Tag for eksempel Izaak Amelo, en 70-årig købmand i Suriname. I syv år var han et respekteret medlem af menighedsrådet samtidig med at han var et velkendt åndemedium. Han fortæller: „Hver lørdag forsamledes hele menighedsrådet uden for landsbyen for at rådspørge ånderne. Seancen varede hele natten. Når det blev morgen holdt diakonen øje med klokken, og ved femtiden gav han tegn til at vi skulle standse. Vi tog så et bad, skiftede tøj og gik i kirke — lige tids nok til søndagens morgengudstjeneste. I alle disse år hørte vi ikke et eneste misbilligende ord fra præsten.“

[Illustration på side 3]

Izaak Amelo oplevede hvordan et helt menighedsråd deltog i spiritistiske seancer

Måske synes du at det lyder søgt når man taler om ånder der opmuntrer til kønslig umoralitet. Er disse ånder virkelig så fordærvede?

„De er meget værre!“ siger Izaak, der blev omtalt i den foregående artikel. „En nat blev vi kaldt ud for at hjælpe en syg kvinde der blev plaget af en ånd. Vores gruppes leder — der var medium for en stærkere ånd — forsøgte at jage ånden bort. En hel dag anråbte vi om hans ånds hjælp. Vi dansede og spillede på trommer, og lidt efter lidt fik kvinden det bedre. Han beordrede ånden til at forlade hende, og det virkede. ’Vi vandt,’ strålede lederen, hvorefter vi satte os ned for at slappe af.“

Izaaks gestikulerende arme falder et øjeblik til ro mens han holder en kort pause for at understrege sine næste ord: „Et øjeblik lod det til at være lykkedes, men da brød et skrig stilheden. Vi løb hen til det hus hvorfra skriget kom og fandt lederens hustru. Hun græd hysterisk. Inde i huset fandt vi deres lille datter — med hovedet vendt bagud! En eller anden kraft havde vredet det rundt og brækket hendes hals, slået hende ihjel som en kylling — åbenbart den uddrevne ånds hævn. Ækelt! Disse ånder er sadistiske mordere.“

Vi må derfor fjerne alle genstande der har forbindelse med spiritisme. Det gjorde Izaak. Han fortæller: „En dag samlede jeg alle mine spiritistiske genstande sammen og lagde dem foran mit hus, tog en økse og huggede dem i småstykker. Min nabo råbte at det ville jeg komme til at fortryde. Endnu mens hun stod og råbte hældte jeg benzin over det hele og brændte hver en stump. Der var intet tilbage.“

Dette skete for 28 år siden. Har Izaak fortrudt hvad han gjorde? Tværtimod. I dag er han lykkelig for at tjene Jehova som en kristen forkynder i en af Jehovas Vidners menigheder.