-
’Dine planer vil stå fast’Vagttårnet – 2007 | 15. maj
-
-
SALMISTEN David komponerede en sang hvori han bad: „Skab mig et rent hjerte, Gud, og giv en ny, en fast ånd i mit indre. Lad mig atter glædes over din frelse, og lad en villig ånd støtte mig.“ (Salme 51:10, 12) Her bad den angrende David, efter at have begået ægteskabsbrud med Batseba, Jehova om at rense hans hjerte og give ham en ny ånd, eller indre drivkraft, så han ville gøre det der var ret.
Skaber Jehova ligefrem et nyt hjerte i os, og giver han os en ny og villig ånd? Eller skal vi selv stræbe efter at få et rent hjerte og vogte det? „Jehova er den der ransager hjerter“, men i hvilket omfang griber han ind i hvad der foregår i vores indre? (Ordsprogene 17:3; Jeremias 17:10) I hvor høj grad øver han indflydelse på vores liv, motiver og handlinger?
-
-
’Dine planer vil stå fast’Vagttårnet – 2007 | 15. maj
-
-
Hvem skal „ordne hjertets tanker“?
„At ordne hjertets tanker hører mennesket til,“ står der i Ordsprogene 16:1a. Det er tydeligvis os selv der har ansvar for „at ordne hjertets tanker“. Jehova udvirker ikke mirakuløse forandringer i vores hjerte, og han indgiver heller ikke en villig ånd i os. Vi må selv gøre en indsats for at få nøjagtig kundskab om hans ord, Bibelen, grunde over det vi lærer, og bringe vores tanker i harmoni med hans. — Ordsprogene 2:10, 11.
At David bad om „et rent hjerte“ og ’en ny ånd’ viser imidlertid at han erkendte sine syndige tilbøjeligheder, og at han havde brug for Guds hjælp til at rense sit hjerte. Eftersom vi er ufuldkomne, kan vi blive fristet til at gøre „kødets gerninger“. (Galaterne 5:19-21) Hvis vi skal kunne „gøre [vores] lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen“, må vi have hjælp fra Jehova. (Kolossenserne 3:5) For at kunne undgå at give efter for fristelser og for at kunne fjerne syndige tilbøjeligheder fra vores hjerte er det meget vigtigt at vi beder om Guds hjælp!
-