Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bliv ved med at vise hinanden inderlig omsorg
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Januar
    • JONATAN OG DAVID – KNYTTET SAMMEN I ET NÆRT VENSKAB

      6. Beskriv det forhold Jonatan og David havde til hinanden.

      6 I Bibelen kan vi læse om ufuldkomne mennesker der viste andre inderlig omsorg. Tænk for eksempel på Jonatan og David. Bibelen siger: “Jonatan og David [blev] nære venner, og Jonatan elskede ham som sig selv.” (1. Sam. 18:1) David var blevet salvet til at overtage tronen efter Saul. Det gjorde Saul jaloux, og han prøvede at slå David ihjel. Men Sauls søn Jonatan støttede ikke sin fars hadefulde forsøg på at rydde David af vejen. Jonatan og David lovede at de altid ville støtte hinanden og holde fast ved deres venskab. – 1. Sam. 20:42.

      David lytter mens Jonatan taler til ham.

      Stor aldersforskel afholdt ikke Jonatan og David fra at blive nære venner (Se paragraf 6-9)

      7. Hvad kunne have afholdt Jonatan og David fra at blive venner?

      7 Det stærke bånd der var mellem Jonatan og David, bliver endnu mere bemærkelsesværdigt når vi tænker på nogle af de ting der kunne have afholdt dem fra at blive venner. For eksempel var Jonatan omkring 30 år ældre end David. Derfor kunne han nemt have tænkt at han ikke havde noget tilfælles med en der var så ung og uerfaren. Men Jonatan havde stor respekt for David og tænkte aldrig at han var mindre værd.

      8. Hvorfor tror du at Jonatan var sådan en god ven?

      8 Jonatan kunne være blevet jaloux på David. Som kongens søn kunne han have insisteret på at han var berettiget til at arve tronen. (1. Sam. 20:31) Men Jonatan var ydmyg, og han var loyal mod Jehova. Derfor støttede han helt og fuldt Jehovas beslutning om at David skulle være den næste konge. Han var også loyal mod David, selvom det gjorde Saul rasende. – 1. Sam. 20:32-34.

      9. Betragtede Jonatan David som sin rival? Forklar.

      9 Jonatan elskede David, og derfor betragtede han ham ikke som en rival. Jonatan var en dygtig bueskytte og en modig kriger. Han og hans far, Saul, havde ry for at være “hurtigere end ørne” og “stærkere end løver”. (2. Sam. 1:22, 23) Jonatan kunne altså nemt have pralet af sine egne imponerende præstationer, men han havde ikke behov for at fremhæve sig selv. Han glædede sig derimod over andres succes. Jonatan beundrede David for hans mod og tillid til Jehova. Faktisk var det efter at David havde dræbt Goliat, at Jonatan begyndte at elske ham som sig selv.

  • Bliv ved med at vise hinanden inderlig omsorg
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Januar
    • En ung ældste taler ved et ældstemøde mens mere erfarne ældste lytter.

      Yngre og ældre ældstebrødre kan sagtens blive nære venner med hinanden (Se paragraf 12)

      12. Hvordan kan vi få større kærlighed til vores brødre og søstre?

      12 Hvad kan vi gøre for at få større kærlighed til vores trosfæller? Når vi lærer vores brødre og søstre bedre at kende, vil vi nemmere kunne forstå dem og vise dem inderlig omsorg. Alder og baggrund behøver ikke at være en hindring. Husk at Jonatan var omkring 30 år ældre end David, og alligevel blev de nære venner. Kunne du tage initiativ til at lære nogen i din menighed som er yngre eller ældre end dig, bedre at kende? Ved at gøre det viser du at du ‘elsker hele brodersamfundet’. – 1. Pet. 2:17.

      Se paragraf 12b

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del