Noas tro i en fordærvet verden

5, 6. (a) Hvordan besmittede Satan menneskeheden? (b) På hvilke måder viste Noa og hans familie at de ikke var en del af datidens verden?

⁵ Lige siden oprøret i Eden har Satan Djævelen været opsat på at ’vildlede hele den beboede jord’. (Åbenbaringen 12:9) Jehova havde befalet det første menneskepar at anvende deres gudgivne forplantningsevne ærefuldt inden for ægteskabsordningen for at ’fylde jorden’ med deres egen art. (1 Mosebog 1:28; Hebræerne 13:4) Men Djævelen forårsagede at menneskeheden blev besmittet med unaturlige seksuelle handlinger. Nogle „gudssønner“, åndeskabninger, sluttede sig til Satan i hans oprør og blev til dæmoner, med Satan som deres „hersker“. (Lukas 11:15) Hvori bestod dæmonernes urette handlinger? De kom ned til jorden, materialiserede sig i menneskelegemer og levede sammen med de smukke menneskedøtre. Resultatet var forfærdende!

⁶ Følgen af disse forhold blev et afkom der bestod af bastarder, kæmper som var halvt dæmoner og halvt mennesker. De kaldtes nefilim, mordlystne „omhuggere“ af mennesker. Beretningen fortæller: „Og jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ Vold og seksuelt fordærv antog et sådant omfang at det kun om Noa kunne siges: „Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ Hans hustru, hans sønner og disses hustruer viste som de eneste i hele menneskeheden tro og gudsfrygt. Øjensynlig var Noas familie ikke blevet besmittet af det seksuelle fordærv på hans tid. — 1 Mosebog 6:4, 9-12, fodnote i studieudgaven af New World Translation.

7. Hvordan dømmer Jehova de onde og de retfærdige, som det viste sig i Noas dage? (Jævnfør Mattæus 25:40, 45, 46.)

⁷ Jehova udslettede denne voldelige, sexgale og dæmonbeherskede verden. Han iværksatte den store vandflod og bortskyllede alt ondt. Bastardafkommet nefilim og de fordærvede mennesker forsvandt i glemselens mørke, mens de dæmoniske tidligere ’gudssønner’ undslap til åndeverdenen igen — for dér at afvente Guds dom over dem.

10, 11. (a) Hvilke laster må vi undgå for at vinde Guds godkendelse? (b) Hvilken rustning må vi iføre os, og hvorfor?

¹⁰ I disse sidste dage drejer manges liv sig om sex, i eller uden for ægteskabet. Skilsmisse er blevet almindeligt. Mange i kristenheden tilsidesætter Jesu disciples utvetydige advarsel og hengiver sig til homoseksualitet. Allerede nu ’pådrager nogle af disse sig den fulde løn’ i form af AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme. Men selv for sådanne kan der være håb om frelse. Husk at Jesus talte gunstigt om prostituerede som rensede sig og fik tro, i modsætning til de stolte, forhærdede religiøse ledere på hans tid. — Romerne 1:26, 27; 2 Peter 2:9, 10; Judas 6, 7; Mattæus 21:31, 32.

¹¹ Enhver inden for Jehovas folk som måtte være blevet besmittet med, eller fristet til at hengive sig til, umoralske handlinger, må vågne op og iføre sig den fulde rustning som Gud tilvejebringer! (Efeserne 6:11-18) Vore dage er sandelig „ligesom Noas dage“. Den „brølende løve“, Djævelen, og hans fordærvede dæmoner arbejder i døgndrift på at afskære Guds tjenere fra beskyttelse og få dem i en fælde. Vi må stå disse fjender imod, faste i troen. — 1 Peter 5:8, 9.

