-
Plasticpenge — er det noget for dig?Vågn op! – 1993 | 8. december
-
-
I De Forenede Stater er der millioner som har bragt sig selv i bundløs gæld. Omkring 75 procent af alle amerikanske kontohavere har ubetalte gældsposter på deres konto, som de skal betale ublu renter af hver måned. Den gennemsnitlige amerikanske kontoskyldner har en gæld der svarer til 14.000 kroner på sin månedlige konto.
-
-
Plasticpenge — er det noget for dig?Vågn op! – 1993 | 8. december
-
-
Den egentlige fare ved kreditkort ligger i de problemer man pådrager sig hvis man sætter sig i gæld. I bogen The Credit Jungle siges der at „mange mennesker der kan modstå fristelsen til at købe luksusvarer og tjenesteydelser som de ikke har råd til at betale kontant, slet ikke kan modstå fristelsen når de har et kreditkort i hænderne. Mange familier må leve af vandgrød i flere uger efter at de har betalt for en middag med hummere, som de købte på kreditkortet måneden forud.“
Men ikke kun ens kostvaner kan lide under det hvis gæld sluger for stor en del af ens indkomst. Ifølge bogen Credit — The Cutting Edge „bruger amerikanerne i gennemsnit 75% af deres månedlige indkomst til at betale lån, gæld og kreditkortgæld“.
For mange forbrugere er et kreditkort således ikke porten til et økonomisk paradis, men et skråplan der fører til at de bliver forgældede til op over begge ører. Amerikanske forbrugere har for eksempel i de senere år opbygget en tyngende gæld, hvilket har ført til snyderi med kreditkort og personlig fallit. I 1990 skyldte amerikanske forbrugere i alt 3,2 billioner dollars på kreditkort, billån og prioritetslån. Hver husstand skyldte i gennemsnit 35.000 dollars og skulle betale 3500 dollars i rente.
Antallet af personlige fallitter er derfor røget i vejret. I 1990 gik et rekordantal på 720.000 amerikanere fallit, en næsten 17 procents stigning i forhold til 1989. I 1991 steg dette til 800.000, og i 1992 nåedes en ny rekord på 971.517 personlige fallitter.
-