Jehovas barmhjertighed hjælper os til ikke at fortvivle

„Vis mig din gunst, Gud, i din loyale hengivenhed. Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed.“ — SALME 51:1.

1, 2. Hvilken indvirkning kan det at begå en alvorlig synd have på en tjener for Jehova?

MAN kan ikke ustraffet overtræde Jehovas lov. Det erfarer man hvis man begår en alvorlig synd mod Gud. Selv om vi har tjent Jehova trofast i mange år, kan det at overtræde hans lov forårsage megen bekymring eller dyb depression. Vi føler måske at Jehova har forladt os og at vi ikke længere er værdige til at tjene ham. Vores synd kan forekomme os som en tæt sky der spærrer for Guds gunsts lys.

² Kong David af Israel befandt sig på et tidspunkt i netop denne situation. Hvordan gik det til?

Fejltrin kan føre til alvorlig synd

3, 4. Hvad skete der med kong David på et tidspunkt hvor det gik ham godt?

³ David elskede Gud, men begik nogle fejltrin der førte alvorlige synder med sig. (Jævnfør Galaterbrevet 6:1.) Dette kan ske for ethvert ufuldkomment menneske, især hvis vedkommende udøver myndighed over andre. David havde fremgang som konge og fik magt og berømmelse. Hvem vovede at betvivle hans ord? Dygtige tjenere lystrede hans mindste vink, og folket var glad for at adlyde ham. Men David syndede ved at tage sig mange hustruer og ved at holde folketælling. — 5 Mosebog 17:14-20; 1 Krønikebog 21:1.

⁴ Mens David havde materiel fremgang begik han nogle alvorlige synder mod Gud og mennesker. Den ene synd førte den anden med sig som et kædemønster udtænkt af Satan. Mens israelitterne var i krig mod ammonitterne, betragtede David fra taget af sit hus Urias’ smukke hustru, Batseba, mens hun badede sig. Urias var i krig, og David lod derfor kvinden hente til sit palads og begik ægteskabsbrud med hende. Forestil dig hvor chokeret han må være blevet da han senere fik at vide at hun var gravid! David sendte bud efter Urias i håb om at han ville tilbringe natten hos Batseba og tro at barnet var hans eget. Men selv om David drak Urias fuld, nægtede han at sove hos hende. David blev nu desperat og gav i hemmelighed hærføreren Joab ordre til at anbringe Urias i frontlinjen, hvor han med sikkerhed ville dø. Urias blev dræbt i kamp, og hans hustru holdt den sædvanlige sørgetid over ham. Derefter giftede David sig med hende før folket blev klar over at hun var gravid. — 2 Samuel 11:1-27.

5. Hvad skete der efter at David havde syndet med Batseba, og hvilken virkning havde hans synder på ham?

⁵ Gennem profeten Natan afslørede Gud Davids synd og sagde: „Jeg lader ulykken rejse sig mod dig fra dit eget hus.“ I overensstemmelse hermed døde det barn Batseba fødte. (2 Samuel 12:1-23) Davids førstefødte søn, Amnon, voldtog sin halvsøster Tamar og blev myrdet af hendes helbroder Absalom. (2 Samuel 13:1-33) Absalom forsøgte at tilrane sig tronen og vanærede sin fader ved at stå i forhold til hans medhustruer. (2 Samuel 15:1–16:22) En borgerkrig resulterede i Absaloms død og yderligere sorg for David. (2 Samuel 18:1-33) Davids synder gjorde ham ydmyg og fik ham til at indse nødvendigheden af at holde sig nær til sin barmhjertige Gud. Hvis vi skulle synde, lad os da ydmygt ændre sind og komme nær til Jehova. — Jævnfør Jakob 4:8.

6. Hvorfor var kong Davids syndeskyld særlig stor?

⁶ Noget der gjorde Davids syndeskyld særlig stor, var at han var hersker i Israel og udmærket kendte Jehovas lov. (5 Mosebog 17:18-20) Han var ikke en ægyptisk farao eller en babylonisk konge der manglede denne kundskab og som måske rent vanemæssigt gjorde noget som Gud misbilligede. (Jævnfør Efeserbrevet 2:12; 4:18.) David tilhørte en nation der var indviet til Jehova, og han vidste at ægteskabsbrud og mord var alvorlige synder. (2 Mosebog 20:13, 14) Kristne kender også Guds lov. Men ligesom David overtræder nogle den på grund af deres nedarvede syndighed, menneskelig svaghed eller fordi de giver efter for fristelse. Hvis dette skulle ske for nogen af os, behøver vi ikke at forblive i en formørket tilstand der slører vort åndelige udsyn og gør os dybt fortvivlede.