12. Hvorfor er det vigtigt at følge rådet i Salme 97:10?

¹² Så rystende det end lyder, er endda nogle som har været fremtrædende i Jehovas organisation bukket under for umoralske handlinger, deriblandt homoseksualitet, ’konebytning’ og misbrug af børn. Det må også bemærkes at 36.638 sidste år måtte udstødes af den kristne menighed, hovedparten på grund af umoralitet. Jehovas organisation må bevares ren. (1 Korinther 5:9-13) Tiden taget i betragtning bør ældste, menighedstjenere, ja alle brødre og søstre, undgå enhver situation der kunne føre til umoralitet. Loyalitet mod Jehovas normer vil blive belønnet, som der står i Salme 97:10: „I som elsker Jehova, had det onde. Han vogter sine loyales sjæle; af de ugudeliges hånd vil han udfri dem.“

13. Hvilke gode råd gives af apostlene Paulus og Peter?

¹³ Om ikke før, så i „den store trængsel“ vil „de som er afskyelige i deres snavs“ blive ryddet bort. Hvor opmærksomme må vi derfor ikke være på at hade, ja afsky, verdsligt fordærv! Vi må ’flygte fra utugt’! (Åbenbaringen 21:8; 1 Korinther 6:9, 10, 18) Apostelen Peter advarer mod frafaldne der sår tvivl; han formaner os om at „Jehovas dag“ med sikkerhed vil komme, og tilskynder os derpå til „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. Han tilføjer: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo. Derfor, I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ Hvilken glæde vil det ikke være at opleve ’den nye jord’, hvor Gud vil ’gøre alting nyt’ og rent! — 2 Peter 3:3-7, 10-14; Åbenbaringen 21:1, 4, 5.

Lær af andre ’advarende eksempler’

14. Hvorfor blev jorden kun midlertidigt renset ved Vandfloden?

¹⁴ Efter at den store vandflod havde renset jorden for alt dæmonisk og menneskeligt smuds, gentog Jehova det påbud der oprindelig var blevet givet til Adam, idet han sagde til Noa og hans sønner: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ (1 Mosebog 9:1) De blev stamfædre til de 70 „slægter“ — et billedligt fuldkomment tal — som opregnes i Første Mosebog, kapitel 10. Menneskeheden led dog stadig under virkningerne af den synd den havde arvet fra Adam; og tilsyneladende forledte dæmonisk indflydelse igen mennesker til at synke ned i seksuelt fordærv.

15. Hvad kan vi lære af Guds dom over Sodoma?

¹⁵ På et tidspunkt flyttede „Jehovas ven“, Abraham, og dennes nevø Lot til Kana’ans område. Lot valgte at flytte til Jordan-egnen, der var „som Jehovas have“. Men var det også et moralsk paradis? Langtfra! Byen Sodoma, hvor Lot slog sig ned, og nabobyen Gomorra var sunket dybt i homoseksualitet. Der fandtes ikke engang ti retfærdige i den. Af den grund bragte Jehova „en evig ilds retslige straf“ over disse byer. Disse fordærvede byer vil aldrig blive genrejst. Jesus henviste til Guds dom over Sodoma sammen med det der skete „i Noas dage“ for at understrege at vi må være på vagt. — 1 Mosebog 13:10; 18:32; Judas 7; Lukas 17:26-30.

16. Hvilken virksomhed fra dæmonernes side gør det nødvendigt for os at kæmpe en hård kamp for troen?

¹⁶ Tag ikke fejl! Satan og hans dæmoner går stadig voldsomt til værks. Skønt disse fordærvede ånder symbolsk er kastet i „det tætte mørkes gruber“ og er afskåret fra at iføre sig menneskelegemer, er de opsat på at fordærve mennesker, især Jehovas tjenere. (2 Peter 2:4-6) Det var utvivlsomt dæmoner der påvirkede Kana’an til at begå en umoralsk handling mod sin bedstefader Noa. (1 Mosebog 9:22-25) ’Det man gjorde i Kana’ans land’ må afgjort være de perversiteter man øvede som følge af dæmonernes påvirkning og som førte til at landet til sidst udspyede sine indbyggere. (3 Mosebog 18:3-25) I dag er det ligeledes dæmonerne der er ophav til de unaturlige seksuelle handlinger der hjemsøger så mange samfund i dag. I den hårde kamp for troen må vi modstå alle angreb fra disse faldne engle, som påvirker mennesker til at ’begå utugt i stort omfang og gå efter kød til unaturlig brug’. — Judas 3, 6, 7.