Jehovas tjenere kan møde trosprøver med udholdenhed fordi Gud er deres tilflugt og udfrier. Dette kommer meget godt til udtryk i den anden del af Salmernes bog. Ja, Salme 42 til 72 viser at vi kan holde ud hvis vi i bøn venter på at Jehova vil gribe ind for os.

„Vent på Gud“

Læs Salme 42 til 45. En landflygtig levit er bedrøvet over at han ikke kan gå til Jehovas helligdom, men det er nok for ham at vente på Jehova der vil udfri ham. (Salme 42, 43)

Hvad vi kan lære heraf: Salme 46 synes at passe på den tid da Jerusalem blev truet af assyrerne. Kong Ezekias var klar over at ’Gud er en tilflugt og en hjælp som i trængsler er let at finde’. Han bad derfor til Jehova, og byen blev mirakuløst udfriet. (2 Kongebog, kapitel 19) Når vi er i nød bør vi også gøre Gud til vor tilflugt. Hvordan? Ved at sætte vor lid til ham, leve efter hans ord og holde os til hans organisation.

Udfrielsen er vis

Læs Salme 52 til 57. Gud vil rykke den onde „op med rode fra de levendes land“ og „sprede knoglerne“ af dem der modstår hans folk. (Salme 52, 53) Da David blev jaget af Saul, havde han tillid til at Gud ville udfri ham, og da han blev forrådt af sin nære ven, kastede han sin byrde på Jehova. (Salme 54, 55) Salmisten slog sig til tåls med at vente på at Gud gjorde ende på genvordighederne. — Salme 56, 57.

● 52:8 — Hvordan er den retfærdige som et oliventræ?

Et oliventræ kan stå som et symbol på frugtbarhed, skønhed og værdighed. (Jeremias 11:16; Hoseas 14:6) I denne salme stilles den svigefulde der går til grunde, i modsætning til den retfærdige der finder beskyttelse og trives som et frodigt oliventræ.

● 54:1 — Hvorfor sagde David: „Frels mig ved dit navn“?

Der ligger ingen mystiske kræfter i Guds navn. Navnet står imidlertid for Gud selv, og David viste derfor med denne bøn at han var klar over at Jehova kunne frelse sit folk. (2 Mosebog 6:1-8) Selv om zifitterne røbede for kong Saul hvor David opholdt sig, måtte Saul opgive jagten på David fordi filistrene gjorde indfald i Israel. (1 Samuel 23:13-29; Salme 54, overskriften) Jehova frelste altså David.

Hvad vi kan lære heraf: Davids fjender havde gravet en faldgrube for ham. (Salme 57:6) En sådan faldgrube til at fange et menneske i, kan for eksempel være farer eller intriger som truer Jehovas tjenere i dag. Men modstandernes onde planer kan gå ud over dem selv. Så hvis vi stoler på Jehova og er forsigtige, er vor udfrielse vis. — Ordsprogene 11:21; 26:27.

Hvad vi kan lære heraf: Det var nok for David at ’vente tavst’ på at Gud skulle gribe ind og frelse ham. (Salme 62:1-7) Når han havde underlagt sig Jehovas vilje, følte han sig tryg og nærede en tavs tillid til Gud. Hvis vi har den samme tillid til Jehova, vil „Guds fred“ beskytte vort hjerte og sind mens vi venter på at blive udfriet fra fjender og trængsel. — Filipperne 4:6, 7; Salme 33:20.

Lad os lovsynge vor befrier

Læs Salme 65 til 72. Jehova lovsynges som kilden til store afgrøder, rigelige regnskyl, frodige græsgange og omfangsrige hjorde. (Salme 65) Man bør synge og spille „til pris for hans navns herlighed“. (Salme 66) Han bør prises, og han bliver lovsunget som „en Gud der gør frelsesgerninger“. (Salme 67, 68) Messias’ lidelser bliver forudsagt, og Jehova bliver ophøjet som den der bringer salmisten i sikkerhed og den hvis hjælp salmisten vil vente på. (Salme 69-71) En sådan tillid vil blive belønnet, for under Messias’ velsignede herredømme vil al undertrykkelse være forbi og jorden blive fyldt med velstand. — Salme 72.