Det hjælper at bekende sine synder

7, 8. (a) Hvordan gik det David da han forsøgte at skjule sine synder? (b) Hvorfor bør man bekende og opgive sin synd?

⁷ Hvis vi har gjort os skyldige i alvorlige overtrædelser af Guds lov, har vi måske svært ved at bekende vore synder, selv over for Jehova. Hvad kan følgen blive? I Salme 32 sagde David: „Da jeg tav stille [i stedet for at bekende], hensmuldrede mine knogler ved min stønnen dagen lang. For dag og nat lå [Jehovas] hånd tungt på mig. Min livssaft forvandledes som i sommerens tørre hede.“ (Vers 3, 4) Det udmattede David da han selvrådigt forsøgte at skjule sin synd og undertrykke sin dårlige samvittighed. Bekymringerne tog så meget på hans kræfter at han følte sig som et tørkeramt træ uden den livsvigtige væde. Det kan meget vel have givet ham både fysiske og psykiske mén. Han mistede under alle omstændigheder glæden. Hvad bør vi gøre hvis vi befinder os i en lignende situation?

⁸ At bekende sine synder for Gud kan medføre at man bliver tilgivet og får det bedre. „Min synd gav jeg omsider til kende for dig, og min misgerning dækkede jeg ikke over,“ sang David. „Jeg sagde: ’Jeg bekender mine overtrædelser for Jehova.’ Og du tilgav min syndeskyld.“ (Salme 32:5) Er du foruroliget på grund af en skjult synd? Ville det så ikke være bedre at bekende den, opgive den og få Guds tilgivelse? Hvorfor ikke tilkalde menighedens ældste og søge åndelig lægedom? (Ordsprogene 28:13; Jakob 5:13-20) Man vil forstå at du har ændret sind, og med tiden kan du genvinde din kristne glæde. „Lykkelig er den hvis overtrædelse er tilgivet, hvis synd er dækket,“ sagde David. „Lykkelig er den mand som Jehova ikke tilregner hans misgerning, og i hvis ånd der ikke er svig.“ — Salme 32:1, 2.

9. Hvornår blev Salme 51 skrevet, og i hvilken anledning?

⁹ David og Batseba måtte stå Gud til regnskab for deres urette adfærd. De kunne være blevet slået ihjel på grund af deres synd, men Gud viste dem barmhjertighed. Han viste hovedsagelig David barmhjertighed på grund af pagten om Riget. (2 Samuel 7:11-16) At David angrede sine synder i forbindelse med Batseba fremgår af Salme 51. Denne bevægende salme blev komponeret af den angrende konge efter at profeten Natan havde gjort det klart for David at hans syndeskyld var meget stor. Det krævede mod af Natan at gøre David opmærksom på sine synder. I dag kræver det også mod af udnævnte, kristne ældste at gøre andre opmærksomme på deres synder. I stedet for at benægte anklagen og beordre Natan henrettet, gik kongen ydmygt til bekendelse. (2 Samuel 12:1-14) Salme 51 beskriver hvad han sagde til Gud i bøn i forbindelse med sine vanærende handlinger, og det er meget godt at meditere over denne salme under bøn, især hvis man har syndet og inderligt ønsker Jehovas barmhjertighed.

Vi står Gud til regnskab

10. Hvordan kunne David komme åndeligt på fode igen?

¹⁰ David søgte ikke at undskylde sin synd, men bad: „Vis mig din gunst, Gud, i din loyale hengivenhed. Slet mine overtrædelser i din store barmhjertighed.“ (Salme 51:1) Ved at synde havde David overtrådt de grænser Guds lov opstiller. Der var dog håb om at han ville komme åndeligt på fode igen hvis Gud i sin loyale hengivenhed viste ham sin gunst. At Gud tidligere havde vist stor barmhjertighed gav den angrende konge grund til at tro at hans Skaber ville slette hans overtrædelser.

