Hvordan man uddelegerer

Når man vil uddelegere en opgave, skal man se på brødrenes kvalifikationer. Da der blev brug for nogle til at stå for den daglige uddeling af mad i Jerusalem, udvalgte apostlene ’syv mænd som havde godt vidnesbyrd og var fulde af ånd og visdom’. (Apg. 6:3) Hvis man beder en der er upålidelig, om at gøre et stykke arbejde, er der stor sandsynlighed for at det ikke bliver udført. Derfor skal man først uddelegere små opgaver. Når en broder har vist at han får arbejdet gjort, kan han måske klare et større ansvar.

Men der skal mere til. Der er forskel på menneskers personlighed og evner. Erfaringen varierer også fra menneske til menneske. En broder som har et venligt og behageligt væsen, vil sikkert være god som ordenshavende, mens en der er pertentlig og systematisk, kan gøre større nytte som assistent for menighedens sekretær. En søster som har kreative evner, kan få til opgave at ordne blomsterne til mindehøjtiden.

Når man tildeler nogen en opgave, skal man klart beskrive hvad der forventes. Før Johannes Døber sendte sine disciple med en forespørgsel til Jesus, forklarede han dem hvad han ønskede at vide, og formulerede den nøjagtige ordlyd af sit spørgsmål. (Luk. 7:18-20) Da Jesus gav sine disciple besked om at samle det der var blevet tilovers af den mirakuløst tilvejebragte føde, overlod han derimod til disciplene at bestemme hvordan de ville gøre det. (Joh. 6:12, 13) Meget afhænger af opgavens art og hjælperens kvalifikationer. Både den der uddelegerer arbejdet, og den der får til opgave at udføre det, skal vide hvad der forventes, og hvor ofte der skal aflægges rapport. Begge bør vide hvor meget der er overladt til hjælperen selv at bestemme med hensyn til hvordan arbejdet udføres. Hvis der skal være en tidsfrist for arbejdets udførelse, vil det virke mere motiverende at man i fællesskab drøfter og bliver enige om en dato, frem for at den blot fastsættes af den der uddelegerer.

Den der får en opgave betroet, bør have de fornødne penge, redskaber og hjælpere til rådighed. Det vil også være godt at gøre andre bekendt med ordningen. Da Jesus betroede Peter „himlenes riges nøgler“, gjorde han det i nærværelse af de andre disciple. (Matt. 16:13-19) På samme måde kan det i nogle tilfælde være godt at lade menigheden vide hvem der har ansvaret for en bestemt opgave.

Her vil et advarende ord være på sin plads. Hvis man stadig prøver at styre det arbejde man har overdraget til en anden, siger man i virkeligheden til vedkommende: „Jeg stoler ikke helt på dig.“ Det er rigtigt at resultatet ikke altid bliver som forventet, men hvis man giver den broder der har fået opgaven betroet, lidt spillerum, vil han med tiden få mere erfaring og sikkerhed. Det betyder naturligvis ikke at man ikke er interesseret i hvordan han klarer opgaven. Da Jehova lod sin søn deltage i skabelsen, var han stadig selv med i arbejdet, for han sagde til sin „værkmester“: „Lad os frembringe mennesker i vort billede.“ (1 Mos. 1:26) Støt derfor både i ord og handling det arbejde der skal udføres, og ros den der udfører det. En kort gennemgang af resultatet vil være en hjælp. Hvis arbejdet ikke er udført rigtigt, så tøv ikke med at give yderligere råd eller hjælp. Husk at ansvaret i sidste ende påhviler dig som den der har uddelegeret det. — Luk. 12:48.

[Ramme på side 30]

HVORDAN MAN UDDELEGERER

• Udvælg en egnet person til opgaven

• Forklar tydeligt hvad opgaven går ud på

• Beskriv det ønskede resultat

• Stil de nødvendige midler til rådighed

• Vær interesseret i arbejdet, og giv udtryk for din tillid

• Vær villig til at påtage dig det endelige ansvar