6. Hvordan blev David reddet af Jonatans loyale kærlighed?

⁶ Saul blev skinsyg på David over hans berømmelse som kriger og søgte at slå ham ihjel, men Jonatans loyale kærlighed reddede David. Beretningen lyder: „Men Sauls søn Jonatan syntes virkelig godt om David; så Jonatan fortalte David det og sagde: ’Min fader Saul søger at bringe død over dig; så vær nu på vagt i morgen tidlig, og hold dig skjult og gem dig.’“ Ved den lejlighed formildede Jonatan Saul og reddede derved Davids liv. Men Sauls fjendskab blussede atter op da „David drog ud og kæmpede mod filistrene og slog dem stort“. Endnu en gang besluttede han sig for at dræbe David, hvilket fik David til at flygte. — 1 Samuel 19:2-10.

8. Hvorfor mødtes Jonatan og David hemmeligt på en mark, og hvad skete der ved den lejlighed?

⁸ Men kong Saul var urokkelig i sin beslutning om at slå David ihjel. Han kastede endda et spyd efter sin egen søn Jonatan da denne talte Davids sag. Jonatan arrangerede derfor et hemmeligt møde med David på en mark. „Så faldt [David] ned med ansigtet mod jorden og bøjede sig tre gange. Derpå kyssede de hinanden og græd over hinanden, men David græd mest. Jonatan sagde da til David: ’Drag bort i fred, for vi har svoret, begge to, ved Jehovas navn og sagt: „Måtte Jehova være mellem mig og dig og mellem mit afkom og dit afkom for stedse.“’“ Derefter skiltes de, og David blev flygtning i Zifs ørken. — 1 Samuel 20:41, 42.

9, 10. (a) Hvordan opmuntrede Jonatan David ved det møde der muligvis var deres sidste? (b) Hvilken klagesang skrev David ved Jonatans og Sauls død, og hvordan lyder sangens klimaks?

⁹ Jonatan fortsatte kærligt med at opmuntre David. Beretningen fortæller: „Sauls søn Jonatan brød nu op og tog af sted til David i Horesj og styrkede hans hånd ved Gud. Han sagde desuden til ham: ’Vær ikke bange, for min fader Sauls hånd vil ikke få fat i dig, og du er den der vil blive konge over Israel, mens jeg vil blive nummer to efter dig; og det ved min fader Saul også godt.’ Derpå sluttede de begge en pagt for Jehovas ansigt.“ — 1 Samuel 23:15-18.