11. Hvad var ofrene på forsoningsdagen et billede på, og hvad kræves der i dag for at opnå frelse?

¹¹ Ofrene på forsoningsdagen var et profetisk billede på at Jehova havde mulighed for at rense angrende mennesker for deres synd. I dag kan vi opnå hans barmhjertighed og tilgivelse på grundlag af vor tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. Hvis David, der kun havde forbilledet på dette offer i tanke, havde tillid til Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed, hvor meget mere bør Guds tjenere i dag da ikke have tro på den genløsning der er tilvejebragt for at de kan opnå frelse. — Romerne 5:8; Hebræerne 10:1.

12. Hvad vil det sige at synde, og hvordan betragtede David sin urette adfærd?

¹² I en bøn til Gud bad David: „Vask mig grundigt ren for min misgerning, og rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje.“ (Salme 51:2, 3) At synde vil sige at ramme ved siden af målet i forbindelse med Jehovas normer. Det havde David bestemt gjort. Men han var ikke som den morder eller ægteskabsbryder der er ligeglad med sin forbrydelse og kun er bekymret for om han har pådraget sig en sygdom eller hvilken straf han vil få. David elskede Jehova og hadede det der er ondt. (Salme 97:10) Han afskyede den synd han havde begået og ønskede at Gud fuldstændigt skulle rense ham for den. David var sig sine overtrædelser helt bevidst og var dybt bedrøvet over at han havde givet efter for sine syndige tilbøjeligheder. Han havde til stadighed sin synd for øje, for et gudfrygtigt menneskes dårlige samvittighed bliver ikke lettet før det har ændret sind, bekendt sin synd og opnået Jehovas tilgivelse.

13. Hvorfor kunne David sige at det alene var mod Gud han havde syndet?

¹³ David erkendte at han måtte stå Jehova til regnskab, og sagde: „Mod dig, mod dig alene har jeg syndet, og det der er ondt i dine øjne har jeg gjort — for at du kan være retfærdig når du taler, være udadlelig når du dømmer.“ (Salme 51:4) David havde overtrådt Guds love, bragt vanære over sit embede som konge og „handlet fuldstændig respektløst over for Jehova“, som han dermed bragte skændsel over. (2 Samuel 12:14; 2 Mosebog 20:13, 14, 17) Davids synder var også synder mod det israelitiske samfund og mod hans familie, på samme måde som en døbt kristen der synder i dag, volder den kristne menighed og sine nærmeste sorg og bekymring. Den angrende konge erkendte at han havde syndet mod mennesker, blandt andet Urias, men også at han havde et større strafansvar over for Gud. (Jævnfør Første Mosebog 39:7-9.) David erkendte at Jehovas dom ville være retfærdig. (Romerne 3:4) Det må kristne der har syndet også indse.

Formildende omstændigheder

14. Hvilke formildende omstændigheder henviste David til?

¹⁴ David forsøgte ikke at retfærdiggøre sig selv, men sagde dog: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ (Salme 51:5) David blev bragt til verden med sin brøde, og hans moder havde haft veer på grund af den nedarvede syndighed. (1 Mosebog 3:16; Romerne 5:12) Dermed ikke sagt at der er noget syndigt forbundet med det ægteskabelige samliv eller med undfangelse og fødsel, eftersom det var Gud selv der havde indstiftet ægteskabet og foranstaltet barnefødsler. David henviste heller ikke til en bestemt synd som hans moder havde begået. Han var undfanget i synd fordi hans forældre, ligesom alle andre ufuldkomne mennesker, var syndige. — Job 14:4.

15. Hvad bør vi ikke gøre, selv om Gud kan tage formildende omstændigheder i betragtning?

¹⁵ Hvis vi har syndet kan vi i en bøn til Gud henvise til eventuelle formildende omstændigheder der har ført til den forkerte adfærd. Men lad os ikke forvandle Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed eller benytte vor nedarvede syndighed som et røgslør vi kan gemme os bag, og undlade at påtage os ansvaret for vor synd. (Judas 3, 4) David erkendte at han selv bar ansvaret for at have næret urene tanker og for at have givet efter for fristelse. Lad os bede til at vi ikke giver efter når vi fristes, og lad os handle i overensstemmelse med vore bønner. — Mattæus 6:13.

