Dæmonisme. Efesus var også centrum for dæmonisme af enhver art; byen var kendt viden om for sine mange former for magi. Dæmonerne var derfor særlig aktive her, og det var uden tvivl for at modvirke magiens og trolddomskunstens indflydelse og for at hjælpe retsindige efesere til at løsrive sig fra disse former for dæmonisme at Paulus gjorde mirakler ved hjælp af Guds ånd i byen og blandt andet uddrev onde ånder. — Apg 19:11, 12.

At Efesus var gennemsyret af magi, og at det derfor var på sin plads at Paulus vejledte de kristne i byen om at kæmpe mod de onde åndemagter, ses af følgende:

Byen var berømt for de såkaldte „efesiske bogstaver“, hvorom der siges: „De bestod øjensynlig af nogle kombinationer af bogstaver eller ord, som, når de blev udtalt med en bestemt betoning, mentes at kunne helbrede sygdomme eller uddrive onde ånder; eller som, skrevet på pergament og båret som amulet eller tryllemiddel, mentes at kunne yde beskyttelse mod onde ånder eller mod fare. Plutarch (Sympos. 7) siger således at ’magerne tvinger dem der er besat af en dæmon, til med sagte røst at recitere eller fremsige de efesiske bogstaver i en bestemt rækkefølge’.“ — Notes, Explanatory and Practical, on the Acts of the Apostles af A. Barnes, 1858, s. 264.

I byens ruiner har man afdækket inskriptioner som vidner om det tætte åndelige mørke efeserne levede i, og som således bekræfter at apostelen Paulus havde god grund til at skrive til de kristne dér at de ’ikke længere måtte vandre sådan som folk fra nationerne vandrede i deres sinds frugtesløshed, idet de var mentalt formørkede’. (Ef 4:17, 18) Inskriptioner på mure og bygninger vidner om at indbyggerne lod sig lede af overtro, sandsigeri og varseltagning.

På grund af Paulus’ forkyndelse, hans undergerninger og hans sejr over de dæmonuddrivende jøder gik et stort antal efesere over til kristendommen. Mange af disse havde uden tvivl givet sig af med magiske kunster, for Bibelen siger: „En hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne. Og de regnede værdien af dem sammen og fandt at de var halvtreds tusind stykker sølv værd [hvis denarer, 223.200 kr.].“ (Apg 19:19) I betragtning af magiens stærke indflydelse i Efesus og de mange former for dæmonisme der blev udøvet, var det i høj grad på sin plads at Paulus rådede de kristne i byen til at kæmpe mod de onde åndemagter ved at iføre sig „den fulde rustning fra Gud“. Nogle af dem der holdt op med at øve magi, blev uden tvivl bagefter plaget af dæmoner, og Paulus’ vejledning kunne hjælpe dem til at modstå de onde ånders angreb. Det er værd at bemærke at noget af det første disse nyomvendte kristne gjorde, var at ødelægge de bøger de havde om dæmonisme. Derved satte de et godt eksempel for dem der i dag ønsker at frigøre sig for dæmoners påvirkning eller angreb. — Ef 6:11, 12.

Paulus’ forkyndelse og de undergerninger han gjorde, idet han helbredte syge og uddrev dæmoner, fik mange efesere til at gå over til kristendommen. Det vakte også et stort røre at syv sønner af en jødisk overordnet præst ved navn Skeva uden held forsøgte at uddrive en ond ånd. En del som tidligere havde øvet magiske kunster, brændte offentligt deres bøger, som havde en samlet værdi af 50.000 sølvstykker (hvis denarer, 223.200 kr.). (Apg 19:11-20) Efesus var så kendt for sine magiske kunster at græske og romerske forfattere betegnede bøger, eller bogruller, med besværgelser og trylleformularer som „efesiske skrifter“.