os huske dem i vores bønner og bede Jehova give dem af sin hellige ånd så de kan fatte mod og med tillid forkynde den gode nyhed. — Ef. 6:17-20.

12, 13. Hvordan gik det Absalom, og hvordan reagerede David?

¹² Absaloms liv endte i vanære — som en advarsel til alle der handler uret over for andre, i særdeleshed over for en der er salvet af Gud, sådan som David var. (Læs Ordsprogene 3:31-35). Der bliver udkæmpet et slag, og Absaloms styrker lider nederlag. Selv rider han væk på et muldyr, men hans kraftige hår bliver viklet ind i et lavthængende grenværk på et stort træ. Og dér hænger han — i live men hjælpeløs — indtil Joab dræber ham ved at jage tre spyd i hans hjerte. — 2 Sam. 18:6-17.

¹³ Bliver David glad da han får at vide hvad der er sket med hans søn? Nej. Han går fortvivlet frem og tilbage, græder og klager: „Min søn Absalom, min søn, min søn Absalom! Gid det var mig der var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!“ (2 Sam. 18:24-33) Først da Joab går ind og taler med David, vågner han op af den tilstand som hans næsten overvældende sorg har bragt ham i. Hvilken tragisk afslutning på Absaloms liv! På grund af sine uhæmmede selviske ambitioner kæmpede han mod sin egen far — Jehovas salvede — og bragte derved ødelæggelse over sig selv. — 2 Sam. 19:1-8; Ordsp. 12:21; 24:21, 22.