Også David, der var konge i det gamle Israel, kom som ung mand ud for prøvelser. I flere år var han tvunget til at leve som fredløs, jaget som et dyr af kong Saul. Davids liv var konstant i fare. Ved en lejlighed kom han til præsten Ahimelek for at skaffe noget mad. (1 Samuel 21:1-7) Da Saul fandt ud af at Ahimelek havde hjulpet David, beordrede han ikke alene Ahimelek, men også alle de andre præster og deres familier, henrettet. (1 Samuel 22:12-19) Forestil dig hvilken smerte David må have følt ved tanken om at han indirekte havde forårsaget denne tragedie.

David blev heller ikke ved med at være vred på kong Saul. Ved to lejligheder havde David haft mulighed for at dræbe Saul. Men da hans mænd opfordrede ham til at gøre det, sagde David: „Det [kunne] aldrig falde mig ind at handle sådan mod min herre, mod Jehovas salvede, at række min hånd ud imod ham; for han er Jehovas salvede.“ David lagde sagen i Jehovas hånd og sagde til sine mænd: „Så sandt Jehova lever, vil Jehova selv tilføje ham et slag, eller hans dag vil komme og han må dø, eller han drager i krig og bliver revet bort.“ Senere skrev David endda en klagesang over Sauls og hans søn Jonatans død. David lod sig altså heller ikke opsluge af vrede. — 1 Samuel 24:3-6; 26:7-13; 2 Samuel 1:17-27.

I de år David levede som fredløs, fik han også det bedste ud af situationen. Mens han befandt sig i Parans Ørken, beskyttede han sammen med sine mænd Nabals hjorde mod omstrejfende røverbander. „De var en mur om os både nat og dag,“ sagde en af Nabals hyrder. (1 Samuel 25:16) Da David senere befandt sig i Ziklag, gjorde han indfald mod nogle byer som tilhørte Israels fjender mod syd, og sikrede derved Judas grænser. — 1 Samuel 27:8; 1 Krønikebog 12:20-22.

Vent på Jehova

Noget tredje vi kan lære, er at vente på Jehova i stedet for at ty til ubibelske metoder i håb om at ændre vores situation. Disciplen Jakob skrev: „Men lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jakob 1:4) Hvordan får udholdenheden „sit arbejde fuldendt“? Det gør den ved at man lader prøvelsen gå sin gang uden at forsøge at bringe den hurtigt til ophør ved hjælp af ubibelske metoder. Troen vil da blive prøvet og lutret, og dens styrkende kraft vil komme tydeligt til udtryk. Josef og David viste en sådan udholdenhed. De søgte ikke at løse deres problemer på en måde der kunne vække Jehovas mishag. I stedet bestræbte de sig for at få det bedste ud af deres situation. De ventede på Jehova, og det førte til store velsignelser for dem! De blev begge brugt af Jehova til at udfri og lede hans folk. — 1 Mosebog 41:39-41; 45:5; 2 Samuel 5:4, 5.

Jehova vil holde dig oppe

Det kan have en positiv indvirkning på os at grunde over hvordan bibelske personer som Josef og David forholdt sig til skuffelser og vanskelige situationer. Beretningerne om dem fylder ganske vist kun få sider i Bibelen, men deres prøvelser varede ved i mange år. Spørg dig selv: ’Hvordan lærte disse tjenere for Gud at acceptere deres omstændigheder? Hvordan bevarede de glæden? Hvilke egenskaber måtte de opdyrke?