Bed om at blive renset

16. Hvilken egenskab glæder Gud, og hvilken indvirkning bør det have på vores adfærd?

¹⁶ Nogle giver sig måske ud for at være ulastelige gudhengivne mennesker, men Gud ser ikke kun på det ydre. Han ser hvordan man er inderst inde. David sagde til Jehova: „Se! Sandfærdighed i de inderste tanker, det har du behag i; og måtte du i mit skjulte menneske lære mig visdom at kende.“ (Salme 51:6) David havde handlet svigefuldt og underfundigt ved at foranledige Urias’ død og forsøge at skjule kendsgerningerne i forbindelse med Batsebas graviditet. Han vidste imidlertid godt at Gud har behag i sandfærdighed og hellighed. Dette bør få os til at handle redeligt, for Jehova fordømmer dem der går krogveje. (Ordsprogene 3:32) David forstod også at hvis Gud ville ’lære ham visdom at kende’, ville han som en konge der havde ændret sind kunne efterleve Guds normer resten af sit liv.

17. Hvorfor bad David om at blive renset med isop?

¹⁷ Salmisten indså at han havde behov for Guds hjælp hvis han skulle overvinde sine syndige tilbøjeligheder, og bad derfor: „Måtte du rense mig for synd med isop, så jeg kan være ren; måtte du vaske mig, så jeg kan blive hvidere end sne.“ (Salme 51:7) Isopplanten (måske merian, Origanum maru) blev blandt andet brugt i forbindelse med den renselsesceremoni der var foreskrevet personer som havde været angrebet af spedalskhed. (3 Mosebog 14:2-7) Det var derfor et passende billede når David bad om at blive renset med isop. Tanken om renhed fremgår også af at han beder Jehova om at vaske ham så han kan blive fuldstændig ren, ja, hvidere end sne der ikke er forurenet af sod eller andre urenheder. (Esajas 1:18) Hvis vi har samvittighedskvaler over en synd vi har begået, lad os da vise at vi tror på at Gud på grundlag af Jesu genløsningsoffer kan rense os, hvis vi ændrer sind og søger hans tilgivelse.

Bed om et godt forhold til Gud

18. Hvordan havde David det før han ændrede sind og bekendte sin synd, og hvordan kan vor viden herom være en hjælp i dag?

¹⁸ Enhver kristen der har haft dårlig samvittighed kan forstå Davids ord: „Måtte du [Jehova] lade mig høre glæde og fryd, så de knogler du knuste kan juble.“ (Salme 51:8) Før David ændrede sind og bekendte sine synder, havde han det elendigt på grund af sin dårlige samvittighed. Han kunne ikke engang nyde de frydesange som dygtige sangere og musikere fremførte. Guds mishag smertede David så meget at han følte det som om hans knogler var blevet knust. Han længtes efter at opnå tilgivelse og åndelig lægedom og at genvinde den glæde han før havde haft. Den synder der i dag ændrer sind, har også behov for Jehovas tilgivelse for at genvinde den glæde han havde før han gjorde noget der bragte hans forhold til Gud i fare. Når den der ændrer sind, igen erfarer „hellig ånds glæde“, viser det at Jehova har tilgivet ham og elsker ham. (1 Thessaloniker 1:6) Dette er en stor trøst.

19. Hvordan ville det påvirke David hvis Gud slettede alle hans misgerninger?

¹⁹ David bad endvidere: „Skjul dit ansigt for mine synder, og slet alle mine misgerninger.“ (Salme 51:9) Man kan ikke forvente at Jehova vil godkende synd. David bad ham derfor skjule sit ansigt for kongens synder. Han bad også Gud om at slette alle hans misgerninger og fjerne al hans uretfærdighed. Hvis blot Jehova ville gøre dette, ville Davids humør blive bedre og hans samvittighed blive lettet. Det ville fortælle den angrende konge at hans kærlige Gud havde tilgivet ham.

Hvad hvis man har syndet?

20. Hvad opfordres alle kristne der har syndet alvorligt, til?

²⁰ Salme 51 viser at alle de af Jehovas indviede tjenere der har begået en alvorlig synd men som ændrer sind, tillidsfuldt kan bede ham om at vise dem sin gunst og rense dem for deres synd. Hvis du som kristen har syndet alvorligt, hvorfor så ikke i en ydmyg bøn bede vor himmelske Fader om tilgivelse? Erkend at du har brug for Guds hjælp for at kunne stå som godkendt for ham, og bed ham om at lade dig genvinde glæden. Kristne der ændrer sind kan fortrøstningsfuldt rette sådanne bønner til Jehova, „for han vil tilgive i rigt mål“. (Esajas 55:7; Salme 103:10-14) Man bør også henvende sig til menighedens ældste så de kan yde den nødvendige åndelige hjælp. — Jakob 5:13-15.

