Besluttet på at hjælpe børnene

I GÅR døde der 40.000 børn under fem år i udviklingslandene. I dag vil der dø 40.000 mere. Og i morgen endnu 40.000. De fleste af disse dødsfald kunne have været forhindret.

I årevis er denne situation blevet kaldt for „den tavse katastrofe“ fordi den i vidt omfang har unddraget sig verdens opmærksomhed. „Hvis der døde 40.000 sjældne natugler hver dag, ville der lyde et ramaskrig. Men nu dør der 40.000 børn, og det bliver knap nok bemærket,“ sagde amerikaneren Peter Teeley, som deltog ved FN’s Verdenskonference om Børn, der blev holdt i FN’s hovedkvarter i New York i 1990.

Nogle mener at konferencen vil kunne rette op på dette forhold. Der var højtstående embedsmænd fra 159 lande, deriblandt 71 statsoverhoveder, til stede. Tilsammen repræsenterede de 99 procent af verdens befolkning. Den almindelige holdning blev sammenfattet af Mikhail Gorbatjov, som sagde: „Menneskeheden kan ikke længere acceptere at der hvert år dør millioner af børn.“

Børn i krise

En dreng på 12 år slider i det 11 timer om dagen med at bryde sten i et indisk stenbrud. Han tjener ikke engang 5 kroner om dagen.

En pige på ti sælger sin krop i et bordel i Bangkok. Hun er der ikke fordi hun ønsker at være der. Hendes fader har solgt hende for 2200 kroner.

En ung tiårig soldat hjælper med at patruljere ved en vejspærring i et afrikansk land. På hans skulder hænger et maskingevær. Han fordriver tiden med at ryge marihuana.

SÅDANNE skæbner er alt for almindelige i udviklingslandene. Millioner af børn er i krise. Syv millioner børn lever i flygtningelejre. Andre 30 millioner er hjemløse. Og 80 millioner mellem 10 og 14 år udfører arbejde som hæmmer deres normale fysiske udvikling. Alene i dette årti vil mere end hundrede millioner dø på grund af mangel på føde, rent vand og sundhedspleje.

Her skal blot nævnes nogle få af de problemer som børn rundt om i verden må slås med.

Sygdom

Hver dag dør der cirka 8000 børn fordi de ikke er vaccineret mod sygdomme som mæslinger og kighoste. Derudover er der hver dag 7000 der dør fordi deres forældre ikke ved hvordan de skal forhindre dehydrering som følge af diarré. Andre 7000 dør fordi de ikke får livsnødvendig antibiotika mod åndedrætsinfektioner (pris: 5,50 kroner).

I årevis har der været medicin og behandlingsmetoder til rådighed hvormed man kan bekæmpe sygdomme som længe har plaget menneskeheden. Men de er ikke kommet de millioner til gavn der har brug for dem. I løbet af de sidste tyve år er omkring 100 millioner børn døde alene af diarré og luftvejssygdomme. „Det svarer til at man endelig havde fundet et middel mod kræft men ikke havde brugt det særlig meget i de sidste tyve år,“ siges der i UNICEF’s State of the World’s Children 1990.

Trods den triste situation er der sket fremskridt. For eksempel har UNICEF og WHO med held gennemført en omfattende vaccinationskampagne. I 1991 blev det bekendtgjort at 80 procent af alle børn i verden var blevet vaccineret imod de seks sygdomme man kan vaccinere imod — mæslinger, stivkrampe, difteritis, polio, tuberkulose og kighoste. I kombination med en indsats mod diarré har dette resulteret i at millioner af unge liv hvert år er blevet reddet.

I de senere år er der imidlertid dukket en anden sygdom op — AIDS — som truer med at ødelægge alle de fremskridt der i det sidste årti er gjort i Afrika for at øge børns overlevelseschancer. Man anslår at der i 90’erne vil dø 2,7 millioner børn af AIDS alene i Afrika. Inden år 2000 vil yderligere tre til fem millioner børn i Central- og Østafrika miste deres forældre som følge af AIDS.

Underernæring

Vi kender alle de tragiske billeder af sultende børn med skeletagtige legemer, opspilede maver og udtryksløse øjne. Og de udgør kun en brøkdel af alle de sultende børn. I ulandene går cirka 177 millioner børn — et ud af tre — sultne i seng. Og dette tal bliver stadig højere.

Vedvarende underernæring hæmmer børnenes mentale og fysiske udvikling. De fleste underernærede børn er spinkle, sløve, apatiske og matte i blikket. De leger mindre og lærer langsommere end velernærede børn. De er også mere modtagelige for infektioner, som hvert år er skyld i 14 millioner dødsfald blandt børn i ulandene.

Ligesom den moderne lægevidenskab har frembragt sygdomsbekæmpende medicin, er det muligt at producere føde nok til at mætte alle munde på jorden. Men der findes ingen lette løsninger på underernæringsproblemet. Man kan ikke fjerne det ved at sende nødforsyninger og vitaminpiller. Problemet skyldes trøstesløs armod, udbredt uvidenhed, forurenet vand, uhygiejniske forhold og mangel på landbrugsjord i fattigdomsramte områder.

Miljøproblemer

Det er børnene der rammes hårdest af den internationale miljøkrise. Tænk blot på luftforureningen. Et barn under tre år indånder forholdsmæssigt dobbelt så meget luft, og dermed dobbelt så meget forurening, som en voksen i hvile. Og eftersom børns nyrer, lever og enzymproduktion ikke er fuldt udviklet, er de dårligere i stand til at nedbryde forureningsstofferne.

Børn er derfor mere sårbare over for bly i benzin og gasser som kulilte, kvælstofilte og svovldioxid. Som følge heraf er der hvert år 4,2 millioner børn under fem år i ulandene der dør af infektioner i luftvejene. Mange af dem der overlever plages af åndedrætslidelser resten af livet.

Eftersom børn stadig vokser er det også værre for dem at få en underlødig kost end det er for voksne. I det ene land efter det andet er børnene de store tabere når skovene fældes, ørkenerne breder sig og udpint landbrugsjord eroderer og producerer færre og færre fødevarer. Alene i Afrika er omkring 39 millioner børn blevet hæmmet i deres vækst på grund af dårlig ernæring.

Mangelen på rent drikkevand forværrer problemet. Det er kun halvdelen af alle børn i den tredje verden som har adgang til rent drikkevand, og endnu færre har adgang til sanitære faciliteter.

Krig

Før i tiden var de fleste krigsofre soldater. Sådan er det ikke længere. Siden den anden verdenskrig har 80 procent af de 20 millioner der er blevet dræbt og de 60 millioner der er blevet såret i forskellige konflikter været civile — for det meste kvinder og børn. På et tidspunkt i 1980’erne døde der hver time 25 børn i Afrika som følge af sådanne konflikter! Utallige børn er blevet slået ihjel, såret, forladt, blevet forældreløse eller taget til fange.

De millioner af børn som nu vokser op i flygtningelejre bliver ofte berøvet identitet og nationalitet samt tilstrækkelig føde, sundhedspleje og uddannelse. Mange finder det umuligt at erhverve sig de fornødne færdigheder til at kunne klare sig i samfundet.

Men børn er ikke kun krigens ofre. De deltager også i krigene. I de senere år er 200.000 børn under 15 år blevet rekrutteret, bevæbnet og trænet til at slå ihjel. Nogle af dem har mistet liv eller lemmer når de er blevet sendt ud for at rydde minefelter.