Bibelen fortæller ikke i detaljer hvordan hver enkelt udnævnelse blev foretaget dengang, men den giver os et tydeligt fingerpeg om hvordan det foregik. Vi læser at da Paulus og Barnabas var på vej hjem efter deres første missionsrejse, „udnævnte de ældste ... i hver menighed, og efter at have bedt under faste betroede de dem til Jehova, som de havde fået tro på“. (Apg. 14:23) Flere år senere skrev Paulus til sin rejsefælle Titus: „[Jeg efterlod] dig på Kreta, for at du kunne rette de ting der var mangler ved, og indsætte ældste i by efter by, sådan som jeg gav dig besked om.“ (Tit. 1:5) Og Timoteus, der rejste meget sammen med apostlen Paulus, fik åbenbart en lignende myndighed. (1 Tim. 5:22) Disse udnævnelser blev tydeligvis foretaget af rejsende tilsynsmænd, ikke af apostlene og de ældste i Jerusalem.

Med denne bibelske fremgangsmåde i tanke har Det Styrende Råd justeret proceduren for hvordan ældste og menighedstjenere udnævnes. Fra den 1. september 2014 foretages udnævnelser på følgende måde: Hver kredstilsynsmand ser omhyggeligt på de anbefalinger de ældste i hans kreds kommer med. I løbet af sine besøg i menighederne vil han bestræbe sig for at lære de brødre der anbefales, at kende, og hvis det overhovedet er muligt, vil han arbejde sammen med dem i forkyndelsen. Efter at have drøftet anbefalingerne med det lokale ældsteråd har kredstilsynsmanden ansvaret for at udnævne ældste og menighedstjenere i menighederne i sin kreds. På denne måde er ordningen tættere på mønstret fra det første århundrede.