21. Hvad skal vi se på i den næste artikel?

²¹ Jehovas barmhjertighed hjælper os til ikke at fortvivle. Men lad os se hvilke andre inderlige bønner David rettede til Gud som beskrevet i Salme 51. Det vil vise os at Jehova ikke ringeagter et sønderbrudt hjerte.

Jehova ringeagter ikke et sønderbrudt hjerte

„Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ — SALME 51:17.

1. Hvordan betragter Jehova dem af sine tilbedere der begår alvorlige synder men som ændrer sind?

JEHOVA kan ’spærre adgangen til sig med en sky, så ingen bøn kan gå igennem’. (Klagesangene 3:44) Men han ønsker at hans folk skal have adgang til ham. Selv hvis en af hans tilbedere skulle begå en alvorlig synd, husker vor himmelske Fader det gode vedkommende har gjort hvis han ændrer sind. Derfor kunne apostelen Paulus sige til sine medkristne: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebræerne 6:10.

2, 3. Hvad bør kristne ældste have i tanke når de har at gøre med trosfæller der har syndet?

² Kristne ældste bør heller ikke lade mange års trofast tjeneste for Gud ude af betragtning. Dette omfatter også den hellige tjeneste som er ydet af nogle der begår et fejltrin eller en alvorlig synd men som ændrer sind. Kristne hyrder er interesserede i hele Guds hjords åndelige velfærd. — Galaterne 6:1, 2.

³ En overtræder der ændrer sind har behov for Jehovas barmhjertighed. Men der kræves mere. Dette fremgår af Davids ord i Salme 51:10-19.

Nødvendigt med et rent hjerte

4. Hvorfor bad David om at få et rent hjerte og en ny ånd?

⁴ Hvad har en indviet kristen der er åndeligt syg behov for, ud over Jehovas barmhjertighed og tilgivelse? David bad: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre.“ (Salme 51:10) David bad åbenbart denne bøn fordi han indså at hans hjerte stadig lå under for tilbøjeligheden til at synde alvorligt. Vi har måske ikke begået synder der svarer til dem David begik i forbindelse med Batseba og Urias, men vi har behov for Jehovas hjælp til at undgå at give efter for fristelser til at begå alvorlige overtrædelser. Vi kan også have behov for Guds hjælp til at fjerne sådanne syndige tilbøjeligheder som begær og had fra vort hjerte — overtrædelser der er beslægtede med tyveri og mord. — Kolossenserne 3:5, 6; 1 Johannes 3:15.

5. (a) Hvad vil det sige at have et rent hjerte? (b) Hvad ønskede David da han bad om at få en ny ånd?

⁵ Jehova kræver at hans tjenere har „et rent hjerte“, hvilket vil sige et rent motiv. David indså at han ikke havde haft en sådan renhed og bad derfor Gud om at rense hans hjerte og bringe det i overensstemmelse med sine normer. Salmisten ønskede også at få en ny og fast ånd, hvilket vil sige en ny indre drivkraft. Han havde behov for en ånd der ville hjælpe ham til at modstå fristelser og overholde Jehovas love og principper.

Vigtigt at have den hellige ånd

6. Hvorfor bad David Jehova om ikke tage sin hellige ånd fra ham?

⁶ I fortvivlelse over vore fejltrin og vor forkerte adfærd kunne vi føle at Gud står i begreb med at forkaste os og tage sin hellige ånd, sin virksomme kraft, fra os. Sådan følte David det, for han bønfaldt Jehova: „Kast mig ikke bort fra dit ansigt; og tag ikke din hellige ånd fra mig.“ (Salme 51:11) David var ydmyg og sønderknust og følte ikke længere at han var værdig til at tjene Jehova på grund af sin synd. At blive kastet bort fra Guds ansigt betyder at man mister hans gunst, hjælp og velsignelse. Hvis David skulle komme åndeligt på fode igen måtte han have Jehovas hellige ånd. Når kongen havde Guds ånd kunne han i bøn søge hans ledelse så han kunne behage Jehova, herske med visdom og undgå at synde. David erkendte at han havde syndet mod Ophavet til den hellige ånd og bønfaldt derfor Jehova om ikke at tage sin ånd fra ham.

