Efter at have bragt ofre for at skaffe sig Guds velsignelse over sit styre fik han ydermere støtte af en af sin faders mest ansete rådgivere, Akitofel. Mange gik nu over på Absaloms parti. — 2Sa 15:7-12.

Efter råd fra Akitofel gik Absalom i fuld offentlighed ind til sin faders medhustruer som bevis på at bruddet mellem ham og David var fuldstændigt, og at han var fast besluttet på at holde fast ved kongemagten. (2Sa 16:15-23)

Akitofel rådede nu ivrigt Absalom til at give ham myndighed over en troppestyrke der skulle forfølge David samme nat for at gøre det af med ham før han fik tid til at organisere sine styrker. Det tiltalte Absalom, men han fandt det alligevel klogt at høre Husjajs mening først. Husjaj, der vidste at David havde brug for at vinde tid, malede et levende billede af situationen for Absalom, måske for at spille på den omstændighed at Absalom ikke ejede sandt mod (indtil nu havde han vist mere hovmod og snuhed end mandigt mod), men sikkert også for at appellere til Absaloms forfængelighed. Husjaj anbefalede at man først tog sig tid til at samle en overvældende militærstyrke der skulle stilles under Absaloms egen kommando. Ved Jehovas ledelse blev Husjajs råd fulgt. Akitofel, der åbenbart indså at Absaloms oprør var en tabt sag, begik selvmord. — 2Sa 17:1-14, 23.