Kong David og musik

EN DER ofte forbindes med musik på Bibelens tid, er David. Han var en bemærkelsesværdig mand der levede for cirka 3000 år siden. I virkeligheden stammer meget af det vi ved om musikken dengang, fra Bibelens beretning om det David foretog sig — lige fra han var ung hyrde til han blev konge og en dygtig organisator.

Gennem David kan vi lære en hel del om musik på Bibelens tid. Hvilke instrumenter spillede man på, og hvordan var de sange der blev sunget? Hvilken rolle spillede musikken i Davids liv og, i større målestok, hele Israels nation?

En fremragende musiker

David var bemærkelsesværdig ved både at være musiker og digter. Over halvdelen af salmerne i Bibelen tilskrives ham. Som dreng var han hyrde, og hans følsomme og modtagelige sind blev påvirket af den landlige idyl omkring Betlehem. Han kendte til de enkle glæder ved at lytte til rislende bække og til lammenes brægen når de hørte hans stemme. Bevæget af skønheden i „musikken“ i verden omkring ham tog han sin harpe og priste Gud i sang. Det må have været en storslået oplevelse at lytte til den musik David komponerede til Salme 23!

Som ung mand spillede David så smukt på harpe at man anbefalede ham over for kong Saul, og kongen tog ham i sin tjeneste. Når Saul blev ramt af indre kvaler og følelsesmæssig uro, kom David med sin harpe, og de melodier han sang og spillede, virkede beroligende på kongens hjerte. De dystre tanker som plagede Saul, forsvandt, og han faldt til ro. — 1 Samuel 16:16.

Men musik, som David elskede så højt, og som fyldte ham med glæde, kunne også give problemer. Engang da David og Saul vendte hjem efter at have slået filistrene, hørte kongen at man sang og spillede af glæde over sejren. Kvinderne sang: „Saul slog sine tusinder, og David sine titusinder.“ Af den grund blev Saul så vred og skinsyg at han „fra og med den dag så . . . på David med mistænksomhed“. — 1 Samuel 18:7-9.

Bevæget af musik

Davids guddommeligt inspirerede kompositioner var på mange måder fremragende. Hans sange omfatter både dybsindige salmer og hyrdedigte. Deres indhold spænder lige fra lovprisninger til historiske beretninger, fra glæde over vinhøsten til begejstring over den pomp og pragt man så ved paladsets indvielse, fra erindringer til udtryk for håb, fra anmodninger til bønfaldelse. (Se Salme 32; 23; 145; 8; 30; 38; 72; 51; 86 og overskrifterne). Da Saul og hans søn Jonatan døde, komponerede David en klagesang kaldet „Buen“, som begyndte med ordene: „Din pryd, Israel, ligger slagen på højene.“ Det var en sørgmodig sang. David vidste hvordan man, både i ord og ved at spille på harpe, kunne give udtryk for et bredt spektrum af følelser. — 2 Samuel 1:17-19.

David havde en sprudlende personlighed og elskede musik der var glad, livlig og meget rytmisk. Da han bragte pagtens ark til Zion, sprang og dansede han af alle kræfter for at fejre begivenheden. Bibelens beretning tyder på at musikken må have været yderst inciterende. Kan du se det for dig? Det førte til beskyldninger fra hans kone, Mikal. Men David var ligeglad. Han elskede Jehova, og denne musik som fyldte ham med så stor glæde, fik ham til at springe og danse for sin Gud. — 2 Samuel 6:14, 16, 21.

Og som om alt dette ikke var nok, udmærkede David sig også ved at udvikle nye musikinstrumenter. (2 Krønikebog 7:6) Alt i alt ser David ud til at have været en overordentlig talentfuld kunstner — han var instrumentmager, digter, komponist og udøvende musiker. Men David udrettede endnu større ting.

Sang og musik i templet

Kong David var den der organiserede sang og musik i Jehovas hus. Han satte Asaf, Heman og Jedutun (som formentlig også blev kaldt Etan) i spidsen for 4000 sangere og musikere, og til dem knyttede han yderligere 288 eksperter som underviste og førte tilsyn med resten af gruppen. De 4000 sangere og musikere var alle til stede i templet under de tre store årlige højtider. Man kan forestille sig hvor storslået deres sang og musik har lydt! — 1 Krønikebog 23:5; 25:1, 6, 7.