7. Hvorfor bør vi bede om hellig ånd og vogte os for at bedrøve den?

⁷ Hvad med os? Vi bør også bede om hellig ånd og ikke bedrøve den ved at undlade at følge dens ledelse. (Lukas 11:13; Efeserne 4:30) I modsat fald kunne vi miste ånden og dermed være ude af stand til at vise åndens frugt: kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. Hvis vi bliver ved med at synde uden at ændre sind, vil Jehova tage sin hellige ånd fra os.

Glæde over frelsen

8. Hvad må vi gøre hvis vi synder men ønsker at erfare frelsens glæde?

⁸ En synder der ændrer sind og kommer åndeligt på fode igen, kan atter glæde sig over Jehovas frelsesforanstaltning. David længtes efter dette og bad derfor: „Lad mig atter glædes over din frelse, og lad en villig ånd støtte mig.“ (Salme 51:12) David glædede sig over det sikre håb om Jehova Guds frelse. (Salme 3:8) Efter at David havde syndet, søgte han atter at genvinde glæden over frelsen fra Gud. Senere tilvejebragte Jehova frelse gennem sin søn Jesu Kristi genløsningsoffer. Hvis vi som Guds indviede tjenere begår en alvorlig overtrædelse men atter ønsker at erfare glæden over Guds frelse, må vi ændre sind og ophøre med vor synd så det ikke ender med at vi synder mod den hellige ånd. — Mattæus 12:31, 32; Hebræerne 6:4-6.

9. Hvad var Davids ønske da han bad Gud om at lade ’en villig ånd støtte ham’?

⁹ David bad Jehova om at lade ’en villig ånd støtte ham’. Tilsyneladende hentyder dette til Davids egen indre drivkraft, snarere end til Guds hellige ånd eller til Guds ønske om at hjælpe. David ønskede at Gud skulle støtte ham ved at indgive ham ønsket om at gøre hvad der var ret og ikke mere give efter for synden. Jehova Gud støtter vedblivende sine tjenere og rejser alle op der er nedbøjede af forskellige prøvelser. (Salme 145:14) Det er en stor trøst at vide dette, især hvis vi har syndet men angrer og ønsker at tjene Jehova trofast fra nu af.

Hvad kunne David lære overtrædere?

10, 11. (a) Hvad kunne David lære overtrædere i Israel? (b) Hvad måtte David selv gøre før han kunne belære overtrædere?

¹⁰ Hvis Gud tillod det, ville David uselvisk vise sin værdsættelse af Jehovas barmhjertighed ved at gøre noget som ville gavne andre. Den angrende konge sagde dernæst i bøn til Jehova: „Jeg vil lære overtrædere dine veje, så endog syndere vender om til dig.“ (Salme 51:13) Hvordan kunne synderen David belære overtrædere om Guds love? Hvad kunne han sige til dem? Og hvad godt kunne det udrette?

¹¹ Når David underviste syndere i Israel om Jehovas veje for at få dem til at vende om fra det onde, kunne han pege på hvor forkert det er at synde, hvad det indebærer at ændre sind og hvordan man kan opnå Guds tilgivelse. Eftersom David havde mærket de smertelige følger af Jehovas mishag og en dårlig samvittighed, kunne han uden tvivl være en medfølende lærer og hjælpe sønderknuste syndere. Han kunne selvfølgelig først henvise til sit eget eksempel efter at han selv havde rettet sig ind efter Jehovas normer og fået hans tilgivelse, for de der nægter at underordne sig Guds krav har ingen ret til at ’opregne Guds forordninger’. — Salme 50:16, 17.

12. Hvordan gavnede det David at vide at Gud havde befriet ham for blodskyld?

¹² David giver også udtryk for sine beslutninger med disse ord: „Befri mig for blodskyld, Gud, du min frelses Gud, så min tunge kan råbe af glæde om din retfærdighed.“ (Salme 51:14) Hvis man pådrog sig blodskyld var man dødsdømt. (1 Mosebog 9:5, 6) Det ville derfor give David fred i sind og hjerte at vide at hans frelses Gud havde befriet ham for blodskyld i forbindelse med Urias’ død. Hans tunge kunne derfor med glæde synge om Guds retfærdighed, ikke hans egen. (Prædikeren 7:20; Romerne 3:10) David kunne ikke slette sin umoralitet eller bringe Urias tilbage fra graven, lige så lidt som en person i dag kan give den han har forført sin renhed igen, eller den han har dræbt livet tilbage. Er dette ikke værd at huske når vi fristes? Vi bør vise stor værdsættelse af den barmhjertighed Jehova i sin retfærdighed viser os. Vores værdsættelse bør få os til at lede andre hen til denne Kilde til retfærdighed og tilgivelse.

13. Hvad skal der til før en synder med rette kan åbne sine læber og prise Jehova?

¹³ Ingen synder kan med rette åbne sine læber og prise Jehova, medmindre Gud i sin barmhjertighed så at sige åbner dem og lader dem forkynde hans sandhed. Det er grunden til at David sang: „Jehova, måtte du åbne mine læber, så min mund kan forkynde din pris.“ (Salme 51:15) På grund af Guds tilgivelse fik David lettet sin samvittighed. Dette tilskyndede ham til at lære overtrædere Jehovas veje, og han kunne åbent prise Ham. Alle der ligesom David har fået deres synder tilgivet, bør værdsætte den ufortjente godhed Jehova har vist dem, og de bør benytte sig af enhver lejlighed til at fortælle om Guds sandhed og ’forkynde hans pris’. — Salme 43:3.

Bring Gud antagelige ofre

14. (a) Hvilke ofre skulle man bringe ifølge Lovpagten? (b) Hvorfor er det forkert at mene at man kan kompensere for en vedvarende uret adfærd ved at gøre godt?

¹⁴ Den indsigt David havde tilegnet sig, fik ham til at sige: „For du [Jehova] har ikke behag i slagtoffer — ellers ville jeg give det; brændoffer bryder du dig ikke om.“ (Salme 51:16) Ifølge Lovpagten skulle der ofres dyreofre til Gud. Men Davids synder, ægteskabsbrud og mord, var forbundet med dødsstraf og kunne ikke sones med sådanne ofre. I givet fald ville han ikke have sparet sig nogen anstrengelse for at bringe Jehova dyreofre. Men hvis ikke man af hjertet ændrer sind er ofre værdiløse. Det vil derfor være forkert at mene at man vedvarende kan give sig af med en uret adfærd og så kompensere for det ved at gøre godt.

15. Hvilken indstilling har en indviet Jehovas tjener med en sønderbrudt ånd?

¹⁵ David tilføjede: „Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) En synder der ændrer sind vil bringe Gud ofre i form af „en sønderbrudt ånd“. Vedkommende vil ikke have en stridbar indstilling. En indviet kristen der har en sønderbrudt ånd er i sit hjerte dybt bedrøvet over sin synd. Han er ydmyg fordi han mærker Guds misbilligelse, og han er villig til at gøre alt for igen at opnå Guds gunst. Vi kan ikke give Gud noget af værdi før vi angrer vore synder og af hjertet tjener ham med udelt hengivenhed. — Nahum 1:2.

16. Hvordan betragter Gud den der er sønderknust over at have syndet?

¹⁶ Gud afviser ikke et offer i form af et sønderbrudt og knust hjerte. Lad os derfor ikke fortvivle, uanset hvilke vanskeligheder vi som hans folk kommer ud for. Hvis vi er snublet på vejen der fører til livet og vort hjerte råber til Gud om barmhjertighed, er alt ikke tabt. Selv hvis vi har begået en alvorlig synd, vil Jehova ikke afvise vort sønderbrudte hjerte hvis vi ændrer sind. Han vil tilgive os på baggrund af Kristi genløsningsoffer og lade os genvinde sin gunst. (Esajas 57:15; Hebræerne 4:16; 1 Johannes 2:1) Ligesom David bør vi imidlertid bede om at genvinde Guds gunst og ikke om at slippe for den nødvendige retledning eller irettesættelse. Gud tilgav David, men han tugtede ham også. — 2 Samuel 12:11-14.

Bekymring for den rene tilbedelse

17. Hvad bør syndere gøre, ud over at bede Gud om tilgivelse?

¹⁷ Hvis vi har begået en alvorlig synd vil det uden tvivl bekymre os dybt, og et sønderknust hjerte vil få os til at bede Gud om tilgivelse. Men lad os også bede for andre. David så frem til igen at kunne tilbede Gud på antagelig vis, men hans salme viser at han ikke glemte at bede for andre. Den indeholder denne bøn til Jehova: „Gør i din velvilje godt mod Zion; måtte du bygge Jerusalems mure.“ — Salme 51:18.

18. Hvorfor bad den angrende David for Zion?

¹⁸ Ja, David så frem til igen at eje Guds gunst. Men den ydmyge salmist bad også om at Gud i sin velvilje ville gøre godt mod Zion, Israels hovedstad, Jerusalem, hvor David havde håbet at bygge Guds tempel. Davids alvorlige synder havde været en trussel mod hele nationen, for folket kunne være kommet til at lide på grund af kongens urette adfærd. (Jævnfør Anden Samuelsbog, kapitel 24.) Hans synder havde i virkeligheden svækket „Jerusalems mure“ så der nu var behov for at genopbygge dem.

19. Hvis vi har syndet men er blevet tilgivet, hvad vil det da være passende at bede om?

¹⁹ Hvis vi har syndet alvorligt men har erfaret Guds tilgivelse, vil det være passende at vi beder ham om på en eller anden måde at gøre den skade god igen som vor handlemåde har forvoldt. Vi har måske bragt skam over hans hellige navn, skadet menigheden og været til sorg for vores familie. Vor kærlige himmelske Fader kan fjerne enhver forsmædelse der er blevet bragt over hans navn, opbygge menigheden med sin hellige ånd og trøste dem af vore kære der elsker og tjener ham. Helligelsen af Jehovas navn og hans folks velfærd bør altid ligge os på sinde, uanset om vi har syndet eller ej. — Mattæus 6:9.

20. Under hvilke omstændigheder ville Jehova med glæde tage imod Israels ofre?

²⁰ Hvad mere ville der ske hvis Jehova genopbyggede Zions mure? Davids sang til Jehova lød: „Da vil du finde behag i retfærdigheds ofre, brændoffer og heloffer; da skal der ofres tyre på dit alter.“ (Salme 51:19) David nærede et oprigtigt ønske om at han og nationen måtte mærke Guds gunst så de kunne tilbede ham på antagelig vis. Så ville Gud glæde sig over deres brændofre og helofre, fordi de blev bragt af et indviet og oprigtigt folk der havde ændret sind og som nød hans gunst. Af taknemmelighed over Jehovas barmhjertighed ville de ofre tyre på hans alter, de bedste og kostbareste ofre. I dag ærer vi Jehova ved at give ham det bedste af det vi ejer. Disse ofre omfatter „vore læbers tyre“, hvilket vil sige lovprisningsofre til vor barmhjertige Gud, Jehova. — Hoseas 14:2; Hebræerne 13:15.

Jehova hører vore råb

21, 22. Hvad kan vi lære af Salme 51?

²¹ Davids inderlige bøn i Salme 51 viser at vi oprigtigt bør angre vore synder. Salmen indeholder endvidere en klar vejledning som er til gavn for os. Hvis vi synder men ændrer sind, kan vi have tillid til at Gud vil vise os barmhjertighed. Vi bør dog først og fremmest tænke på den forsmædelse vi måtte have bragt over Jehovas navn. (Vers 1-4) Vi kan ligesom David bede vor himmelske Fader om at vise os barmhjertighed og henvise til vor nedarvede syndighed. (Vers 5) Vi bør tale sandhed, og vi må søge visdommen fra Gud. (Vers 6) Hvis vi har syndet bør vi bede Jehova om at rense os og give os et rent hjerte og en fast ånd. — Vers 7-10.

²² Salme 51 viser endvidere at vi aldrig bør lade os forhærde i synden. Gør vi det, vil Gud tage sin hellige ånd eller virksomme kraft fra os. Når vi har Guds ånd vil det imidlertid være muligt for os at lære andre om hans veje. (Vers 11-13) Hvis vi synder men ændrer sind vil Jehova lade os fortsætte med at prise ham, eftersom han aldrig ringeagter et sønderbrudt og knust hjerte. (Vers 14-17) Denne salme viser os desuden at vi ikke kun bør bede angående os selv. Vi bør også bede om at alle der deltager i den rene tilbedelse af Jehova må blive velsignet og forblive åndeligt stærke. — Vers 18, 19.

23. Hvorfor bør Salme 51 gøre os modige og optimistiske?

²³ Denne bevægende salme af David bør motivere os til at være modige og optimistiske. Den hjælper os til at forstå at vi ikke bør mene at alt er tabt hvis vi begår en synd. Hvis vi ændrer sind kan Jehovas barmhjertighed hjælpe os til ikke at fortvivle. Hvis vi angrer og er vor kærlige himmelske Fader helt hengivne, vil han høre os når vi trygler ham om barmhjertighed. Det er en stor trøst at vide at Jehova ikke ringeagter et sønderbrudt hjerte.